Resumé fra webinaret den 22. Januar
Velkomst ved Annegrethe Ahrenkiel, centerleder:
Dette webinar er foranlediget af, at der er afsat 4 gange 50 mio. kr. over de næste fire år til forskning, der skal bidrage til opbygge og styrke den danske pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn i aldersgruppen 0-6 år. Derfor har vi i Center for Daginstitutionsforskning sat gang i en bred debat om, hvilken viden der er brug for og hvordan forskning kan bidrage til at løfte praksis, og derfor dette webinar.
Der har været rigtig stor interesse for webinaret med over 190 deltagere ud over de inviterede paneldeltagere. Mange har udtrykt glæde over, at det ikke kun er de øverste ledere på området, der får mulighed for at give deres besyv med.
Webinaret indgår i en række af arrangementer. I begyndelsen af januar samlede vi 40 pædagogiske forskere fra alle professionshøjskoler, AU, SDU og RUC til et webinar, og dér vi så vi bl.a. gode muligheder for at skabe tværgående forskningsprojekter om overordnede temaer, som for alvor kan hjælpe til at styrke den pædagogiske praksis og daginstitutionsområdet.
Vi håber derfor at vi kan bruge debatterne i dag og på webinaret den 12. februar til at få indkredset nogle væsentlige temaer og fokusområder for forskningssatsningen og få nogle gode bud på hvad der skal kendetegne forskningen.
Vi har sammensat nogle paneler så der både er repræsentanter for dem tæt på praksis, lidt længere fra praksis og politiske aktører, der sidder med i forhandlingerne om model for hvordan forskningsmidlerne skal udmøntes. Tak til alle jer for at stille op og bidrage fra hvert jeres position og perspektiv.
Christian Aabo, moderator:
- Målet er at høre mange forskellige interessenter og synspunkter – også for at forstå, hvor komplekst området er
- Afbud fra Ditte Mundeling Samuelsen
PANEL 1:
Lasse Stenmann Ellebæk, underviser på Pædagoguddannelsen, UC Syd:
Med udgangspunkt i, hvad der er vigtigt at få ind i undervisningen af pædagogstuderende:
- Leg – legen som grundlæggende i børnelivet og som en værdi i sig selv
- At forstå daginstitutionslivet fra et børneperspektiv
- De helt små børn, 1-4 år. Her mangler der viden
- Hvilken betydning har de voksne – pædagoger, forældre?
- Hvordan får vi øje på de børn, der står uden for fællesskabet? Vi mangler viden om, hvilke deltagelsesstrategier børn har.
Søren Rahbæk Sørensen, pædagog, Regnbuen, Brønshøj:
- Det kan være relevant at se på, hvad der gør de forskellige dagtilbud gode?
- God pædagogik ser forskellig ud, så hvordan bruger vi standardiseret viden
- Hvordan kommer forskellige kompetencer, personligheder og interesser til udtryk i pædagogernes hverdag?
- Hvad er det der gør, at det lykkes at skabe høj kvalitet?
Signe Nielsen, forkvinde, FOLA
- Vigtigt med mere viden om, hvordan det gode samarbejde om barnet foregår, hvad sker der i—overgangssituationen, når vi henter og bringer vores børn, fx
- Hvordan skaber vi det gode fysiske rum?
- Det digitale perspektiv – alle skal på aula. Ikke alle forældre har det nemt med digitale platforme. Taber vi nogen undervejs?
- Forældrebestyrelserne – Hvilken rolle har de i udviklingen af dagtilbud? Hvilke forskelle er der mellem de små og selvejende institutioner, som har egne bestyrelser og de kommunale, hvor bestyrelserne er på klyngeniveau?.
- Vi vil gerne have et dybere blik ind i overgangene – fra barsel til vuggestue, især. Hvornår er børnene parate til at komme i institution og dagpleje? Er det vores egne behov vi følger? Hvordan ved vi, hvornår det rigtige tidspunkt for miljøskift er?
Opsamling panel 1 v/Christian Aabro
Christian Aabro:
- Tre forskellige perspektiver på, hvilken viden, der er brug for: Lasse Ellebæk tager udgangspunkt i, hvad han gerne vil undervise i, Søren spørger til pædagogisk kvalitet og Signe har det rene forældreperspektiv.
- Sørens spørgsmål om, hvordan vi skaber høj kvalitet i dagtilbuddet kalder på et andet spørgsmål: Hvordan skruer vi på viden så den både kan generaliseres og tilpasses de specifikke behov i den enkelte institution?
- Mht viden om overgange, er der oftest fokus på overgangen mellem børnehave og skole
Lasse Ellebæk:
- Replik til Signe Nielsen: Vi underviser i modtagelsespædagogik. Et tema, der strækker sig over et par måneder og det ligger også i praktikken. Men det kan kvalificeres yderligere. Desuden har Corona været med til at skabe fokus på rammerne for aflevering?
Signe Nielsen:
- Modreplik til Lasse Ellebæk: Når FOLA kommer ud og underviser i det gode forældresamarbejde – siger de studerende, at de gerne vil vide mere – det er lidt skræmmende.
Søren Rahbæk:
- I vores institution arbejder vi på at forstå vores forskellige syn på praksis på en mere reflekteret måde, inspireret af KIDs v/Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh Müller.
Christian Aabro:
- Alt dette giver også anledning til at spørge, hvad det er for en forskning, der er brug for.
- Skal den være anvisende?
- Skal man vise en mangfoldighed i det at være daginstitution eller skal der være mere homogene institutioner?
- Skal der være et curriculum, som man skal igennem?
PANEL 2:
Anne Tilleman, Læringspartner, Aarhus Kommune:
- Oplever ofte, at der bliver lavet forskning og koncepter, der er et stykke fra pædagogisk praksis, når vi skal kvalificere pædagogisk praksis.
.- Det, jeg synes virker, er viden, der opstår tæt på daginstitutioner. Når forskerne kommer ud i institutioner og lytter til pædagogerne. Et eksempel er projektet ”Viden i spil i Daginstitutioner”. Her opstod et rum, hvor pædagogerne blev mere styrkede om deres egen faglighed og bevidste om deres handlinger. Det lærte at lære af hinanden – de fik et udvidet handlingsrepertoire, fordi de pludselig kunne trække på kollegernes viden og faglighed.
- Det er vigtigt at være meget konkrete. I Aarhus holder vi læringsdage og bruger fortælling som værktøj. Det pædagogerne husker, er de andres pædagogers fortælling om, hvordan deres hverdag er.
- Kunne ønske, at vi blev bedre til at forske sammen med pædagoger.
- Og så er der et tidsperspektiv. Det tager lang tid og det kræver politisk og forvaltningsmæssig prioritering. Vi skal blive gode til at gå i dybden.
Stine Kart Skytte, dagtilbudsleder, Regnbuen, Brønshøj
- Vigtigt for at skabe høj kvalitet:
- Arbejdspladsen må ikke være dysfunktionel. Man kan ikke bygge et godt dagtilbud (børnemiljøerne) på en arbejdsplads, der fungerer dårligt. Det er vigtigt at der forskes i relationer og sammenhænge mellem arbejdspladsen som arbejdsmiljø og børnenes trivsel. Sammenhæng mellem arbejdsmiljø og børnemiljø.
- Der er en konflikt mellem bureakratiets (forskning, lovgivning, forvaltning mm) behov for forenkling og den kompleksitet som pædagogik udspiller sig i. Tilstræbt forenkling forringer pædagogisk praksis og dagtilbudsledelse. Der bør derfor forskes i den spænding, der er mellem disse 2 poler og konsekvenserne af forenkling. Koncepter har slået rod og forhindrer ledere og pædagoger i at tænke selv. Hverdagen er kompleks, bleskifte og sprogindlæring kan ikke skilles ad. Der er behov for forskning, der interesserer sig for, hvornår bureaukratiet skal stoppe og fagligheden skal begynde. Der skal være plads til improvisation i praksis.
Pia Anita Hansen, områdeleder, Odense Kommune:
Leder 8 dagtilbud – fra villabørnehaver til børnehuse på kanten af Vollsmose. Fremhæver to behov:
- Hvilken effekt har tidligt forebyggende indsatser? Kan det gøres bedre?
- Der er meget konsulentvirksomhed. Der lægges mange opgaver ud i børnehusene, som skal løses af pædagogerne. Der er mange børn med ondt i livet, som har mange samarbejdspartnere ind over. Der er mange koordineringsmøder mellem de voksne, som tager tiden væk fra børnene.
- Kan der skabes en fællesfaglighed omkring det enkelte barn? Vi må væk fra onesize fits all. Det kræver forskning at finde måder, hvorpå faglighederne kan arbejde bedre sammen, så det tjener børnene bedst.
- Hvordan bliver vi bedre til evalueringskulturen? Den styrkede læreplan skaber fokus på det samlede børnemiljø og gør dem demokratiske – det er spændende. Vi skal have et dagtilbud, der skal virke for børn og ikke for systemer, som børnene skal passes ind i.
Andreas Rasch-Christensen, Forskningschef, VIA
Adresserer midlerne fra Forskningsreserven – håber på mange udforskninger på kryds og tværs, og peger på en række forhold:
- På forskningssiden vil vi gerne være et sted, som både er relevant og praksisnært. Men mener vi altid det samme?
- Hvordan tilvejebringer vi forskning, der er inspirerende?
- Et vidensgrundlag er ikke kun forskningsviden, men også, hvordan man systematisk opsamler og reflekterer over sin egen praksis.
- Forskningen skal ikke være foreskrivende, men mangfoldigt og inspirerende. Det sidste er det mest farbare. Pædagogisk profession ikke en teknisk videnskab, man navigerer i en eller anden form for uforudsigelighed i hverdagen.
- Det stiller store krav til forskningen og hvordan man formidler det og hvordan man kan inddrage praktikerne. Samtidig er det ikke meriterende for forskerne at lave forskningsformidling.
- Et enkelt forskningstema kunne være: Hvad er det egentlig, der kendetegner kvalitet? Kan den indfanges i samarbejde med aktører?
Opsamling panel 2 v/Christian Aabro
Pia Anita Hansen:
- Kvalitet i dagtilbud handler også af kvaliteten af de hænder, der tager imod børnene. Kan man appel
lere til politikerne, at der bliver afsat penge til forberedelse (som også på skoleområdet)?
Andreas Rasch-Christensen:
- Også vigtigt med indramningen af det, at bringe den pædagogiske praksis ind på bordet og drøfte med kolleger. Det er vanskeligt at finde tid og rum til at gøre dette.
PANEL 3
Lotte Rod, børneordfører, Radikale Venstre
Ønsker at sætte midler fra Forskningsreserven i spil således:
- Forskning i hverdagen. Det værste der kunne ske er at lave koncepter, der kan begrænse den pædagogiske praksis. Pengene skal styrke den pædagogiske praksis.
- Vigtigt at bygge et stærkt miljø omkring pædagogiske forskning. En fælles kultur omkring de pædagogstuderende og pædagogerne.
- Bruge pengene til at dyrke nogle unge talenter. Ud over at have flere pædagoger, skal vi også have flere forskere, som kan pege på pædagogernes kvaliteter og blande sig i debatten
Astrid Carøe, forskningsordfører, SF:
- Forskningen skal være praksisnær. Den skal kunne bruges ude på stuerne. Jeg vil ikke blande mig i forskningstemaer. Men der er behov for at få alle interessenter i spil – interessenterne må sammen finde ud af, hvad forskningen skal være
- Diskussionen om normering er interessant, for det kræver flere hænder at få ny viden i spil
Jens Joel, børneordfører, S:
- Enig i at det skal starte i praksis, men det også vigtigt at vi har et langt perspektiv
- Hvordan bliver pædagoger egentlig dygtigere? Ud over den daglige udvikling af feltet mellem kolleger? Derfor er det klogt at prioritere forskningen: Vi skal have bedre børneliv.
- I forhold til spørgsmålet om dokumentation og krav – her ligger en diskussion om frihed til faglighed. Vi prøver at fjerne nogle af bindingerne og bringe beslutningskraft ud på stuerne, men det kræver, at pædagogerne skal klædes bedre på.
- Modellen for udmøntningen skal inddrage aktørerne – det skal sætte sig så der bliver en bredde og det skal trækkes helt ud på stueniveau.
Lasse Bjerg, medlem af BUPL’s forretningsudvalg:
- Der er behov for viden, der styrker den professionelle dømmekraft.
- Forskning i ressourcer og rammer – tænk på, hvor meget viden vi fik om den bedre normering og de mindre grupper der kom ud af den første coronanedlukning
- Vigtigt at forskerne tager samfundsbrillerne på – der er behov for at den viden der produceres skal koble sig til praksis. Det skal være fint at forskerne kommer ud i praksis.
- Der er også behov for at forskningen kan være med til at påvirke internationalt, fx i OECD. Vi har brug for viden om, hvad der virker så godt i en dansk daginstitution.
- Det er vigtigt at forstå kvaliteten fra et børneperspektiv. Ex. at ha det godt projektet med Kim Rasmussen og co om at Have det godt – hvor børn tog billeder af deres eget liv
- Pas på gøgeungeeffekten – nogle temaer har tendens til at skubbe andre temaer ud, fx science kontra æstetik.
- Pædagoger handler om det hele barneliv. Store, brede temaer: daginstitutionen som miljø: Legemiljø, omsorgsmiljø, æstetisk læringsmiljø, arbejdsmiljø etc.
- Vi skal have en forbedret pædagoguddannelse
- Der skal være tid til forberedelse
- Lad os få et opgør med bureaukrati og koncepter og systemtænkning.
Opsamling panel 3 v/Christian Aabro
Lotte Rod:
- Det skal være fint at formidle – en god pointe. Der skal være en drivkraft i at målgruppen er pædagoger og pædagogstuderende.
Astrid Carøe:
- Mht. udmøntning af Forskningsreserven: Vi ønsker ikke at det sker igennem de nuværende fonde, vi vil sikre det forskningsnære. Der arbejdes med det og der er en ny konstruktion undervejs.
Lasse Ellebæk:
- Enig med Astrid Carøe i, at vi må tænke i ny måde at organisere på – et konsortium på tværs af universiteter og professionshøjskoler, så vi bringer miljøerne sammen.
Jens Joel:
- Det er lige præcis tanken, at det skulle være på tværs. Dertil skal det være fint at have en pædagogfaglighed. Man kan understøtte dette ved, at udpege pædagogområdet og 0-6-årsområdet som et væsentligt forskningsfelt.
Christian Aabro:
- Behovet for at styrke professionsfagligheden giver nogle udfordringer med oversættelsen fra forskningskompleksitet til enkle budskaber. Der kan let ske det, at forskningsfaglighed reduceres til nogle koncepter, foldere, apps.
AFSLUTTENDE DEBAT
Annegrethe Ahrenkiel:
- Det kunne være et projekt i sig selv, at skabe gode læringsmiljøer både for og børn og voksne
Pia Anita Hansen:
- Kan forskningen være fremadrettet og bidrage til, hvad skal næste bedste praksis være – så vi arbejder på forkant?
Stine Kart Skytte:
- Det bakker jeg op om. Vi skal huske på, at vi ved rigtig meget. Der er viden vi allerede har. Det kan godt være, at vi ikke har sat den i spil. Kan vi løfte blikket op og tale om samarbejde generelt.
Christian Aabro:
- Når vi taler om daginstitutionsforskning taler vi om børneforskning, men kan vi få mere fokus på professionsforskningen?
- Det er jo interessant at pædagogerne ikke er nævnt i den nye læreplan. Det er vigtigt for pædagoger at blive anerkendt for deres faglighed.
Andreas Rasch Christensen:
- Måske har vi endnu ikke fundet de rigtige formidlingsformer, som fastholder kompleksiteten? Måske skal man honorere forskningens omsætbarhed – måden at formidle på. Det ville være et incitament.
- Når Stine peger på, at der hober sig viden op, så er udfordringen at sætte den i spil.
Signe Nielsen:
- Vi går op i hænder mere end i kvalitet, og vi stiller ikke spørgsmål til at vi afleverer vores børn til ufaglærte. Det ville vi ikke tillade i skolen.
Stine Kart Skytte:
- Så længe at der ikke er pædagoger nok, er det vigtigt også at anerkende det øvrige personale for det de bidrager med. Men det kræver mere faglig ledelse.
Afrunding ved Annegrethe Ahrenkiel:
Mange tak til alle paneldeltagerne for jeres bidrag og til alle jer der har fulgt med. Webinaret optaget og tilgængeligt på vores hjemmeside og vi sender også et resume af debatten ud til jer alle.
Et webinar tillader så kun enkelte personer at komme på banen, men vi giver mulighed for at I alle kan give jeres besyv på vores fora på de sociale platforme efterfølgende.
Håber vi ses til næste webinar d. 12. februar, som bliver annonceret på Center for Daginstitutions sociale platforme.
Center for Daginstitutionsforskning har eksisteret siden 2015 og er et samarbejde mellem pædagogiske forskere fra RUC, DPU og alle professionshøjskolerne i Danmark. Vi har fokus på hverdagslivet i daginstitutioner for både børn, pædagoger og forældre og er optaget af spørgsmål om det gode live for børn og det gode arbejdsliv for det pædagogiske personale og lægger vægt på at forskningen udføres i tæt dialog med praksisfeltet og øvrige interessenter både før, under og efter projekterne afsluttes.