| Nyhed

RUC byder velkommen til nye studerende – med fokus på fællesskab, tryghed og mangfoldighed

Ca. 1.500 unge tager i dag hul på livet som studerende på Roskilde Universitet.
Studiestart 2025 gruppe
De nye RUC-studerende bevæger sig fra Trekroner Station mod campus.



Det er mandag i august, sommersolen har skinnet fra en skyfri himmel, og i dag har Roskilde Universitet taget imod en masse nye studerende på campus. 

De nye bachelor-studerende ankom i små grupper, nogle med sommerfugle i maven, andre med kaffekop i hånden. Foran stationen stod de garvede tutorer klar med skilte, smil og farverige t-shirts, parate til at guide de førsteårsstuderende ind i livet på universitetet.

De næste to uger byder på introforløb fyldt med faglige oplæg, sociale aktiviteter og temafester – alle planlagt af frivillige studerende i tæt samarbejde med RUC’s Studie- og Karrierevejledning. 

Som altid sker det med afsæt i universitetets samværspolitik, der skal sikre, at alle kan være med og føle sig trygge. I år har RUC og Studenterrådet sat ekstra fokus på inklusion. Alle tutorer har deltaget i en workshop, hvor samværspolitikken er omsat til konkrete forslag til aktiviteter og rammer, der fremmer mangfoldighed. 

Roskilde Universitet har i år modtaget 1.895 1. prioritetsansøgninger. Det er 5 procent flere end sidste år.  
 

Studiestart 2025 vandring
De nye RUC-studerende bevæger sig mod campus.
Studiestart 2025 studerende
Rundvisning på universitetet.
Hanne Leth studiestart 2025
Rektor Hanne Leth Andersen byder de nye studerende velkommen.
Studiestart 2025 auditorium
Nye RUC-studerende samlet i auditorium til intro og velkomsttaler.