Forskningsprojekt > Tværinstitutionelt Netværk om Services og Kunstig Intelligens > Nyhed

Rapport fra spørgeskemaundersøgelse vedr. anvendelse af AI i virksomheder og organisationer i Danmark

I samarbejde med Computerworld lavede forskningsgruppen ”Tværinstitutionelt Network om Services og Kunstig Intelligens” i december 2022 en spørgeskemaundersøgelse vedrørende anvendelse af kunstig intelligens i virksomheder og organisationer i Danmark.
Graphic image of a network

 

I samarbejde med Computerworld lavede forskningsgruppen ”Tværinstitutionelt Network om Services og Kunstig Intelligens” i december 2022 en spørgeskemaundersøgelse vedrørende anvendelse af kunstig intelligens i virksomheder og organisationer i Danmark.

Resumé

Det generelle billede, som undersøgelsen tegner, er flg.:


• AI anvendes primært til interne funktioner og i mindre grad til eksterne kundevendte funktioner.
• Implementeringen af AI-løsninger har overvejende været en succes - de påtænkte funktioner er opfyldt og flere AI-løsninger ventes indført; kun meget få AI systemer har fået udelukkende negative reaktioner fra klienter/brugere.
• De implementerede AI-løsninger har krævet et større tilpasningsarbejde – der er sjældent tale om plug-and-play.
• Implementeringen af AI-løsninger har stillet ændrede kompetencekrav.
• Til gengæld angiver en stor majoritet, at AI-løsningerne ligger i forlængelse af eksisterede IT-løsninger, og at AI-løsningerne ikke har krævet ledelsesændringer.
Alt i alt peger tallene på, at virksomhederne/organisationerne er i de tidlige faser af implementeringen af AI-systemer. Hvor forskellige typer AI-systemer allerede spiller en afgørende rolle i mange af de ydelser, man har adgang til på Internet, er anvendelsen af AI-løsninger i de indledende faser i de fleste erhvervs- og arbejdsområder. Det, der primært peger på dette er, at AI-løsningerne ses som liggende i forlængelse af eksisterende IT-løsninger, og at ledelsesændringer kun i lille grad har været nødvendige.

Læs hele rapporten her og svar fra spørgeskemaet her.

Rapporten er færdiggjort af netværksmedlemmer Anders Henten of Jon Sundbo.