Studerende fra MSF fortæller
”Jeg kan gennemskue nogle processer nu, som jeg måske før sådan stod lidt af på. Jeg tænkte, nå, det har de måske ret i, ikke. Nu er jeg blevet meget bedre til at gå i kødet på dem og siger, det behøver ikke at forholde sig sådan her.”
Christina, Sygeplejerske, sundhedskonsulent, kommunalt sundhedscenter
"For mig har det betydet et stort skifte fra beskæftigelsesområdet til sundhedsområdet. Selvom jeg i beskæftigelse har arbejdet med sundhed, har uddannelsen medført, at jeg fik muligheden for at hoppe over til sundhedsområdet og arbejde med det jeg brænder for, i forhold til at sætte alverdens
projekter i gang.”
Lena, Samfundsfaglig kandidat, leder kommunal sundhedsafdeling
”Jeg er blevet skarpere på, hvad jeg synes giver mening og hvad jeg kan se mig selv i, arbejdsmæssigt og projektmæssigt. Og det er helt klart, det er meget fedt at være mere kvalificeret i det man foretager sig. Så den ballast det har givet også personligt, den er meget fed. Man har ligesom lært et nyt
håndværk.”
Henrik, Fysioterapeut og arbejdslivskonsulent, Arbejdsmiljø København
"For mit vedkommende har det været at få øjnene op for en anden måde at se tingene og sundhed på samt måden at være kritisk på, som jeg synes har
været virkeligt spændende.”
Anna, Udviklingssygeplejerske, kræftområdet