Er fleksibilitet og 4-dages arbejdsuge genveje til et bæredygtigt arbejdsliv?

Janne Gleerup er lektor og forsker i arbejdsliv ved Roskilde Universitet. Hun har sammen med kollegaen Henrik Lambrecht Lund forsket i de første offentlige forsøg med en 4-dages arbejdsuge i Odsherred, og hun studerer aktuelt lignende forsøg i Kerteminde Kommune. Ifølge hende er der mange meninger om de fleksible arbejdsformer, men ikke nok fokus på konkret viden.

”Der er mange, som har stærke holdninger til, om fleksibel eller kortere arbejdstid er en ønskelig udvikling eller ej, og internationalt findes der en hel bevægelse, som arbejder for, at vi går fra 5 til 4 dages arbejdsuge. Som forsker er mit fokus rettet mod at undersøge, hvilke erfaringer der helt konkret gøres på arbejdspladserne, og de kan godt være modsigelsesfulde,” siger hun.

Janne Gleerup vurderer, at der er flere årsager til, at der aktuelt er så stor interesse for en 4-dages arbejdsuge. Mange oplever, at hverdagen er for presset, og de er derfor nysgerrige på, om man kan skyde genvej til mindre travlhed via en omlægning af arbejdstiden. En større selvbestemmelse og mulighed for hjemmearbejde er her vigtige faktorer, når familie/arbejdslivsbalancen skal gå op. 

Hun understreger, at det er vigtigt, at man i debatten om den 4-dages arbejdsuge er opmærksom på, om man taler om en komprimeret arbejdsuge eller en forkortet arbejdsuge – fx 30 timer. I de offentlige forsøg er der typisk tale om en komprimering af 37 timer på 4 længere dage til fordel for at holde fri fredag. 

”Det, medarbejderne ofte fremhæver, er værdien af tre sammenhængende fridage, som betyder, at der bliver mere plads til dét i livet, som ikke er arbejde, og at man får en bedre restitutionsoplevelse. Men der er også ulemper og vanskeligheder ved tilgangen,” forklarer Janne Gleerup.

Og hun fortsætter.

”Fx kan der ske en intensivering i de fire dage, som betyder, at selvom arbejdspresset omdisponeres, forsvinder det ikke nødvendigvis. Og hvad betyder det for arbejdsmiljøet på lang sigt, at man har meget lange arbejdsdage? Især børnefamilier kan være udfordret af at have en 4-dages arbejdsuge i et 5-dages samfund. Der skal jo fx hentes børn indenfor institutionernes åbningstider. Som en medarbejder formulerede det: Hvad hjælper det, at man er en god mor fredag, lørdag og søndag, hvis man føler sig som en dårlig mor mandag til torsdag.”

Kan fleksibilitet løse problemet?

Ifølge arbejdslivsforskeren kan fleksibiliteten være tveægget. I et individuelt og kortsigtet perspektiv kan det være attraktivt med fleksibilitet, så man kan få enderne til at mødes i en travl hverdag. Men i et langsigtet og kollektivt perspektiv kan det give bagslag, hvis kollegialitet og professionelle arbejdsfællesskaber undermineres af, at det er op til den enkelte, hvor og hvornår man arbejder. En sådan individualisering kan over tid også gå ud over kvaliteten. Det gælder om at finde balancen mellem individuelle og organisatoriske hensyn. 

”Øget selvbestemmelse kan styrke oplevelsen af et meningsfuldt arbejdsliv. Hvis du fx kan tage en opgave med hjem og arbejde med den i to dage, så vil du føle, at du bruger din faglighed og har tid til at fordybe dig. Det kan du ikke nødvendigvis, hvis du skal være på kontoret fra 8 til 16, hvor folk river i dig hele tiden,” siger Janne Gleerup.

Arbejdslivsforskeren mener, at vi i løbet af de sidste mange år har oplevet en tempoopskruning og en intensivering i arbejdslivet på de fleste arbejdspladser. Og selvom mange af os er passionerede og føler mening i arbejdet, er flere kritiske overfor sådanne arbejdsvilkår og efterspørger en anden og bedre brug af tiden. 

”Mange kan simpelthen ikke få enderne til at mødes. De har konstant dårlig samvittighed over for familien og i forhold til arbejdet. Der er ganske enkelt ikke tid nok. Tidsnød er et tiltagende problem i vores samfund, fordi vi har en acceleration på alle parametre – også i vores egne forventninger til, hvad vi skal kunne præstere,” siger hun.

Hun mener, at corona-nedlukningerne accelererede udviklingen af tiltag som hjemmearbejde og 4-dages arbejdsuge, da mange blev revet ud af hamsterhjulet og tvunget til at tænke i nye måder at gøre tingene på.

”Corona-nedlukningerne var et kæmpe wake-up call for mange, da vi oplevede, at man faktisk kan indrette arbejdslivet på andre måder, end vi plejer. Der havde over lang tid været en ophobning af frustrationer over at være fanget i et presset liv, og efter corona ser vi, at folk begynder at indrette sig anderledes. Vi spørger nu i højere grad os selv: Hvordan vil jeg egentlig gerne leve?” slutter hun.