| Tæt på videnskaben

Krigen der skabte verden

I år er det hundrede år siden, verden udkæmpede historiens blodigste krig på europæisk grund. Historiker betegner 1. Verdenskrig som »urkatastrofen«, der skabte det moderne Europa.
Claus Bundgård - Rubrik
Foto: Uffe Weng


Claus Bundgård Christensen har mere end almindeligt travlt. Han taler hurtigt for at nå at sige så meget som muligt, inden han skal videre til næste aftale. Mens han er ved at fortælle, hvordan 1. Verdenskrig ændrede selve tankegangen i Europa, ringer en journalist fra Jyllands-Posten for at høre noget om 2. Verdenskrig.

»Jeg kunne holde foredrag 2-3 gange om ugen, hvis jeg ville,« siger han og slukker telefonen.

Interessen for de store krige er større end nogensinde. Forlagene sender konstant sikre salgssucceser om 2. Verdenskrig ud, og netop i år, 100-året for 1. Verdenskrig, vil den stigende interesse i den oversete krig kulminere. Og det er med god ret.

»1. Verdenskrig var den mest skelsættende begivenhed i det 20. århundrede,« siger Claus Bundgård Christensen, der er lektor på Institut for Kultur og Identitet.

»Det er urkatastrofen. Alt det, der kommer senere, sker på grund af 1. Verdenskrig. Uden den krig havde der ikke været den politiske radikalisering, som nazistpartiet opstod af. Hitler selv var i den grad præget af 1. Verdenskrig. Den eneste medalje, han bar, var det jernkors, han fik for sin indsats under 1. Verdenskrig,« siger Claus Bundgård Christensen.

Det Europa, der blev kastet ud i fire års rædsler, efter den serbiske nationalist Gavrilo Princip dræbte Ærkehertug af Østrig-Ungarn Franz Ferdinand, døde også med krigen.

»Europa blev forandret til uigenkendelighed af krigen. Det blev forandret rent fysisk med nye grænser, men det gamle Europa forsvandt. Uskylden røg, og tilliden til autoriteter, der havde ført Europa i krig, forsvandt,« siger Claus Bundgård Christensen.

Døden i skyttegraven
Selve opfattelsen af krig ændrede sig. Det kan direkte aflæses i nye kunstretninger som især dadaismen, der med sin absurditet er et voldsomt opgør med den autoritære rationalitet, der kunne sætte nationalstater og politik over menneskeliv.

Første verdenskrig bliver regnet for historiens blodigste krig. 300.000 mistede livet alene ved slaget ved Somme, og i løbet af de fire år døde ikke færre end 10 millioner soldater, og lige så mange vendte lemlæstede hjem. Alle mødte krigens konsekvenser, og i nætter med hulkende enker og i dage med humpende krøblinge kunne ingen længere betragte krig som andet end ondt og beskidt.

»For mange af de unge mænd, der drog i krig, var krig noget heroisk, noget de måske næsten så frem til. Den smukke død på slagmarken gav mening for dem. Men der var ikke nogen smuk død på slagmarken. Der var ikke en uniformeret dragon, der segnede fra en stejlende hest i morgengryet. I stedet var der en anonym død i skyttegraven. Opfattelsen af krig har aldrig været den samme siden,« siger Claus Bundgård Christensen.

Begrebet granatchok, som vi i dag kender som posttraumatisk stress, opstod i kølvandet på krigen. Men selv om soldaterne blev udsat for hidtil ukendte rædsler, så klarede de overlevende sig faktisk forbløffende godt i deres videre liv.

»Vi kan følge dem igennem hele deres liv, og selv om mange er mærkede i de første år, så går det dem godt. Det kan bl.a. hænge sammen med, at de var mange med de samme erfaringer. I Sønderjylland var 37.000 mænd i krig, og den største veteranforening havde 10.000 medlemmer,« siger Claus Bundgård Christensen.

Opgøret med besættelsen
I løbet af de seneste år har Claus Bundgård Christensen trængt dybt ind i de begivenheder, der førte til krigen. Men især i de skæbner, der udkæmpede den. Han har udgivet flere bestsellere, der bl.a. bygger på breve fra sønderjyske soldater i tysk tjeneste.

Noget af det særlige ved at bruge breve fra soldater, der var direkte involveret i krigen, er, at Claus Bundgård Christensen aldrig ved, hvordan det ender, når han finder brevene i arkivet.

»Det er meget specielt at læse brevene kronologisk. Det kan være som at læse en spændingsroman. Man ved først til sidst, om personen overlever krigen,« siger han.

Han kastede sig over 1. Verdenskrig efter at have forsket i 2. Verdenskrig i hele sit arbejdsliv. Sammen med en række andre yngre historikere stod han for det nybrud i 2. Verdenskrigsforskningen, der begyndte at gøre op med tabuerne og fortælle om de grimme sider af besættelsen.

»Historie på RUC har længe været spydspidsen i en ny forskning om besættelsestiden. Vi var en gruppe yngre historikere, der kastede os over vinkler, som var tabubelagte som fx tyskertøser og danskere i Waffen SS, men som der viste sig at være en meget stor interesse for. Derfor står historie på RUC meget stærkt,« siger Claus Bundgård Christensen.

 

KORT OM 1. VERDENSKRIG

Begyndte 1. august 1914 efter drabet på den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand.

Krigen, der varede fire år, stod mellem Østrig-Ungarn og de øvrige centralmagter på den ene side og Ententemagterne med bl.a Frankrig, England, USA og Rusland på den anden side.

10 millioner mennesker mistede livet under krigen.

Som følge af krigen forsvandt centralmagterne Østrig-Ungarn og Det Osmanniske Rige og Det Tyske Kejserrige blev omdannet fra monarki til republik.

Med Oktoberrevolutionen i 1917 blev Rusland til Sovjetunionen.

Krigen sluttede 11. november 1918.