Kære studerende: I skal stadig kæmpe for ligestillingen

Debatindlægget blev bragt i Politiken søndag den 21. juli 2019.

I næste uge får mere end 30.000 unge mennesker besked om, at de er blevet optaget på en universitetsuddannelse i Danmark. Ca. halvdelen af dem er kvinder. Det er en udvikling, der står i skarp kontrast til den modstand, landets første kvindelige universitetsstuderende, Nielsine Nielsen, mødte, da hun påbegyndte sine medicinstudier i 1877.

Her blev hun – og andre af datidens kvinder verden over – forsøgt holdt ude af universiteterne med det videnskabelige argument, at det var skadeligt for kvinders helbred at studere. I dag ved vi, at det er det rene nonsens.

Faktisk er en videregående uddannelse den sikre vej til et sundt liv – uanset køn. Og diskursen om, at uddannelse er ’ukvindeligt’ og forbeholdt mænd, er totalt forstummet. Heldigvis.

Men hvis ligestillingen er i hus, hvad angår adgang til universiteterne, hvorfor manifesterer ligestillingen sig så ikke tydeligere, når vores dygtige og kompetente kvinder efterfølgende skal finde deres rette hylde på arbejdsmarkedet?

Tag nu ledelsesområdet. Danmark er med 27 pct. det land i Norden med færrest kvindelige chefer ifølge en OECD-rapport fra 2017. Dermed ligger Danmark også under OECD’s gennemsnitlige andel af kvindelige ledere, som er 31 procent.

En begrundelse får vi til dels i det tankevækkende interview, Politiken bragte 16. juni med den argentinske professor Tomas Chamorro-Premuzic under overskriften ’Hvorfor er der så mange dårlige mandlige chefer?’.

Den bogaktuelle professor problematiserer, at vi som samfund stadig idealiserer og fremhæver den gammeldags, maskuline, selvhævdende ledertype, selv om al forskning faktisk viser, at den type kan være decideret skadelig for de ansattes engagement og i sidste ende virksomhedens bundlinje.

Heldigvis afholder det ikke alle dygtige kvinder fra at vælge lederposter. Se bare på landets nye statsminister. Men det er en god idé som kvinde at være opmærksom på, hvordan den kønsbias, som professor Chamorro-Premuzic hentyder til i artiklen, udspiller sig i karrieren. Uanset om man sigter mod en lederpost, en stilling som faglig ekspert eller som ung studerende i et studiejob.

Når du kommer ud på arbejdsmarkedet, kan du som kvinde eksempelvis opleve at have svært ved at trænge igennem med dit synspunkt. Ikke fordi det er uvæsentligt, men simpelthen fordi mange mænd tilsyneladende ikke helt ser for sig, hvad du siger. Du vil også opdage, at ordenes vægt og fylde kan være afhængig af den stemme, der fremsiger dem. En dyb mandestemme kan medvirke til, at det sagte opfattes som værende mere kompetent og klogt, end når en kvinde siger præcis det samme med en lys kvindestemme.

Ubevidst bias betyder, at vi antager, at mænd er dygtigere og klogere end kvinder. Det er ikke bare noget, mænd antager, det er noget, mænd og kvinder ofte er fælles om. Og du vil opdage, at selv om mange mænd ønsker ligestilling, så er den ubevidste bias så stærk, at både mænd og kvinder gang på gang formulerer opslag til ansvarsfulde poster med en ubevidst kønsbias og kommer til at ansætte en kopi af det dominerende køn.

Er vi virkelig ikke nået længere? Tingene forandrer sig heldigvis, men det tager lang tid, og der er stadig et stykke vej.

Så kære kommende studerende: Forbered jer på at fortsætte kampen for ligestilling, ligeløn og ligebehandling, når I om nogle år træder ud på arbejdsmarkedet.

Kvinder: Insister på at blive hørt og taget alvorligt – og ikke mindst betalt på samme måde som jeres mandlige kolleger.

Mænd: Lyt en ekstra gang til jeres kvindelige medstuderende og kolleger. De lyder måske ikke som jer, men de er mindst lige så kompetente og beriger fællesskabet og ledelsen.

Kontaktpersoner: 

For yderligere information kontakt venligst:

- Rektor på RUC Hanne Leth Andersen, ha@ruc.dk, 2778 2838
- Pressemedarbejder Camilla Buchardt, camilbu@ruc.dk, 2238 8282