Hvornår er kunstig intelligens tilstrækkelig god til at kunne udmåle straf?
Kunstig intelligens optræder hyppigt i vores hverdag, og teknologien bliver også brugt i retssystemer rundt om i verden. I USA bliver kunstig intelligens brugt til at indsamle information til dommere om eksempelvis risikovurdering af kriminelle, og i Malaysia afprøver man, hvordan teknologien kan hjælpe med at udmåle straf.
Brugen af kunstig intelligens i retssystemer rejser en række etiske spørgsmål, for hvornår kan en algoritme udmåle en straf tilstrækkeligt godt?
Det skal professor Jesper Ryberg fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet undersøge i et nyt forskningsprojekt, som bliver støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
”Udviklingen går i øjeblikket uhyre hurtigt, så det er vigtigt snarest muligt at få igangsat forskning, der kan hjælpe til afklare både fordele og ulemper ved brug af den slags teknologi,” siger Jesper Ryberg.
Formålet med projektet er at undersøge de væsentligste etiske udfordringer, der rejser sig i forbindelse med brug af kunstig intelligens til at fastslå, hvor hårdt kriminelle bør straffes for deres forbrydelser.
Kriterier for en god algoritme
Baggrunden for projektet er, at det strafferetlige system anses for at være kritisk samfundsmæssig infrastruktur, og at udmåling af straf bør leve op til høje etiske og retssikkerhedsmæssige standarder. Fejl i strafudmåling kan have alvorlige konsekvenser for de parter, der er direkte involveret i en sag, men også for samfundets tillid til retssystemet.
”Hvis man skal bruge kunstig intelligens i forbindelse med så vigtige beslutninger som udmåling af straf til kriminelle, så kræver det forudgående meget grundig omtanke,” siger Jesper Ryberg.
Målet med forskningsprojektet er at undersøge, hvornår en algoritme vil kunne betragtes som tilstrækkelig god til at erstatte en menneskelig dommer i forbindelse med strafudmåling. Med projektet vil Jesper Ryberg forsøge at udvikle kriterier til at fastslå, hvornår en kunstig intelligens kan udføre opgaven godt nok eller måske bedre end en dommer.
”I dag har vi faktisk ikke plausible kriterier for, hvornår en algoritme kan siges at performe bedre end et menneske som for eksempel en dommer i retssystemsregi. Og selvom spørgsmålet måske lyder enkelt, så peger vores foreløbige forskning på, at det er ganske kompliceret at udvikle den slags bedømmelseskriterier,” siger han.
Derudover vil projektet beskæftige sig med, hvordan man skal håndtere den mulige konflikt mellem at ønske præcise algoritmiske anbefalinger og at kunne give klare begrundelser for, hvorfor en straf er, som den er.
Jesper Ryberg var redaktør på bogen ’Sentencing and Artificial Intelligence’, der udkom på Oxford University Press sidste år, om forholdet mellem kunstig intelligens og strafudmåling. Antologien rummer bidrag fra filosoffer, kriminologer og jurister fra universiteter i USA, England, Canada, Australien, Israel, Tyskland, Holland, Slovenien og Danmark. Bidragsyderne giver deres perspektiv på forskellige aspekter af emnet.
Jesper Ryberg modtager 2,9 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til det nye projekt med titlen ’When Should Artificial Intelligence Determine Criminal Sentences?’.