Den grønne omstilling tromler ofte hen over oprindelige folk

Når statslige myndigheder og virksomheder igangsætter projekter inden for vedvarende energi og grøn omstilling, påvirker de ofte oprindelige folk og deres leveområder. Selvom aktørerne er forpligtiget til at respektere menneskerettighederne og tage lokalbefolkningernes perspektiver med i overvejelserne, så bliver de ofte ikke hørt, når beslutninger, som påvirker dem, træffes.

“Oprindelige folk over hele verden oplever, at deres territorier er uforholdsmæssigt mål for minedrift og konstruktioner af store energiinfrastrukturprojekter. De er ofte økonomisk og politisk marginaliserede, og det komplicerer deres evne til at udfordre projekterne,” siger Ilse Renkens, som netop har skrevet ph.d. om emnet.

Hun forklarer, at indfødte folk generelt oplever en øget sårbarhed over for følgerne af klimaforandringerne. Og på trods af at statslige myndigheder og virksomhedsaktører er forpligtet til at respektere oprindelige folks rettigheder, udelukkes de ofte fra beslutningsprocesser, der påvirker dem. Det sker både på globalt, nationalt og lokalt plan.

”I min afhandling undersøger jeg denne kløft mellem rettigheder på papir og rettigheder i praksis. Oprindelige folk og deres viden bliver holdt ude af beslutningsprocesser, og det kan både skyldes manglende viden, men kan også være politisk og økonomisk motiveret. Det kan også skyldes, at man ikke anerkender deres status som oprindelige folk, eller at det kræver tid, ekspertise og penge at engagerer sig i processerne, hvilket oprindelige folk ikke nødvendigvis har,” forklarer Ilse Renkens.

Samme problematik i Kenya og Sverige

Gennem studiet af to store onshore-vindprojekter (Lake Turkana Wind Power-projektet (LTWP) i Marsabit County i Kenya og Markbygden-projektet i Norrbotten i Sverige) har Ilse Renkens i sin afhandling undersøgt, hvordan centrale aktører i disse projekter forstår og udfordrer oprindelige folks rettigheder.

“Selvom der er forskelle på projekterne, er der også flere ligheder. De påvirkede oprindelige folk i Sverige og Kenya er afhængige af uforstyrrede græsningsområder til deres dyr, og befolkningerne har italesat deres modstand imod de store vindprojekter, som implementeres uden deres forudgående og informerede samtykke,” fortæller Ilse Renkens.

Ifølge forskeren udfordrer virksomheder og statslige aktører ofte rammerne for oprindelige folks rettigheder, og reelt fortsætter konflikterne også efter, at rettighederne er blevet institutionaliseret i traktater, erklæringer eller forretningsstandarder. Uenighederne bryder ofte ud under projektimplementeringen, hvilket kan resultere forskellig praksis på området.

”I min afhandling konkluderer jeg, at anerkendelsen af oprindelige folk ikke nødvendigvis sikrer, at deres rettigheder bliver respekteret. Hverken i det globale syd eller nord kan vi tage for givet, at virksomheder og statslige myndigheder lever op til deres forpligtelser. Indfødte folk må konstant kæmpe for at opnå respekt for deres rettigheder fra stater og virksomhedsaktører,” siger hun.