Årets underviser er en ufiltreret ildsjæl og en "usvigelig loyal holdspiller"
Hænderne er i konstant bevægelse, når Jakob Egholm Feldt taler. Han taler hurtigt og klart, gestikulerer med armene, skriver på tavlen, smiler, lytter opmærksomt og har tydelig øjenkontakt med de studerende.
Han er trukket ind i et grupperum på Roskilde Universitet, hvor han taler med en mindre gruppe studerende om ændringerne i opfattelsen af faget historie og kildekritik i folkeskolen. Andre gange taler han med de studerende om emner som jødisk historie eller Grækenlands betydning for nutidens vesteuropæiske kultur med ligeså stor iver og engagement.
I morgen - mandag d. 27. september - modtager han undervisningsprisen fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.
Jesper Petersen, uddannelses- og forskningsminister, begrunder, at Jakob Egholm Feldt modtager prisen:
”Jakob Egholm Feldt insisterer på, at forskning og undervisning hænger sammen. Ifølge indstillingen har han en inspirerende tilgang til sin undervisning, hvor han lærer sine studerende at tænke som forskere. Han kræver, at de lærer at være nysgerrige, undrer sig og stiller spørgsmål. For ham opstår den gode undervisning i et fællesskab. På den måde er de studerende også med til at inspirere Jakob Egholm Feldt til ny forskning”.
En karismatisk underviser
Jakobs kollegaer og de studerende beskriver ham som et karismatisk og dybt begavet menneske, der stiller klare krav til de studerende.
Lektor i historie og tidligere studieleder Kim Esmark var med til ansætte Jakob på Roskilde Universitet i efteråret 2009.
”Efter samtalen talte jeg med en kollega om, at Jakob var meget karismatisk, at han havde noget helt særligt over sig. Han udstrålede stor selvtillid på den måde, at han tror på de ting, han står for”.
Han mindes også tydeligt, at Jakob under samtalen sagde: ”Jeg orker ikke de studerende, der ikke gider”.
Et udsagn, der forskrækkede den kommende kollega Kim Esmark lidt, husker han:
”Måske var han typen, der kun gad eliten? Men sådan var det ikke. Han vil gerne dem, der vil studiet. Hvis du kaster dig ind i det, så er det endeløst, hvad Jakob giver tilbage”.
De studerende på Roskilde Universitet beskriver Jakob som ’humoristisk, ’karismatisk’, ’en enorm fed underviser’ og ’meget energisk’. Flere af dem hæfter sig også ved, at han skiller sig ud og godt kan finde på at møde op til undervisningen mandag morgen iført jakkesæt og slips.
De studerende bemærker også, at Jakob i sin historieundervisning hele tiden trækker tråde til nutiden. Mens de oplever, at nogle undervisere kan være meget abstrakte, er Jakob aldrig bange for at blive konkret, fortæller de.
”Han er enormt faglig, men meget levende i sin undervisning. Han holder hele tiden teorien op mod virkeligheden,” siger studerende Casper Cæsar Bendixen.
"Jeg vil ikke pålægge de studerende politiske synspunkter, men jeg vil gerne anspore til selvstændig tænkning. Det kræver et kritisk perspektiv på tidens strømninger, også i humaniora”
Klare krav til de studerende
For at gøre undervisningen levende ynder Jakob Egholm Feldt som et pædagogisk greb at anvende analogier og referencer til nutidige personer og temaer fra film, musik og litteratur. Hvis de fx taler om betydningen af tragik eller skønhed i moderne historie, anbefaler ham dem fx at læse et græsk drama - eller beder de studerende reflektere over fodboldspilleren Zinedine Zidane:
”Zinedine Zidane er en ikonisk men også tragisk og melankolsk figur. Hans forældre immigrerede fra Algeriet, og han er vokset op i en Marseille-forstad præget af høj kriminalitet og arbejdsløshed. Det er en grundantropologisk scene. Fodbold handler om kamp og befinder sig mellem brutalitet og skønhed, og selvom Zidanes kamp sluttede, da han blev vist ud i VM-finalen mod Italien i 2006, så har han skabt stor skønhed og værdi trods det, at han faktisk forbrød sig mod reglerne. Han mistede fatningen, som så mange helte før ham. Mange tilsyneladende almindelige og populære ting rummer interessant humanistisk teori”.
Jakob er af både studerende og medundervisere kendt for ikke at lægge fingrene imellem, når han har noget på hjerte:
”Jakob siger tingene ufiltreret. Han siger tingene direkte, men langt de fleste studerende oplever det som kærkomment,” siger Kim Esmark.
”Han kræver noget af de studerende. I stedet for at sige: ’Denne her mindre opgave behøver I ikke gøre så meget ud af,’ så siger han: ’Jo, det her skal I gøre meget ud af’”.
Selv er Jakob ikke synderligt optaget af at være populær hos de studerende. Han mener ikke, at det nødvendigvis er et kvalitetsstempel for undervisningen:
”For mig behøver det ikke være skidt, hvis en studerende går frustreret fra et vejledermøde. De studerende skal udfordres og kan ikke altid selv se, hvad der er bedst for dem, eller hvad god undervisning er. På den måde kan jeg nok godt være irriterende,” siger han.
Man må gerne gå lidt ”forstyrret” fra hans undervisning, som han selv udtrykker det. Det vigtige er, at man får et fornyet grundlag til at tænke nye tanker og udvikle sit arbejde, fortæller han.
”Til gengæld må man hjertens gerne udfordre mig. Jeg havde på et tidspunkt en studerende, der ikke var enig i min analyse af den konservative tænker Jordan Peterson. Efter undervisningen sendte han mig 3 afsnit af en podcast, han syntes, jeg skulle høre. Dem gik jeg så og lyttede til i weekenden ude i min have. Det er engagement fra den studerendes side, det vil jeg gerne støtte, og det giver også mig ny viden,” siger Jakob.
Problemorienteret projektlæring
Jakob er en af drivkræfterne bag opdateringen og videreudviklingen af Roskilde Universitets pædagogiske kerneværdier – problemorienteret projektlæring (PPL). Kim Esmark fortæller, at Jakob forud for det arbejde brugte sin sommerferie på at læse op på alle de klassikere, der ligger til grund for Roskilde Universitets pædagogik – bl.a. bøger af Oskar Negt, Knud Illeris og aktionsforskere fra Roskilde Universitet.
Også i sit arbejde med PPL er Jakobs tilgang ukonventionel, og han er ikke bleg for at ruske lidt op i det hele.
”Fx kan han finde på at sige, at han er imod studentercentreret læring. Men hvis man lytter efter, så har Jakob en stærk og gennemtænkt pointe. Når han er i hopla, kan han også finde på at sige, at han er imod læring, men igen er dette ikke bare en provokation eller drilleri – her hægter han sig op på en international forskningslitteratur, som argumenterer for, at vi skal være mere kritiske over for læringsbegrebet og dets effekter som fx for stor fokus på det, der kan måles,” fortæller professor i universitetspædagogik Eva Bendix Petersen.
Provokerer de studerende
Jakob optræder ofte i medierne, hvor han qua sin viden om jødisk historie bl.a. udtaler sig om konflikten i Israel og Palæstina og kommenterer på fx omskæringsdebatten.
Han interesserer sig for det, hans forældres populærvidenskabelige bøger kaldte ’kulturens kilder’: Jødedom, kristendom, islam, Egypten, Mesopotamien, Rom, Grækenland, Oplysningstiden.
“Jeg har altid interesseret mig meget mindre for, hvordan det i virkeligheden var i gamle dage end for, hvad disse kilder betyder for os i dag, hvad de betød i fortidige nutider – og for fremtiden,” siger Jakob.
Selvom han er et dybt engageret menneske og forsker i emner, som for mange er ømtålelige og forbundet med mange holdninger og følelser, så er der aldrig tvivl om, hvornår det er personen eller forskeren Jakob Egholm Feldt, der udtaler sig, pointerer Kim Esmark:
”Jeg lytter altid meget nøje efter, når Jakob udtaler sig om Mellemøsten eller Palæstina. Jeg noterer mig, at han er utrolig saglig. Det er en fagperson, der udtaler sig. Jakob er ikke en, der prædiker politik. Det fører også til, at han sommetider provokerer de aktivistiske studerende, fordi han insisterer på, at her praktiserer vi videnskab,” fortæller Kim Esmark.
Et uvurderligt mod
Når man taler med kollegaerne på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab er det tydeligt, at Jakob er en meget vellidt kollega:
”Som studieleder lærer man, hvem man kan regne med. Jakob er en usvigelig, loyal holdspiller,” siger Kim Esmark.
Kollegaen Hans Ulrik Rosengaard, lektor i medier og litteratur, hæfter sig ved Jakobs frygtløshed. Han er aldrig bange for at improvisere, for kritiske spørgsmål eller for at lade sig rive med som underviser:
”Jakob har mod. Han har modet til at sætte sig selv på spil i sin undervisning. Det er risikabelt at lade sig gribe af det faglige stof foran 100 studerende. Det har Jakob modet til. Som underviser er Jakob klar til at gå planken ud. Ingen kan vide, om man bliver benådet, når man går derud. Men de skridt tager Jakob”.
”Man bliver selv modigere af det. Det smitter, det Jakob gør. Så det er svært at gøre hans værdi for institutionen op; det stopper ikke med ham selv, men spreder sig som ringe i vandet”.
Mere information:
For yderligere information kontakt:
- Roskilde Universitets presseservice: 2887 0027
- Professor Jakob Egholm Feldt, mobil: 5132 5499
Fakta om prisen
- Den nationale undervisningspris er på 500.000 kr. og består af en personlig hædersgave på 200.000 kr. og 300.000 kr. til udviklingsaktiviteter, der understøtter et godt og engagerende undervisningsmiljø.
- Med undervisningspriserne ønsker Uddannelses- og Forskningsministeriet at anerkende den store betydning, som inspirerende undervisere har for de studerende.
- Årets prismodtagere består af fem undervisere og to underviserteams. Der er to prismodtagere fra universiteterne, to prismodtagere fra professionshøjskolerne samt en prismodtager fra henholdsvis erhvervsakademierne, de kunstneriske uddannelsesinstitutioner og de maritime uddannelsesinstitutioner.
- Prisen bliver overrakt af H.K.H. Kronprinsessen og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Jakob Egholm Feldt om:
Social justice-bevægelsen:
Den er jeg kritisk over for. Jeg henholder mig til det "gamle” selvkritiske oplysningsperspektiv som regulativt ideal. Jeg vil ikke pålægge de studerende politiske synspunkter, men jeg vil gerne anspore til selvstændig tænkning. Det kræver et kritisk perspektiv på tidens strømninger, også i humaniora.
Succesfuld undervisning:
Jeg tænker aldrig på min undervisning som en succes. Tit går noget galt, og det kan jeg så blive klogere af. Men når nogen 5 år senere skriver til mig, at de stadig tænker på noget, vi har talt om til undervisningen, så ved jeg, at noget har virket.
Nutidens studerende:
Jeg synes, de er meget deltagende og meget aktive. Jeg kan være helt høj, når jeg kommer hjem. Jeg synes ikke det er rigtigt, at de studerende er dårligere i dag end tidligere.
At modtage undervisningsprisen:
Jeg er meget beæret, og ydmyg. Det er fantastisk! Det sætter Roskilde Universitets stærke pædagogik og formater for vejledning på dagsordenen. Vi har arbejdet meget målrettet med proaktiv kvalitetsudvikling af undervisningen de sidste 5-10 år, så nu tænker jeg over, hvad næste skridt skal være.