Derfor har vi brug for flere kvinder i naturvidenskab

Indlægget er bragt i Sjællandske Medier d. 29. juni 2020.

Ansøgningsfristen til de videregående uddannelser nærmer sig med hastige skridt. Men hvorfor er der stadig så få kvindelige studerende, der vælger et STEM-fag? Her er, hvad vi kan gøre bedre.

I dag er der flere unge kvinder end mænd på de naturvidenskabelige studieretninger på de almene gymnasier. Alligevel er der langt flere mænd end kvinder, der vælger en ingeniør- eller naturvidenskabelig uddannelse. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I en artikel i Information forleden peger fire kvindelige studerende på, at det ikke handler så meget om køn. Problemet er, mener de, at det kan være svært at se koblingen til samfund og mennesker på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Det vender vi tilbage til.

Først: Ja, vi har brug for flere kvinder i naturvidenskab. Vi har brug for diversiteten, så vi betragter problemerne fra flest mulige vinkler. Det handler om diversitet i det hele taget - også om etnicitet og kultur. Vi skal ikke allesammen ligne hinanden, men samarbejde, udfordre og dygtiggøre hinanden - også i naturvidenskab. Diversiteten øger udvalget af gennembrud og opfindelser, og det er svært at være imod.

Vi - uddannelsesinstitutioner og medier - skal også gøre op med, at naturvidenskab kun er for nørder. Det er typisk sværere for en ung kvinde end en ung mand at identificere sig med en supernørd. Men naturvidenskab er meget mere end nørderi i et enkelt fag. Naturvidenskab er også muligheden for at blive iværksætter, fordi viden og kreative ideer rummer nye muligheder - og man kan også være iført høje hæle på molekylærbiologi-studiet og have et liv udenfor universitetet. Og vi skal bringe de gode og inspirerende nutidige forbilleder frem i forreste række. En molekylærbiolog eller en miljøforsker er ikke mindre kvindelig eller sej end en arkitekt eller en adfærdsdesigner.

Der er allerede gode danske forbilleder at tage af - men også plads til mange flere. Inge Lehmann viste ved hjælp af data fra jordskælv, at jorden har en fast indre kerne. Lene Hau sænkede lysets hastighed. Astrofysiker Anja C. Andersen har modtaget Mathildeprisen af Dansk Kvindesamfund for sit store formidlingsarbejde af astrofysikken til især unge kvinder. Og senest har professor Lone Simonsen vist vigtigheden af naturvidenskabelig indsigt kombineret med kommunikationstalent som redskab til at ændre den enkeltes adfærd for at inddæmme covid19-pandemien i Danmark.
 

Det skal gøre en forskel

Et bud på, at flere kvinder end mænd fravælger naturvidenskab, er, at mange kvinder gerne vil have mening med det, de skal lave; der skal være et klart formål, og det skal gøre en forskel. Og her appellerer »tørre beregninger« og mekanik-halløj for sjov ikke til alle kvinder med flair for naturvidenskab. Men når det naturvidenskabelige problem kommer i fokus, så giver det mening - de tørre beregninger kan f.eks. bruges til at sikre den rette medicinske behandling af kræftpatienter. På RUC tager projektundervisningen udgangspunkt i et problem, og det kan være en af årsagerne til, at vi har lettere ved at tiltrække kvindelige studerende end andre naturvidenskabelige uddannelser. Det er helt centralt, at naturvidenskab forholder sig til problemer, som de studerende synes er relevante at arbejde med - det giver en frihed til at skabe sin egen faglige profil, for måske er det kemien kombineret med viden om sygdomsbehandling, der giver mening, og peger mod den interessante karrierevej.
 

Flere fag under ét felt

Her er det vigtigt at huske, at naturvidenskab ikke kun er ét felt. Man kan være en fremragende fysiker og beskæftige sig med klimaforandringer, uden at være god til biologi. Eller en kreativ spiludvikler uden at have fulgt med i kemitimerne. Det er også vigtigt at vide, at selvom man ikke føler, at man er den bedste på holdet til matematik eller kemi, så kan man sagtens læse naturvidenskab - nye måder at se problemer på kan give mening til tal og formler.

Når nogle kvinder føler, det er svært at se koblingen mellem samfund, mennesker og naturvidenskab, så har vi selvfølgelig et ansvar. Uddannelsesinstitutionerne skal i højere grad bidrage til at synliggøre de mange forskellige typer af karriereveje, en naturvidenskabelig uddannelse giver.

Unge kvinder (og unge mænd): Følg jeres interesser, se igennem fordommene, og vær ikke bange for at vælge naturvidenskab, for verden har brug for unge mennesker, der kan koble klimaforandringer med adfærd, modellere pandemier ud fra historiske data og komme med forslag til, hvordan vi kan genetablere biodiversiteten i havene omkring os. Og I kan studere naturvidenskab på mange måder - vi håber, I finder jeres egen.

Mere information

For yderligere information kontakt:

- Dekan for Naturvidenskab Susanne Sørensen, e-mail: susa@ruc.dk, mobil: 6195 1197 

- Rektor Hanne Leth Andersen, e-mail: ha@ruc.dk, mobil: 2778 2838