Forskning i verdensklasse

'Synspunkt' bragt i Sjællandske Medier 4. januar 2018. 

Regeringen vil med sin nye forskningsstrategi gøre Danmark til »en forskningsnation i den absolutte verdenselite«. Det lyder ambitiøst, men det er en vigtig del af forskningen at sætte sig høje mål. I et vidensamfund må forskningen have høj prioritet, for hvordan skal vi ellers kunne forholde os til tiltagende klimamæssige udfordringer? Hvordan skal vi som samfund ellers kunne tage beslutninger om investeringer i teknologi, byudvikling eller fødevarer, så vi bidrager til det gode menneskeliv snarere end til fremmedgørelse og teknokrati?.

Stærk og troværdig forskning

Forskningen skal være så stærk og troværdig, at vi kan bygge vores politiske beslutninger på den. Det vil også sige, at den skal være uafhængig af økonomiske interesser. Og at den skal være i stand til at se ud over det enkelte fags grænser og skabe helhedsorienteret forståelse. For store samfundsproblemer løses sjældent af ét fag alene. Derfor skal forskerne have rum og tid til fordybelse og til tværgående diskussion.

Både universitetsfolk og politikere taler i disse år om forskning med gennemslagskraft (impact) - altså forskning, der har betydning for samfundet.

Problemet er, at dialogen ofte munder ud i en diskussion om måling og dokumentation af denne betydning. Det er bl. a. problematisk, fordi store dele af den såkaldte »grundforskning« måske først giver resultater, vi kan se, om 50 år. Det er for eksempel værd at huske, at vi i dag næppe ville have hverken internet, smartphones eller bærbare pc'ere, hvis transistoren ikke var blevet opfundet af tre amerikanske grundforskere i 1948. I grundforskningen ved ingen præcis, hvad forskningen skal føre til. Og det er netop pointen.

Verdens store udfordringer

Men det er vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at universiteterne ikke forsker for at tælle antal publikationer eller for at producere rapporter. Vi forsker for at opnå vigtig viden og bidrage til at løse verdens store udfordringer.

På RUC lægger vi stor vægt på forskningens og uddannelsernes relevans i forhold til samfundet. Det kan være i relation til klima og miljø, økonomi, velfærd, etik, politik eller historie.

Derfor har vi også sat fokus på arbejdet med FN's 17 verdensmål og på at formulere toprelevante kernespørgsmål, hvis besvarelse kan flytte både samfundet og forskningen videre.

Det er også et mål for os, at forskning og uddannelse kan ske i tæt sammenhæng. Det er der gode betingelser for, når de studerende arbejder projektorienteret. Det vil sige, at de trænes i netop at formulere spørgsmål, som giver mening, både for den enkelte studerende, for samfundet og i relation til forskningen.Samarbejde med omverdenen

I dag er det vigtigt, at universiteter og universitetsstuderende samarbejder med deres omverden, med virksomheder, institutioner og organisationer.

Der er brug for, at forskning og uddannelse rækker ud mod samfundet, hvad enten det er for at bidrage til renere natur, mindre bureaukrati, eller mere menneskeværdig teknologi. Forskningen skal sætte høje mål, internationalt såvel som i dit og mit liv.

Det hænger rigtig godt sammen med regeringens ambitioner for forskningen.

Godt nytår!