| Tæt på videnskaben

»Giv os cykelveje i stedet for cykelstier«

København er kendt som en af verdens bedste cykelbyer. Men går det helt så godt, som vi selv tror? Kulturgeograf Jonas Larsen har undersøgt sagen.
Jonas Larsen - Rubrik
Foto: Uffe Weng

 

Danmark ser sig selv som en af verdens førende cykelnationer, ligesom Københavns Kommune går efter at vippe Amsterdam af pinden og overtage førstepladsen som verdens bedste cykelby.

Men ifølge Jonas Larsen, der er kulturgeograf på Roskilde Universitet, er vi ikke helt så langt fremme i cykelskoen, som vi selv tror. Siden 2012 har han sammen med række andre forskere studeret cykelkultur i flere forskellige storbyer under overskriften ’Urban Cycle Mobilities’.

Cykel-selvfedme
»Der er lidt sådan en selvfedme omkring, at København er en fantastisk cykelby. Godt nok har vi mange cykelstier, men fx er parkeringsforholdene meget dårlige. Der er meget få cykelstativer – og typen er også ret dårlig,« siger Jonas Larsen.

Han påpeger, at cykelstativerne, hvor man sætter forhjulet ind i stativet, og som man bruger overalt i Danmark, er problematiske; dels fordi cyklerne ofte falder ud og ender med at ligge på jorden i stedet, og dels fordi man ikke kan låse sin cykel fast til dem med kædelås.

»I Amsterdam og New York har alle låst deres cykel fast med kædelås,« fortæller Jonas Larsen, der har foretaget feltstudier i både New York, London, Amsterdam og København.

Cykelkultur og ’kapacitet’
Til gengæld kæmper man med andre udfordringer i de andre byer. Fx er ca. 75 pct. af cyklisterne i London hvide mænd i alderen 20-40 år; cykelkulturen har svært ved at få fodfæste hos den brede befolkning – og især hos kvinderne, som man laver særskilte kampagner rettet mod. Bl.a. forsøger man i London og New York at nedtone det maskuline og intensive aspekt ved cykling med mottoer som ’Save your energy to the spinning classes’.

»Det er forbundet med noget maskulint at cykle i London og New York,« fortæller Jonas Larsen.

De, der cykler i London, cykler dog ofte længere ture, og her er der igen inspiration at hente for danskerne, mener forskeren.

»Der er rigtig nok, at mange københavnere cykler. Og ca. 37 pct. cykler til arbejde. Men mange ture er også meget korte. På det punkt er der lang vej igen,« siger Jonas Larsen.

I sin forskning arbejder han med begrebet ’affective capacity’ (’affektiv kapacitet’), som handler om evnen til at håndtere det følelsesmæssige og fysiske aspekt forbundet med det at cykle – fx i relation til dårligt vejr, fysisk anstrengelse og frygten for at komme til skade – men også positive elementer som frisk luft. Det er omfanget af den ’affektive kapacitet’, som er afgørende for, om man kommer op på cyklen, fortæller Jonas Larsen.

»Men det er ikke en statisk tilstand. Over tid kan man opbygge både de følelsesmæssige og fysiske kvalifikationer, det kræver at cykle. Men det er klart, at når fx store dele af befolkningen i visse områder af New York er overvægtige, så er de udfordrede. Det at cykle forbindes tit med ’frihed og luft i håret’ – men det er hårdt! Især hvis man ikke er i form,« påpeger Jonas Larsen.

Supercykelstier
Som forsker er han ikke imponeret over de nye supercykelstier i Danmark, selvom det er et skridt i den rigtige retning.

»Vores kritik af supercykelstierne går på, at man kunne have lavet en form for motorveje for cykler – i stedet har man bare udbygget de eksisterende cykelstier, som man skal dele med børn og hunde. Og der er mange lyskryds. Min vurdering er, at hvis man lavede motorveje for cykler så ville folk kunne pendle hurtigere og længere. Så ville cyklen i højere grad blive et alternativ til bilen,« konstaterer Jonas Larsen.

»Jeg kunne godt tænke mig, at cykler blev taget ligeså alvorligt som biler. Lidt polemisk kan man sige, at cykelstier er en katastrofe. Bare ordet sti – hvem gider at have en smal sti? Jeg vil have en vej. Veje for cykler, hvor der plads til mangfoldigheden af cyklister, til at køre i forskellige tempi og føle sig sikker,« siger han.

 

CYKLISME I TAL

Københavns Kommunes cykelregnskab, som giver gode grunde til at fremme cyklismen, i en række nøgletal:

• Hver ekstra km kørt på cykel i København giver samfundet en gevinst på 1,22 kr.
• Hver ekstra km kørt i bil i København giver samfundet en udgift på 1,13 kr.
• Cyklismen giver København en årlig sundhedsgevinst på 1,7 mia. kroner.
• Hver 3. biltur i København er på under 5 km.

Kilde: Københavns Kommunes cykelregnskab 2012.

 

SPATIAL DESIGNS AND SOCIETY

Jonas Larsen er studieleder af RUC’s nye 2-årige kandidatuddannelse ’Spatial Designs and Society’. Her får kandidaterne analytiske færdigheder i at forstå den sociologiske betydning af »designobjekter, designede steder og forbrug«. Kandidaterne får bl.a. færdigheder i at lave forbrugerundersøgelser, forundersøgelser af markedsbehov, opspore og rådgive om nye tendenser og behov i relation til design.

De bliver eksperter i at forstå design i et forbruger-perspektiv, og i hvordan design – fx af cykelstier – påvirker og forandrer samfundet. Aftagerne af kandidaterne vil bl.a. være større tegnestuer, designvirksomheder og turisme- og oplevelsesindustrien.