Lorteforsker fra RUC redder liv
Konstant diarré og tarmbetændelse, der i sidste ende kan føre døden med sig.
Det kan være konsekvensen af den bakterie, som biolog Mie Birgitte Frid har afsat tre år til undersøge i sit ph.d.-projekt. Foreløbig har hun afprøvet og implementeret en ny metode, som gør det muligt at konstatere bakterien meget tidligt i sygdomsforløbet – så den hurtigt kan behandles, og i nogle tilfælde kan betyde forskellen på liv og død for patienten.
Stort problem
»Det er en sygdomsfremkaldende bakterie, som i stigende grad findes på sygehuse og plejehjem. Det er typisk dér, man møder den, og den er et stort problem,« fortæller Mie Birgitte Frid.
Tilbage i 00’erne fandtes den særlige farlige udgave af bakterien Clostridium difficile ikke i Danmark. Men da et udbrud af den meget sygdomsfremkaldende type af bakterien ramte USA og Canada, kom den også til Danmark, hvor den slog sig fast især i Region Hovedstaden og Region Sjælland; i dag findes den i hele landet.
»Når en person, der har diarré, bliver indlagt, så kan bakterien hurtigt blive spredt til omgivelserne, fx via et dørhåndtag. Bakterien er modstandsdygtig over for sprit og almindelig rengøring. Derfor har man nu indført rengøring med bl.a. klor, men bakterien huserer stadig,« fortæller Mie Birgitte Frid.
Antibiotika øger smittefaren
Et af problemerne med bakterien er, at risikoen for at få den er større, hvis man er på antibiotika, som mange især ældre patienter på sygehusene er, fx når de er i behandling for en lungebetændelse. Antibiotika ødelægger tarmfloraen, og så øges risikoen for, at bakterien vokser frem.
»Man kan få betændelse i tarmen, og i yderste konsekvens kan man dø af det. Alvorlig diarré kan i sig selv være livsfarligt, men det er også betændelsen, der gør det farligt – den kan sætte tarmen ud af funktion, og det kan betyde, at man skal have fjernet tarmen,« fortæller Mie Birgitte Frid, der i sit ph.d.-projekt har fokuseret på at implementere en ny, mere effektiv diagnosticeringsmetode.
Ny metode til diagnosticering
Som en central del af projektet har hun indsamlet 300 fæcesprøver.
»Altså lort,« som Mie Birgitte Frid selv pointerer.
Om den metode, man har brugt indtil nu, fortæller hun:
»Det er en klassisk mikrobiologisk metode. Man har mere eller mindre bare smækket sin lort op på en plade, og dyrker bakterien frem for at se, om den er der eller ej. Men det tager lang tid, fordi bakterien er vanskelig at arbejde med.«
Mie Birgitte Frid har fundet ud af, at man i stedet kan udvinde DNA fra afføringen og på den måde konstatere, om bakterien er til stede.
Derefter har hun sammenholdt de to metoder – hvor god er pladen til at finde bakterien sammenlignet med DNA-metoden?
»Det viste sig faktisk, at den gamle metode med pladen både var langsommere og overså nogen af bakterierne,« fortæller Mie Birgitte Frid.
Stort fremskridt
Resultatet har stor betydning. Med den gamle metode tog det ofte fem dage, før patienten kunne få svar på sine prøver. Nu får patienten svar samme dag, og lægerne kan også med det samme se, om det er den særlige farlige type af bakterien – det kunne tage tre uger med den gamle metode.
»Det er et stort fremskridt. Det redder liv, at man kan sætte behandlingen i gang hurtigere,« siger Mie Birgitte Frid og forklarer, at der findes to specifikke typer af antibiotika, der kan behandle bakterien, mens andre typer antibiotika paradoksalt nok giver bakterien gode levevilkår.
Der er også store økonomiske gevinster at hente ved den nye metode. Det er nemlig meget dyrt at isolere folk på sygehusene, og alle, der har diarré, bliver isoleret, indtil man ved, om de har bakterien.
»Med den nye metode kan vi med det samme udelukke bakterien, hvis den ikke er til stede, og dermed spare mange millioner på enestuer og særligt udstyr til plejepersonale og de pårørende,« siger Mie Birgitte Frid.
»Det er fedt, at man virkelig kan gøre en forskel,« tilføjer hun.
»Jeg har et helt konkret eksempel med en yngre mand, som er på vej ned for at få fjernet sin tarm og skal have stomi, fordi han er meget syg med betændelse i tarmen. Man har testet ham med den gamle metode, og har ikke fundet nogen bakterie. Men tilfældigvis var han en del af vores forsøg, og med DNA-metoden kunne vi se, at han havde bakterien. Vi ringer så ud til afdelingen og fortæller, at vi har fundet bakterien – så de hiver ham tilbage fra operationen, hvor han egentlig skal ned og have fjernet sin tarm og initierer behandlingen – og han ender med at blive rask,« fortæller Mie Birgitte Frid.
Den nye hurtige diagnostik er i dag indført i hele Region Sjælland.
Læs flere artikler om aktuel forskning fra RUC.
Fakta om tarminfektionen clostridium difficile
• Opstår oftest som komplikation hos alvorligt syge, ældre patienter på sygehuse, men rammer også yngre
• Forlænger og fordyrer sygehusophold
• Kan i alvorlige tilfælde forårsage alvorlig tarmbetændelse (pseudomembranøs enterokolitis)
• Dødeligheden blandt ældre kan være op til 25 pct.
Kilde: sundhed.dk