Leder: Det andet folkemøde
Når Folkemødet i Allinge åbner om en uge, kan vi se frem til et spændende møde mellem tusindvis af politikere, borgere, organisationer, kommunikationsfolk og embedsmænd.
Men Folkemødet er også blevet et vigtigt mødested for forskere, som kan bringe deres viden i spil på nye måder. Forskerne kan perspektivere politiske problemer – hvad ved vi faktisk, og hvilke effekter har det – i direkte dialog med politikerne på Folkemødet. Forskerne kan skabe opmærksomhed om forhold, som fortjener bredere offentlig og politisk opmærksomhed. De kan også etablere nye kontakter med borgere, organisationer og virksomheder for at kunne fortsætte debatterne – efter projektørerne er slukket. Endelig kan de bruge debatterne til at lære noget om den rolle, som forskning spiller for forskningens brugere og alle dem, der påvirkes direkte og indirekte af forskning og forskningsresultater.
Det sidste kan vise sig at være det vigtigste. På visse områder har tilliden til forskning og eksperter nemlig vist sig at være mere skrøbelig end antaget. Vaccinationer er et aktuelt eksempel, hvor dele af befolkningen ikke har tiltro til forskningsbaserede anbefalinger. Meget tyder også på, at vi ikke godt nok evner at omsætte forskningen i praksis i arbejdsliv og hverdagsliv, og at mange forskningsresultater aldrig finder vej fra universitet til erhvervsliv og offentlig sektor.
Samfundet forventer i stigende grad, at forskningen skal være gavnlig og have et samfundsmæssigt gennemslag. Men hvis forskningen skal have gennemslag, er vi nødt til at vide mere om, hvordan forskningen forstås, bruges og omsættes af aktører uden for ekspertsystemerne. Her kan ’Det andet folkemøde’ mellem forskere og andre borgere gøre en stor forskel.
Læs om RUC’s deltagelse i Folkemødet 2017