| Tæt på videnskaben

Miljøfremmede stoffer truer danske kystfarvande mere end vi tror

Den skadelige virkning af tungmetaller og andre giftstoffer som pesticider i havet er undervurderet, viser ny forskning fra RUC.
Søren Laurentius Nielsen
Inden for videnskaben er det bredt anerkendt, at miljøfremmede stoffer påvirker dyrene i havene. Men hvordan påvirker de plantelivet?

 

Det er ikke nok at kigge på udledning af kvælstof og fosfor, når man tager temperaturen på de danske kystfarvandes sundhedstilstand. Menneskeskabte giftstoffer – såkaldte miljøfremmede stoffer - som tungmetaller og pesticider kan spille en overraskende stor rolle for kystfarvandenes helbred. 

Det viser ny forskning fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.


Giften skader mere via havbunden

Kystfarvandene udsættes hver dag i større eller mindre grad for tungmetaller via bl.a. skibsmaling og udledning fra industrien. Forskerne har derfor kigget nærmere på, hvad der sker, når man udsætter den vigtige plante ålegræs - også kendt som bændeltang - for tungmetallet kobber.

»Vores forsøg viser, at når giftstofferne tilsættes i havbunden fremfor i havvandet, så er skadevirkningerne meget større, end vi troede. Og det er netop i havbunden, at de miljøfremmede stoffer findes i høje koncentrationer,« fortæller Søren Laurentius Nielsen, der er lektor i biologi og leder af forskningsprojektet.

Ålegræs er den mest udbredte blomsterplante i danske fjorde og kystområder og er en meget vigtig plante i kystnære havområder, bl.a. fordi ålegræsbedene er hjemsted for et rigt dyreliv. 

»Inden for videnskaben er det bredt anerkendt, at miljøfremmede stoffer påvirker dyrene i havene. Men der er meget få, der interesserer sig for, om det også påvirker planterne i havet. Det er meget mærkeligt,« konstaterer Søren Laurentius Nielsen.

Læs flere historier fra Rubrik

Forsøgene viste, ikke overraskende, påpeger forskeren, at kobber hæmmer ålegræssets vækst. Det opsigtvækkende ved resultaterne er, at den skadelige effekt er større, når planterne udsættes for kobber i havbunden, end når det tilsættes i havvandet. Forskeren uddyber:

»Ud fra vores viden om kobbers virkning på planter kunne man antage, at skaden ville være størst, når stoffet er i berøring med plantens blad, da det er her fotosyntesen foregår. Og de få, hidtidige forsøg er lavet med tilsætning af stofferne i vandet – ikke i havbunden. Men vores forsøg viser, at der er en meget kraftigere effekt, når stoffet tilsættes i havbunden,« forklarer han.


Truet ålegræs

De seneste år har ålegræs haft svære vilkår. Selvom der siden 1980’erne har været udledt mindre kvælstof i Danmark, så har det ikke betydet den forventede opblomstring af ålegræs. Kvælstof skal bestemt ikke frikendes på den baggrund, påpeger Søren Laurentius Nielsen – muligvis viser det blot, at skaderne er større og mere permanente end først antaget. Men det er vigtigt også at kigge på de miljøfremmede stoffer i det fremtidige arbejde – og at tage deres skadelige virkninger seriøst. Ålegræssets udeblivende vækst er et overset problem, pointerer han:

»Alle danskere ville være i panik, hvis bøgeskovene i Danmark døde, og vi ikke kunne plante nye bøgetræer. Men der er ikke mange, der tænker over, hvad der sker under havoverfladen i økosystemet – som i meget høj grad er nødlidende,« siger Søren Laurentius Nielsen. 

Den nye forskning peger på, at den skadelige virkning ikke blot gælder kobber, men også andre miljøfremmede stoffer som f.eks. pesticider, da pesticider, ligesom tungmetaller, findes i langt højere koncentrationer i havbunden end i vandet, og fordi planter som ålegræs får deres næring gennem rødderne ligesom planter på landjorden.

Søren Laurentius Nielsen opfordrer både politikere og miljøplanlæggere til at tage den nye viden med i deres beslutninger og videre arbejde:

»Min videnskabelig anbefaling er, at man naturligvis holder fast i målet om at reducere udledningen af kvælstof, men man er også nødt til at inddrage andre skadelige faktorer som miljøfremmede stoffer,« påpeger han.

De nye forskningsresultater er netop blevet publiceret i det anerkendte, internationale tidsskrift ’Hydrobiologia’.

 

Fakta:
 

Om ålegræs:

Ålegræs danner tætte såkaldte ålegræsbede. Ålegræsbedene er hjemsted for et rigt dyreliv med bl.a. snegle, krabber, muslinger og fisk. Ålegræs er desuden føde for mange af havets fugle. Det bidrager dermed på flere måder til at fremme kystområdernes biodiversitet, og hvis ålegræsset forsvinder, har det store konsekvenser for områdets dyreliv.

Ålegræs spiller også en positiv rolle for klimaet, fordi planterne optager og tilbageholder betydelige mængder CO2, ligesom de bidrager positivt til havmiljøet, idet de lagrer store mængder kvælstof og fosfor.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Eksempler på miljøfremmede stoffer:

  • Tungmetaller
  • Oliestoffer
  • Pesticider
  • Nanopartikler

 

Flere artikler om forskning: ruc.dk/rubrik