Forskere fra Roskilde Universitet udvikler bedre spildevandsløsninger i Ghana

Paul Stacey, Jacob Rasmussen og Nina Torm (alle lektorer) fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet har fået støtte af Danida til et treårigt projekt, hvor målet er at skabe bedre spildevandssystemer i Ghana.

Som en del af SWASH-projektet – som står for ’Sustainable Wastewater Systems for Ghana’ – Skal forskerne via feltarbejde i den hastigt voksende kystby Tema undersøge, hvordan aktørerne på spildevandsområdet samarbejder. Fokus er i særlig grad på de uformelle og ikke-lineære processer, når private og offentlige instanser skal finde sammen om udvikling inden for et komplekst felt.

”Det overordnede mål er at sikre indbyggerne adgang til bæredygtige spildevandssystemer i Tema. De erfaringer vi gør os der, kan så efterfølgende anvendes i andre byer i Ghana,” forklarer Paul Stacey.

SWASH-projektet blev formelt påbegyndt i oktober med en workshop ved University og Ghana, Legon, hvor de danske forskere præsenterede projektet sammen med de ghanesiske samarbejdspartnere. I øjeblikket er teamet ved at kortlægge, hvilke interessenter fra fx de lokale myndigheder og vandsektoren, som skal inddrages i projektet.

”SWASH-forskerne har alle forskellige og interdisciplinære opgaver men vil arbejde tæt sammen gennem hele projektet – fra dataindsamling til analyse og publicering. Fra Roskilde Universitets side vil Jacob og jeg fokusere mest på de  politiske og sociale dimensioner af spildevandsproblematikken, og Nina vil fokusere på de udfordringer og muligheder, der er i forhold til at skabe forskellige partnerskaber – både i Ghana men også mellem Ghana og Danmark,” fortæller Paul Stacey.
 

Alle skal høres, før løsningerne bliver levedygtige

Ifølge forskerne er det afgørende at undersøge, hvordan de uformelle og ikke-lineære processer mellem offentlige og private aktører påvirker udviklingen af spildevandsløsningerne. SWASH-projektets formål er at vende one-size-fits-all-mentaliteten på hovedet og i stedet fokusere på, hvilken betydning de uformelle processer og rammer har, så man bedre kan tilpasse sig de faktiske sociopolitiske realiteter.

“Strategier er ofte ambitiøse men urealistiske, da man ikke indtænker de skiftende magtrelationer mellem specifikke aktører. Centrale og decentrale myndigheder og de lokale brugere skal alle være på samme side, for at man kan opnå bæredygtige løsninger. Det er ofte ikke tilfældet, hvilket betyder, at udviklingsplaner, reformer, love og regler bliver genforhandlet, ignoreret, eller at der kører et uformelt parallelspor, som bedre matcher de behov, der ikke er tænkt med i den centrale løsning,” siger Paul Stacey.