Forskningsprojekt om private pengeoverførslers effekt i Afrika modtager 12 millioner kroner

Pengeoverførsler er blevet en meget populær måde at støtte international udvikling og humanitær hjælp. Det er ikke noget nyt at give penge til folk i nød, men over de seneste par årtier har direkte pengeoverførsler udviklet sig til en fremtræden metode til hjælp.

Det nye forskningsprojekt ‘CASH-IN: Privately managed cash transfers in Africa’ vil undersøge om, og i givet fald i hvilket omfang, private pengeoverførsler bliver politiseret af de herskende eliter, og hvordan dette måtte påvirke inkluderende bæredygtig vækst og forholdet mellem stat og samfund.

Forskningsprojektet modtager 12 millioner kroner for en fem-årig periode fra Danida, som hører under Udenrigsministeriet, og projektet involverer tre universiteter: The University of Dodoma i Tanzania, Makerere University i Uganda og Roskilde Universitet. Forskerholdene i de tre lande består af 13 forskere, herunder fem ph.d.-studerende.

Lektor Lars Buur fra Roskilde Universitet er forskningsleder, og i øjeblikket koordinerer han Hierarchies of Rights-projektet.

”Mange ser nye former for teknologi relateret til de nye kommunikationsformer som løsningen på korruption og politisk misbrug af eliten. Det er dog ikke klart, hvordan nye kommunikationsformer for pengeoverførsler bliver brugt af forskellige regimer. Vi ved fra Indien, hvor flere millioner mennesker har mistet deres rettigheder, da alle blev registeret i et nyt nationalt elektronisk system, som skulle gøre skattebetaling, etablering af virksomheder og statsstøtte nemmere, at nye former for teknologi ikke er neutrale, men kan have både positive og negative konsekvenser for fattige folk. Systemet blev brugt til at adskille dem, som det indiske styre regnede for indere, fra dem, som de så som ikke-indere, som mistede deres rettigheder,” siger Lars Buur.

Pengeoverførsler kan komme fra private donorer, regeringer eller som en del af international støtte. Mens offentlig støtte og pengeoverførsler er blevet grundigt undersøgt, findes der nærmest ingen studier af privatstyrede pengeoverførselsprogrammer. Forskning om offentligt styrede programmer indikerer, at de herskende eliters politisering og overtagelse af programmerne påvirker deres evne til at føre til en bæredygtig inkluderende økonomisk vækst og samtidig kan medføre omkostningstung implementering af programmerne.

Et par af spørgsmålene er, om privatstyrede pengeoverførsler kan undgå den slags politisk overtagelse, som studier af offentlige pengeoverførsler har påvist, og hvilken slags forhold mellem stat og samfund det er med til at skabe.

’CASH-IN’-projektet vil være det første forskningsprojekt, der systematisk fokuserer på privatstyrede pengeoverførsler inden for humanitær støtte og udvikling. Projektet vil fokusere på Uganda og Tanzania for at afdække de politiske dimensioner ved pengeoverførsler, fordi både Uganda og Tanzania har markante erfaringer med deres forskellige politiske organiseringer. Tanzania bliver generelt betragtet som et land domineret af et et-partisystem, mens Uganda i højere grad er et statssystem præget af kompetetiv klientelisme. Klientelisme er et system, hvor man opbygger og politisk udnytter klientrelationer mellem en velgører og en eller flere klienter.

Sammenlignende analyser af disse lande giver mulighed for at undersøge forbindelsen mellem den politiske organisering og dets indflydelse, hvis nogen, på privatstyrende pengeoverførsler til både humanitære – kortsigtede – og udviklingsorienterede – langsigtede – pengeoverførselsprogrammer.

Danida Fellowship Centre administrerer bevillingerne.