| Nyhed

Forskere fra RUC modtager monografistipendier fra Carlsbergfondet

En række af Danmarks førende forskere modtager forskningsbevilling fra Carlsbergfondet.
Sevasti Chatzopoulou
Carlsbergfondet har uddelt en række bevillinger til forskere fra forskellige danske forskningsinstitutioner, og tre af forskerne er fra Roskilde Universitet. En af dem er lektor i European Bureaucratic Politics Sevasti Chatzopoulou.


Tre forskere fra Roskilde Universitet har modtaget bevillinger fra Carlsbergfondet i kategorien ’Carlsberg Foundation Monograph Fellowships’.

Bevillingerne i denne ombæring gives generelt til førende forskere ”med videnskabelige projekter på alle karrieretrin, som over de kommende år vil tilvejebringe nye, vigtige indsigter” inden for forskellige emner.

Carlsbergfondets bestyrelsesforkvinde Majken Schultz siger:

”Jeg vil gerne ønske alle forskere stort tillykke med bevillingen. Med uddelingen til forskere på alle karrieretrin følger vi Carlsbergfondets strategiske målsætning om både at tage vare på generationsskiftet i dansk forskning og understøtte forskningsmiljøernes muligheder for at levere banebrydende resultater inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab i Danmark. Jeg glæder mig til at følge de mange visionære projekter, som nu vil blive igangsat på både danske og internationale universiteter.”

Bevillingsmodtagere fra Roskilde Universitet:  

Lektor Kasper Risbjerg Eskildsen fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab. 

Beløb: 886.061 kr.

Titel: Things of the past - A Modern Yearning 

Lektor Sevasti Chatzopoulou fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. 

Beløb: 797.140 kr.

Titel: Governing Sustainable food in Europe: Towards social engagement  

Lektor Olivier Rubin fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv. 

Beløb: 879.980 kr. 

Titel: Chronic crises – An exploration of crises with no immediate end in sight

 
Uddelingen er baseret på i alt 729 ansøgninger indsendt til fondet inden for ansøgningsfristen den 1. oktober 2022.

Mere information

For yderligere information kontakt RUC Kommunikation og Presse.