Kommunikation på tværs af sundhedssektorer er en stor udfordring

Ambitionen i sundhedsvæsenet er at sikre et sammenhængende patientforløb på tværs af forskellige sektorer. Men ifølge ph.d.-studerende Ditte Høgsgaard fungerer det ikke efter hensigten, som det ser ud nu. 

»Vi har faktisk et utroligt sektoropdelt og fragmenteret sundhedsvæsen. Så jeg stiller spørgsmål ved, om det overhovedet er muligt at skabe et sammenhængende patientforløb ud fra de betingelser og vilkår, vi har i dag. Mit forskningsprojekt har vist, at det kan være ganske vanskeligt for de sundhedsprofessionelle at forstå hinanden, at samarbejde og kommunikere på tværs af sektorerne til gavn for patienten,« siger Ditte Høgsgaard. 

Ditte Høgsgaard har fulgt to patienters indlæggelses- og udskrivelsesforløb. Hun fulgte de to patienters udskrivelse fra sygehus til hjemmepleje og interviewet de to patienter, deres pårørende og 36 sundhedsprofessionelle, som på en eller anden måde var involverede i de to patienters forløb.

På baggrund af denne viden har forskeren samme med en gruppe medarbejdere fra begge sektorer udviklet idéer og initiativer i et aktionsforskningsforløb, der skal forbedre kommunikationen på tværs af sektorerne i forbindelse med ældre patienters udskrivelse fra sygehuset.

Forskningsprojektet viste bl.a., at det, der skaber udfordringer i kommunikationen imellem de sundhedsprofessionelle, er, at de ofte ikke har forståelse for, hvilken viden og informationer om patienten, der er brug for i den anden sektor.

»Ofte sender de sundhedsprofessionelle informationer til hinanden, som primært giver mening for afsenderen og ikke for modtageren, fordi deres forståelse af patientens situation ofte er forskellig, og fordi de ikke kender hinandens vilkår. Informationerne fra den anden part kan virke mangelfulde eller måske helt irrelevante,« siger Ditte Høgsgaard.

En uvenskabelig tone

Udfordringerne i kommunikationen kan også opstå, fordi sektorerne overordnet set har forskellige målsætninger, der ikke nødvendigvis hænger sammen. Medarbejderne bliver målt og anerkendt ud fra forskellige målsætninger. På sygehuset bliver sygeplejersken anerkendt for at udskrive patienterne hurtigst muligt og gerne til fortsat pleje og behandling i hjemmet. For kommunen er det derimod vigtigt, at patienten er så færdigbehandlet som muligt, fordi vedkommende så har brug for mindre hjælp, hvilket betyder færre udgifter for kommunen, forklarer forskeren.

»Det betyder, at udskrivelsessituationen bliver en kampplads, hvor de sundhedsprofessionelle kæmper om retten til at definere patientens plads i sundhedsvæsenet. De sundhedsprofessionelle forsøger at gøre deres arbejde bedst muligt, men det er vanskeligt, fordi deres betingelser for at arbejde på tværs af sektorerne er umulige. Det er langt fra idealet om et samarbejde om et sammenhængende og helhedsorienteret patientforløb,« siger Ditte Høgsgaard.

Hun påpeger desuden, at der hurtigt kan opstå en dårlig tone mellem de to sundhedssektorer i udskrivelsessituationen. 

»Der kan komme en uvenskabelig tone mellem de sundhedsprofessionelle. Det er en utilfredsstillende situation at være i for medarbejderne, når kommunikationen ikke fungerer,« siger Ditte Høgsgaard.

Forskeren peger på, at en mangelfuld kommunikation mellem to sektorer kan have store konsekvenser for patientens situation. 

»Det betyder både tab af vigtig viden om patientens situation, og at der kan opstå misforståelser om den behandling og pleje, patienten skal fortsætte i den anden sektor,« siger hun.

Sociale fora og sektorudveksling

For at skabe bedre kommunikation sektorerne imellem bør man, ifølge Ditte Høgsgaard, skabe nye måder at samarbejde og kommunikere på, hvor der bliver taget højde for betydningen af at kunne forstå den andens parts praksis, betingelser og vilkår. Hun påpeger, at de elektroniske kommunikationssystemer, der anvendes i sundhedsvæsenet, primært er envejskommunikations-systemer, og at det ikke lægger op til en dialog på tværs af sektorerne om patientens udskrivelse. 

»Jeg mener ikke, man skal holde op med at bruge informationsteknologi. Tværtimod. Men man skal skabe et system, som er baseret på dialog, og som honorerer de sundhedsprofessionelles behov for at kommunikere om patientens situation. Det er nødvendigt at nytænke og skabe nogle nye sociale og elektroniske rum på tværs af sektorerne,« siger Ditte Høgsgaard.

En del af hendes forskningsprojekt handler også om at finde mulige løsninger på problemerne. En mulig måde at dele viden på kan være at besøge hinanden på tværs af sektorerne, fortæller forskeren. 

»Vi lavede udvekslingsbesøg, hvor de besøgte hinanden og så, hvad det reelt er for nogle muligheder, der er, når patienten f.eks. skal udskrives og modtages i hjemmeplejen. Vi så, at det her med at blive bragt sammen på tværs af sektorgrænser – det betyder rigtig, rigtig meget for deres samarbejde og kommunikation,« siger Ditte Høgsgaard, der mener, at man er nødt til at nytænke betingelser og rammer for det tværsektorielle samarbejde. 

»Hvis man vil have et helhedsorienteret patientforløb, må der være fokus på, hvad det er for nogle betingelser, der er for at samarbejde og kommunikere på tværs af sektorerne. Det er nødvendigt at nedbryde barrierer og forestillinger ved at skabe dialog og fælles forståelse, hvor der også er plads til at være forskellig. Så kommer man væsentligt længere,« konkluderer Ditte Høgsgaard. 

Fakta om aktionsforskning

Forskningsform, der indebærer forskernes direkte engagement i sociale forandringsprocesser, f.eks. i institutioner eller virksomheder. Forskningen foregår ved, at forskeren vælger en deltagerrolle i stedet for en observatørrolle. Gennem forskningens forløb kan der på denne måde både ydes bidrag til sociale forandringer og sikres ny indsigt i sociale sammenhænge.

Kilde: Gyldendals ’Den Store Danske’.