Lone Simonsen: ”Jeg synes, vi har fat i noget på RUC, som måske er en god model for fremtidens universitet”

Hvor oplever du, at du har gjort den største forskel med din forskning?

- Det mest aktuelle eksempel er selvfølgelig den forskning, jeg har bedrevet på PandemiX Centeret under corona-pandemien – centeret ligger på RUC, men er et samarbejde over flere universiteter. Jeg har bl.a. modelleret konsekvensen af superspredning sammen med fysikere på Niels Bohr Instituttet. Med COVID-19 er det sådan, at kun 10 procent af de smittede effektivt giver sygdommen videre, mens flertallet smitter ganske lidt – og vi viste med vores forskning, at det var på grund af denne egenskab, at vi kunne kontrollere spredningen så effektivt ved at lukke ned for samfundet. Det var der faktisk ingen, der havde indset før, og den viden var vigtig, også i forhold til kommende pandemier. Plus at jeg efter næsten 20 år nu nok forstår succesen med at kontrollere SARS i 2003 – det var jo en superspredende og uhyggeligt dødelig ny coronavirus, som blev udryddet samme år og aldrig blev til en pandemi.

- Men jeg kan også fortælle om et andet højdepunkt, som ligger ca. 20 år tilbage. Dengang arbejdede jeg for WHO og var med til at kortlægge brugen af kanyler til bl.a. vacciner i lavindkomstlande. Vi fandt ud af, at en stor andel af hepatitis B- og C-tilfælde skyldtes, at man genbrugte kanylerne og på den måde spredte blodbårne virusser ret effektivt. Den forskning førte til, at man indførte såkaldte autodestruct-kanyler i EPI-vaccineprogrammerne verden over. Det er kanyler, der kun kan bruges en gang, fordi de er lavet sådan, at man ikke kan suge tilbage med dem. Jeg har ladet mig fortælle, at jeg på den måde har været med til at redde millioner af liv. Det ved jeg så ikke om er rigtigt, men det var i hvert fald spændende forskning, også fordi det var min første erfaring med at arbejde interdisciplinært, og fordi det var et vigtigt globalt problem.

Hvorfor har du valgt at forske på RUC?

- RUC og jeg er bare et supergodt match, fordi jeg gerne vil være meget interdisciplinær i min forskning. Det er en kendsgerning, at den virkelig cool forskning ofte ligger i spændingsfeltet mellem fag – det er der, man finder nye måder at tilgå problemer på, som ingen af os ville have tænkt på i vores eget felt. Vores opdagelse af konsekvensen af superspredning er et godt eksempel: Jeg ville aldrig kunne gøre det uden fysikernes model, og de ville aldrig have tænkt på at lave netop denne forskning uden min indsigt i det biologiske fænomen og i SARS-mysteriet fra 2003. Sådan arbejder vi hele tiden her på PandemiX, og når man vil arbejde interdisciplinært, er RUC bare det bedste forskningsmiljø at være i. Jeg tror også, at jeg personligt trives bedst et sted, hvor der ikke er langt til ledelsen, og man kender de fleste kolleger.

- Og så er det sjovt at komme tilbage her og være med til at hjælpe og fremme det universitet, som har formet mig i tidernes morgen. På mit eget felt håber jeg, at jeg kan være med til at skabe et virkelig godt center, hvor vi kan uddanne den næste generation af epidemiologer, så vi er bedre rustede, næste gang der kommer en pandemi.