RUC's rektor: Det er umuligt at forhindre snyd med AI – vi bør ikke sætte alt ind på den mission

Indlægget har været bragt  i Altinget 11. jan. 2024.

Kunstig intelligens (AI) i forbindelse med læring og uddannelse er et højpotent redskab, der giver muligheder for at styrke de studerendes kompetencer og løse nogle af samfundets store udfordringer.

Men det medfører også en risiko for at stikke sig blår i øjnene og tabe grundlæggende menneskelige færdigheder og forståelse.

AI kan forbedre arbejdsgange og resultater på hidtil usete måder, men det kan også medføre misbrug, snyd og skadelig bias.

Fremtidens kandidater skal kunne anvende AI i arbejdssammenhænge, og de skal kunne gøre det med en kritisk tilgang, hvor de styrer instrumentet, ikke omvendt.

Eksamener både med og uden hjælpemidler

For at kunne forholde sig kritisk og tænke selvstændigt er man nødt til selv at få opbygget stærke kognitive færdigheder: Børn og unge skal kunne læse, skrive og tænke selv, hvis de skal kunne bruge et redskab, der ellers gør det for dem.

Derfor starter forberedelsen til AI i grundskolen og ungdomsuddannelserne ved, at eleverne både træner deres egne færdigheder uden hjælpemidler, og at de lærer at anvende alle mulige former for digitale redskaber i forskellige faglige kontekster.

For at fremme begge dele skal der både anvendes eksamensformer uden adgang til hjælpemidler og eksamensformer med adgang til alle hjælpemidler.

Det er en stor opgave for hele uddannelsessystemet løbende at opdatere fag, læringsmål og eksamener, så det er tydeligt, hvordan læringen er tænkt, og hvad forventninger og krav er til eksamen. Og det er samtidig nødvendigt, at den enkelte underviser kender til uddannelsens relevante AI-værktøjer, pædagogisk og fagligt.

Et supplement til den kritiske tænkning

Derfor er det meget positivt, at en del undervisere fra grundskole til universitet allerede i dag bruger tid på at udforske ChatGPT og anden AI-teknologi og indfører det i undervisningen. Eksempelvis til at træne elevernes matematiske eller sproglige færdigheder, eller til at lære dem at forholde sig kritisk til algoritmer og bias, så de kan vurdere om det output, AI genererer, er godt nok.

Underviserne overvejer, hvordan de kan designe opgaver, hvor AI kan være et værktøj, og hvordan de kan lære eleverne at bruge AI og få fagligt udbytte af det.

AI kan bruges til alt fra kriminalitetsbekæmpelse, miljøbeskyttelse og sundhedsudvikling til mediekommunikation mod polarisering. Men løsningerne kan aldrig bruges uden høj faglighed og viden, sammen med analytisk-kritisk tænkning, kreativitet, kommunikation og samarbejdsevne.

Kun med disse stærke personlige kompetencer kan mennesket fastholde styringen, når AI benyttes som redskab.

AI skal være en del af læringskontrakten

Vi skal fortsat turde anvende arbejds- og eksamensformer med selvstændig problemløsning, arbejde med ukendte cases, empiri-indsamling og projektarbejde.

Det er eksamensformer, som styrker de studerendes metodiske færdigheder og personlige kompetencer, fordi de kræver dyb selvstændig indsigt og refleksion. For at skabe optimale resultater med AI skal vi undervise de studerende i, hvordan de kan bruge AI som sparringspart, vejleder, tekstforbedrer, oversætter og kritisk ven – ikke som en stedfortræder.

AI har potentiale til i høj grad at berige undervisnings- og læringsprocessen, men det kræver at de studerende betragtes som selvstændige partnere, der indgår en læringskontrakt med uddannelsesinstitutionen. Ikke som modstandere, der skal overvåges og kontrolleres.

Til gengæld skal de rammer institutionerne opstiller for brugen af AI, overholdes, ellers er kontrakten brudt.