COVID‐ 19: Centrale overvejelser for epidemien og dens kontrol
I forskningsartiklen ”The COVID‐19 pandemic: Key considerations for the epidemic and its control” gennemgår de fem forfattere ud fra et historisk perspektiv, hvad vi ved – og stadig ikke ved – om den igangværende COVID-19 pandemi i relation til fx den reelle dødelighed, børns rolle i overførsel af smitte og udvikling af immunitet i befolkningen.
En pandemi forårsaget af et coronavirus er en ny situation efter mere end et århundrede med influenza A-pandemier. Imidlertid har nylige pandemitrusler som fx udbrud af den relaterede og hidtil ukendte dødelige coronavirus SARS i 2003 – og siden 2012 MERS - sat coronavirus på WHOs liste over prioriterede sygdomme.
Ligesom pandemisk influenza er SARS‐CoV-2 meget overførbar (reproduktionstallet er cirka 2,5). Virusset kan desuden flyve under radaren fordi, asymptomatiske og præ-symptomatiske inficerede personer også overfører virussen - inklusive børn.
COVID‐19 er langt mere dødbringende end sæsonbetinget influenza. De første data fra Kina antydede en dødelighed på 2,3%, hvilket ville have været på niveau med den dødbringende spanske syge fra 1918. Men mens den spanske syge dræbte unge ellers sunde voksne, er det de ældre, der har ekstrem risiko for at dø af COVID‐19.
I forskningsartiklen gennemgår forfatterne tilgængelige seroepidemiologiske data for infektionsrater og beregning af dødsfald for infektion (IFR) for hhv. Danmark (0,5%), Spanien (0,85%) og Island (0,3%). Forfatterne udleder også, at befolkningens aldersstruktur er central for at forklare disse forskelle.
SARS-CoV-2 er kendetegnet ved superspredning, så cirka 10% af de inficerede individer medfører 80% af nye infektioner. Dette fænomen har vist sig at være en akilleshæl for virus og kan forklare, hvorfor vi indtil nu har kunnet mildne udbrud effektivt.
Hvordan vil denne pandemi ende? Flokimmunitet er ikke opnået i Europa på grund af intens afbødning ved ikke-farmaceutiske indgreb, fx blev kun cirka 8% af danskerne inficeret i 1. og 2. bølge. Heldigvis har vi nu flere sikre og effektive vacciner. Global vaccinekontrol af pandemien afhænger i høj grad af vores evne til at holde trit med nuværende og fremtidige flugtvarianter af virussen. Vi bør derfor være forberedt på et kapløb mellem vaccineopdateringer og mutationer af virussen. En permanent genåbning af samfundet afhænger i høj grad af, at vi vinder dette kapløb.