Fysikere fra RUC: Tiden ser ud til at kunne gå baglæns i glas
Forskere fra Roskilde Universitet har i et nyt studie kigget på glas og gjort et opsigtsvækkende fund: Det ser ud til, at tiden kan gå baglæns i glas. Det skriver videnskab.dk
Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature Physics under titlen ’Time reversibility during ageing of materials’.
Men hvad vil det sige, at tiden kan gå baglæns i glas? Forklaringen er lidt kringlet.
Vækker undren
Forskerne har for første gang målt den såkaldte ‘materiale-tid’ (på engelsk ‘material time’) i glas.
Det er en slags ‘indre ur’ for glasset, der måler, hvordan materialet ældes. Dette indre materiale-ur kører uafhængigt af fx uret på dit håndled, din mobil eller på laboratoriets væg. Men i målingerne er der ingen forskel på, om tiden går frem eller tilbage. Og det vækker undren og flere spørgsmål til tidens gang i forskellige materialer:
”I materialetiden kan vi ikke se, hvilken retning tiden går i. Det har også industrielle interesser, da vi jo gerne skulle vide, hvordan materialer ældes, for at kunne bruge dem,” siger Jeppe Dyre, professor i fysik i Roskilde Universitets forskningscenter Glas og Tid og medforfatter til den videnskabelige artikel.
Fænomenet at tiden i princippet kan gå tilbage – også kaldet reversibilitet – kender man også fra andre områder i fysikken. De naturlove, der beskriver bevægelse, ville for eksempel fungere, uanset om tiden gik frem eller tilbage.
Interessant for både fysik og industri
Selvom forskerne bag studiet ikke kan sige, at de i almindelig forstand har fået tiden til at gå baglæns, har deres resultater stadig stor interesse.
"At vi overhovedet ser det her mønster i materialetiden, er stadig overraskende for vores forståelse af tid i fysikken. Og bringer nye spørgsmål på banen, såsom om det er anderledes i andre materialer. Vi har undersøgt 3 helt forskellige materialer - en organisk væske, en opslemmet lerart, og en epoxy-blanding og ser reversibilitet i alle tre tilfælde, hvilket vi ikke havde ventet, og det undrer os stadig," siger Jeppe Dyre.
”Spørgsmålene, vi sidder med her, er altså ikke bare spændende, men spiller også en praktisk rolle for, hvordan industrier kan få mest ud af materialer som plast og glas,” fortæller han.
Se mere på Youtube - Science News v. Sabine Hossenfelder
Kontaktinformation
For mere information kontakt professor i fysik Jeppe Dyre, Institut for Naturvidenskab og Miljø, e-mail: dyre@ruc.dk, mobil: 3025 8507