| Nyhed

Debat: Kommunerne kan få en ny hovedrolle

LØSNINGER: Kommunernes nærhed til borgere og virksomheder giver dem unikke muligheder for at bidrage med konkrete løsninger på samfundets store udfordringer, mener Peter Kjær.
Prorektor Peter Kjær, Roskilde Universitet
Der er allerede mange eksempler på, at kommuner viser lederskab og påtager sig ansvaret for samfundsudviklingen, skriver RUC's prorektor. Pressefoto.


Indlægget er bragt som 'Synspunkt' i Sjællandske Medier d. 5. april 2019

Regeringen og Dansk Folkeparti har præsenteret et forslag til en ny sundhedsreform, som fører til endnu flere opgaver til kommunerne, hvis reformen vedtages.

Kommunerne fungerer i dag i høj grad som borgeres og virksomheders første møde med det offentlige Danmark, og kommunerne er -ganske naturligt -meget tæt på borgerne. Det giver kommunerne nogle unikke muligheder for at løfte nogle af tidens store samfundsudfordringer, som ikke nødvendigvis holder sig til kommuneeller sågar landegrænser. Nærheden betyder, at kommunerne kan bidrage med helt konkrete løsninger.

Et godt eksempel på dette store potentiale hos kommunerne er bæredygtigheds-indsatsen, som bl. a. kommer til udtryk i forbindelse med forsøget på at implementere FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i en dansk kontekst.

På tværs af hele det politiske spektrum synes der nu at være enighed om ambitiøse mål på klimaområdet, især i forhold til CO2-udledningen.

Der er også bred opbakning til FN's verdensmål i regeringen og Folketinget.

Men selvom der er enighed om den langsigtede målsætning, så er der markant politisk uenighed om midlerne, dvs. hvordan vi skal nå klimamålene.

Her kan kommunerne have en lidt mere pragmatisk tilgang til problematikken.

Både fordi kommunerne er tæt på de konkrete udfordringer og behov og samtidigt har lange traditioner for at kunne lægge ideologierne på hylden i hverdagens problemløsning.

Den forhåbning gav den anerkendte ledelsesforsker professor emeritus Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet også udtryk for ved et seminar på Roskilde Universitet i starten af marts.

Her udtrykte Hildebrandt sin skuffelse over landspolitikkens bidrag til bæredygtighedsmålene og påpegede, at kommunerne i de kommende år vil komme til at spille en helt central rolle i relation til verdensmålenes implementering.

Kommunerne har nemlig gode muligheder for at gøre en forskel: de er bl. a. meget store indkøbere og entreprenører og kan stille krav, der flugter med verdensmålene.
 

Kommuner viser lederskab

Der er allerede mange eksempler på, at kommuner viser lederskab og påtager sig ansvaret for samfundsudviklingen.

Hvis vi igen ser på FN's verdensmål, så har mange kommuner kastet sig over opgaven med at implementere verdensmålene. Det gælder også for adskillige sjællandske kommuner.

Vordingborg Kommune har valgt, at de relevante verdensmål skulle være styrende for arbejdet med en ny natur-og miljøpolitik. Sorø Kommune har valgt at lade udvalgte verdensmål være afsættet for kommunens 'Vision og Planstrategi 2022', og i Guldborgsund Kommune har et udvalg ladet verdensmålene danne ramme for anbefalinger til bæredygtighed. Flere andre kommuner er i fuldt sving.

Universiteterne er også centrale aktører, hvis vi som samfund skal løfte bæredygtigheds-udfordringen. Vi har dygtige kandidater med relevante kompetencer, og forskningsbaseret viden.

Men hvis vi som universitet skal bidrage til konkrete løsninger, kræver det et samarbejde med samfundet omkring os.

Verdensmålene beskriver en lang række af de udfordringer, vi som universitet er sat i verden for at bidrage til at løse. Mange kommuner er som sagt nået frem til den samme konklusion -og de har de konkrete muligheder for at gøre noget i praksis, uanset om det handler om energi, affaldssortering, transport, bæredygtig produktion eller klimaforandringer.

Derfor er vi på Roskilde Universitet i gang med at indgå strategiske partnerskabsaftaler med kommuner i Region Sjælland. Aftalerne vil tage udgangspunkt i FN's verdensmål og skal skabe rammen for samspillet mellem kommuner og universitet. Vi skal herefter i fællesskab udpege de konkrete områder, hvor vi skal tage konkrete initiativer.

Aftalerne er kun et første skridt, men de antyder, at kommunernes ændrede rolle også har konsekvenser for universitetet.

Kommunerne har de konkrete muligheder for at gøre noget i praksis, uanset om det handler om energi, affaldssortering, transport, bæredygtig produktion eller klimaforandringer.

Debat: Praktik giver væsentlig mulighed for læring 

 

FNs 17 verdensmål
Der er bred opbakning til FN's verdensmål i regeringen og Folketinget. Men selvom der er enighed om den langsigtede målsætning, så er der markant politisk uenighed om midlerne, dvs. hvordan vi skal nå klimamålene, skriver Peter Kjær.