Fællesskabet er lige så stærkt som frit valg

For et par år siden dækkede Samsungs marketingsafdeling hele Det Kongelige Teaters fine gamle facade med et kæmpe banner, der viste et smart-tv under sloganet ’What’s on smart-tv tonight?’

Budskabet var klart. Den nye tv-tid, hvor vi ser præcis det, vi vil have, erstatter de gamle kulturbærende institutioner som DR, og før det Det Kongelige Teater, der på vores vegne bestemte, hvad vi skulle se klokken 20.00. Vi er ikke længere tvangsindlagt til Aftenshowet, ’Vild med dans’ eller ’Nøddeknækkeren’, men kan via smarttv gå på Facebook, læse avisen online – eller se tv på en af de mange kanaler.

Vi er midt i den mest omfattende revolution af fjernsynet, siden satellit-tv kom til Danmark i 1980’erne. I løbet af ganske få år er hele sendenettet blevet digitalt, fjernsynsskærmene er blevet enorme, tv-stationerne sprøjter specialiserede kanaler ud, og tjenester som Netflix er i løbet af et års tid blevet en integreret del af manges tv-hverdag.

Avisernes kultursektioner bugner med artikler om serierne ’Games of Thrones’, ’House of Cards’ og en medievirkelighed, der er kommet så pludseligt og opfylder så presserende et behov, at de gamle tv-stationer nærmest ikke aner, hvad der har ramt dem. Som Samsung spiller på, behøver vi ikke længere spørge: »Hvad er der i fjerneren i aften?« Det kan vi selv bestemme.
 

Ingen ’ny normal’

Men det er kun de færreste, der vælger at bestemme selv. På trods af den massive omtale af fx serien ’House of Cards’, så vurderer amerikanske analytikere, at godt fem millioner amerikanere har set sæson to.

Til sammenligning har tv-stationen CBS 20 millioner tv-seere til hvert afsnit af politiserien NCIS.

Det er nemt at spore lignende tal i Danmark. På kun ét år er Netflix blevet den sjette største tv-station i Danmark. Men det dækker over, at DR, TV2 og TV3 er så dominerende, at den imponerende placering ikke kræver mere end knap så imponerende tre procent af den samlede tv-sening. Almindeligt flow-tv står ifølge DR stadig for 79 procent af vores tv-sening.

Med andre ord ankommer den nye tv-fremtid ikke med den hast, man kan foranlediges til at tro, fortæller professor i kommunikation Kim Schrøder.

»Vi lever i et hybridmediesamfund, og det vil vi gøre mange år endnu – måske altid. Medieformerne bliver blandet og komplementerer hinanden. Når der kommer et nyt fænomen som Netflix, så har mange travlt med at hype det til at være den nye normal, men det traditionelle flow-tv er stadig dominerende,« siger Kim Schrøder.

Det betyder dog ikke, at DR forbliver uændret. Under vinterens store seriesatsning, 'Arvingerne', blev man hver søndag, når et afsnit sluttede, mindet om, at man allerede nu kunne se næste uges afsnit. På de nyeste fjernsyn kræver det ikke andet end et tryk på en knap at få adgang til en god del af DR’s programmer.

»Med DR NU prøver DR at lave noget, der kan konkurrere med Netflix på public servicepræmisser. Det er helt i tråd med de stigende krav om valgfrihed. Vi skal kunne vælge, hvornår vi vil se et program, og vi skal selv kunne sammensætte vores tv-pakker, og det er rigtigt, at folk vil have valgfriheden, men de vil også bruge den til at vælge fællesskabet. Det er vigtigt at få nogle tv-oplevelser samtidig med andre. Hvis man vil snakke med om 'Arvingerne' mandag formiddag, så kræver det stadig, at man ser 'Arvingerne' søndag aften,« siger Kim Schrøder.
 

Vi vælger fællesskabet

Frygten for, at vi mister vores fælles referenceramme, har vi haft, siden TV2 brød DR’s monopol, men selvom Samsung symbolsk forsøger at dække fællesskabet med banneret over Det Kongelige Teater, så har frygten hidtil vist sig grundløs. De store fællesskabsskabende begivenheder har stadig millioner af seere. Inden for nyheder har
eksplosionen i udbud ført til samme frygt for, at vi alle ville fremstille vores egen personlige nyhedsoversigt, der kun dækker vores egne interesser.

Men realiteten er, at vi først og fremmest følger de traditionelle nyheder og bruger målrettede nyheder som supplement.

»Vores undersøgelser af nyhedsforbrugere viser, at folk først og fremmest følger med for at kunne forstå og tage stilling til samfundet. Det vigtigste parameter i nyhedsforbruget er at kunne deltage i det demokratiske fællesskab,« siger Kim Schrøder.

Fællesskabet er også afgørende for vores tvforbrug.

Forskere opererer med begrebet ’imagined communities’. Det er forklaringen på den følelse af ensomhed, som kan stikke til en, når man ser en film på video, dvd eller Netflix, og ved, at ingen andre deler samme øjeblik.

»Selvom det kun er et forestillet fællesskab, så har man brug for at føle, at man er del af et fællesskab, også selvom det omfatter mennesker, man ikke kender. Hvis jeg falder i snak i toget, kan jeg snakke om 'Arvingerne' eller vejret, og tilsammen bliver det fællesskab til det, man kan kalde Danmark. Den fragmenterede virkelighed kommer aldrig til at overskygge fællesvirkeligheden,« siger Kim Schrøder.

Mens det traditionelle flow-tv bliver brugt som baggrundstapet en del af tiden, så repræsenterer streamingtjenesterne et mere forpligtende valg; en tendens, der er analog til en tendens inden for nyhedsmedier.

»I en tid, hvor breaking news er blevet så anmassende, er der behov for fordybelse og baggrund, som man ser med det nye single-format for lange artikler. Man kan sige, at kvalitetsserierne og filmene på streamingtjenesterne repræsenterer den samme forpligtende fordybelse, fordi det ikke bare er baggrundstapet som flow-tv, men kræver, at man tager stilling og koncentrerer sig,« siger Kim Schrøder.