Fra bænke til fartbegrænsere i biler: Ny bog analyserer etik i kriminalpræventive tiltag

Hvornår er det etisk acceptabelt at etablere fjendtlig arkitektur i form af bænke, man ikke kan sove på? Er det etisk acceptabelt at udelukke personer med en straffeattest fra boligområder? Bør det være obligatorisk, at biler skal have installeret en fartbegrænser, der gør det umuligt at overskride de fastsatte hastighedsgrænser?

Det er nogle af de spørgsmål, som professor i etik Thomas Søbirk Petersen fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet beskæftiger sig med i den nye bog 'Ethics and Situational Crime Prevention', der er udkommet på forlaget Routledge.

Rundt omkring i byrummet bliver der foretaget en række kriminalpræventive tiltag. Udover ovennævnte eksempler kan det være indhegnede boligområder, eksklusion af tiggere samt diverse tiltag, der skal forhindre hjemløse i at sove bestemte steder i form af lyd og lys på potentielle hvilesteder og bænke, man ikke kan ligge på.

Målet med tiltagene er at styre menneskers adfærd for at reducere deres muligheder for kriminelle handlinger.

Når beslutningstagere skal afgøre en eventuel brug af et af disse tiltag, bør de etiske argumenter for og imod brugen identificeres, afklares og vurderes kritisk.

"Målet med bogen er at forbedre beslutningsgrundlaget i forhold til en samlet vurdering af den slags kriminalpræventive tiltag. Det er ikke nok at se på empiri, når man skal træffe beslutning om sådanne tiltag. Selvom en foranstaltning er effektiv i forhold til at forebygge kriminalitet, kan den stadig være problematisk rent etisk, fordi den skader flere mennesker, end den gavner, eller fordi den krænker menneskers ret til basale goder som et sted at sove," siger Thomas Søbirk Petersen.

Bogen henvender sig særligt til arkitekter, byplanlæggere, kriminologer, moralfilosoffer, juridiske forskere og samfundsforskere med interesse i kriminalitetsforebyggelse.

Bogen er blevet til på baggrund af en bevilling fra Carlsbergfondet.