Hvordan sikrer samfundet værdighed for dets borgere?
Hvilken rolle spiller mødet med eksempelvis arbejdsmarked og jobcenter for arbejdsløse borgeres oplevelse af værdighed og uværdighed?
Det skal lektor Magnus Paulsen Hansen og lektor Sabina Pultz fra Roskilde Universitet undersøge i et nyt forskningsprojekt, som modtager en såkaldt kernegruppebevilling fra VELUX FONDEN på seks millioner kroner.
Tidligere undersøgelser har vist, at det at leve i et lokalsamfund, som er præget af social og økonomisk armod, har konsekvenser for den enkelte både i forhold til, hvordan den enkelte person har det, og for hvordan personen agerer politisk. Og med en stigende ulighed i verden er det relevant at se på de psykologiske og politiske effekter af at være på kanten - både af arbejdsmarkedet og i udkanten rent geografisk. I mange vestlige lande findes der områder, som er afkoblet den økonomiske vækst omkring storbyer og derfor er præget af større arbejdsløshed og lavere indkomst.
”Mange peger i dag på, at den stigende skepsis over for demokratiske institutioner og ’eliten’ har rod i oplevelsen af mindreværd og af at være efterladt og uværdigt behandlet. Et eksempel på det er de højrepopulistiske bevægelsers fremmarch i udkantsområder afkoblet fra storbyernes vækst i for eksempel Frankrig og USA. Samtidig ved vi, at velfærdsstaten både kan medvirke til at sikre borgeres værdighed og desværre også kan skabe stærke uværdighedsoplevelser,” siger lektor Magnus Paulsen Hansen fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
Forskerne vil lave etnografisk følgeforskning af arbejdsløse borgere i tre forskellige lande over en længere periode for at sammenligne borgernes erfaringer i deres møder med lokalsamfund, arbejdsmarked og velfærdsstat. Det skal give forskerne en forståelse for borgernes oplevelser af værdighed og uværdighed for eksempel i mødet med velfærdsstaten.
”Ved at følge arbejdsløse borgere i udkantsområder i Danmark, USA og Frankrig vil vi undersøge dynamikkerne mellem uværdighedens psykologi og politik. På den måde vil vi tage fat i nogle af de helt store og meget aktuelle spørgsmål om, hvordan vi som samfund skal sikre værdighed for dets borgere, og især for dem, som føler sig overset,” siger lektor Sabina Pultz fra Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.
Forskerne skal følge cirka 5-8 borgere i hvert område. Her skal de følge borgerne i deres hverdag i eksempelvis møder med lokalsamfund, arbejdsmarked og velfærdsstat. I de mellemliggende perioder skal borgerne være med til at dokumentere deres hverdag, for eksempel gennem video, fotos, dagbøger og via interviews.
Projektet hedder ’INDIGMA – Experiences of (in)dignity from the margins’, og ud over lektor Magnus Paulsen Hansen og lektor Sabina Pultz skal to ph.d.- studerende og en postdoc deltage i projektet. Desuden er det planen, at resultaterne blandt andet skal formidles gennem en udstilling på Forsorgsmuseet i Svendborg.
Om kernegrupper
En kernegruppe er en tæt samarbejdende forskergruppe med som regel en eller to fastansatte seniorforskere som projektledere, eventuelt et antal seniorforskere derudover, samt to-tre postdocs og/eller ph.d.-studerende.
En kernegruppe kan bestå af forskere fra samme institut eller forskere på tværs af institutter og universiteter.
VELUX FONDENs kernegruppeprogram støtter forskning inden for humaniora og nærmest beslægtede samfundsvidenskabelige områder.
Kilde: VELUX FONDEN