Ny bog kaster lys over ghettolisten

En ny bog udforsker ghettolistens udvikling, dens rolle i dansk politik og dens konsekvenser for bolig- og integrationspolitikken. Ghettolisten, som blev indført i 2010, var verdens første statsbestemte definition af en ghetto og har siden skabt debat og tiltrukket kritik både nationalt og internationalt.

Forskerne bag bogen er de tværfaglige byforskere Troels Schultz Larsen og Kristian Nagel Delica fra Roskilde Universitet. I bogen dykker de ned i ghettolistens historie, dens politiske brug og dens – ifølge forskerne - vidtrækkende konsekvenser. 

”Listen har været genstand for massiv kritik, både fra nationale og internationale aktører. Blandt andet har FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder kritiseret den for at være stigmatiserende og diskriminerende. Alligevel har listen overlevet, tilpasset sig og er i dag en fast del af dansk politik,” siger lektor i byudvikling og planlægning Kristian Nagel Delica. 

Bogen ’Fragmenting Cities’ undersøger blandt andet:

• Hvorfor ghettolisten overlever, til trods for kritik 
• Samspillet mellem politik, bureaukrati og den almennyttige sektors rolle 
• Konsekvenserne af ghettolisten

I bogen argumenterer forfatterne for, at ghettolisten er blevet en politisk løftestang for en bred række dagsordener, og hvordan denne udvikling har flyttet fokus i boligpolitikken fra sikkerhed og lige adgang til gode boliger, til i stedet at handle om koncentrationen af mennesker fra samfundets bund i bestemte områder. Denne proces kulminerede med parallelsamfundsloven fra 2018, der ifølge forskerne institutionaliserede en statsbaseret diskrimination baseret på boligområder.