Resultat af Masseeksperiment 2019: Cigaretskod er største plastaffaldsproblem overalt i den danske natur

Vi smider om os med plastaffald. Bevidst eller ubevidst kaster vi enorme mængder engangsplast direkte ud overalt og i al slags natur, hvor plasten uendeligt langsomt nedbrydes i mindre stykker. Ikke kun i grøftekanter, men i alle typer af den danske natur flyder det med henkastet engangsplast. Den markant største forurener er plastproduktet cigaretfiltre. Næsten hvert tredje stykke plastaffald i den danske natur er et cigaretskod. Nummer tre på listen er chipsposer og slikpapir.

Det viser resultaterne af Masseeksperiment 2019, som er arrangeret af det nationale naturfagscenter, Astra. Masseeksperiment 2019 er verdens første nationale, videnskabelige kortlægning af plastforurening. Undersøgelsen dokumenterer for første gang det samlede omfang af plastforurening i hele den danske natur.

 57.000 elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser indsamlede plastaffald systematisk efter en videnskabelig protokol på udvalgte, afgrænsede områder i september 2019. Kun under 2 pct. af områderne var uden plastaffald. Der blev indsamlet plastaffald i 92 ud af 98 kommuner. I de 92 kommuner blev der indsamlet på 3.548 områder. I alt fandt eleverne 374.082 stykker plastaffald i den danske natur.

"Det er tankevækkende, at det plastaffald, eleverne finder, hverken er industriaffald eller husholdningsaffald, men næsten udelukkende plastaffald, som folk bare smider fra sig, mens de sidder, går, cykler eller kører. Og det gælder i alle egne og al slags natur," siger Kristian Syberg, lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet og talsmand for MarinePlastic.

"Vi må spørge os selv, om vi vil acceptere, at der ophobes engangs-plast overalt, som med tiden bliver til mikroplast, eller om vi skal forsøge at regulere denne adfærd. Måske skal der sættes flere skraldespande op, eller måske skal vi have flere pantsystemer, som vi kender fra plastflaskerne," siger Kristian Syberg.

Astras Masseeksperiment er i 2019 udviklet i samarbejde med MarinePlastic, det danske center for forskning i marin plastforurening - støttet af VELUX Fonden.
 

112.000 cigaretskod

Resultatrapporten fra Masseeksperimentet viser, at knap hvert tredje af elevernes fund er henkastede cigaretfiltre, svarende til 112.000 styk. Dermed er cigaretskod på en suveræn førsteplads.

"Cigaretfiltrene, som faktisk består af plast, er et problem, fordi filtrene indeholder tungmetaller og kræftfremkaldende stoffer, som kan være skadelige for dyr, planter og miljø, og det tager år, før filtrene er væk. Alligevel smider folk rask væk skod og anden engangsplast ud i naturen, formentlig fordi produkterne ikke har nogen værdi for os," siger Kristian Syberg.

Eleverne har indsamlet de mange stykker plast i syv forskellige naturtyper. Grøftekanten er den mest populære affaldsplads for engangsplast, efterfulgt af markvej, vandløb og sø, strand, park, klitter, mens skov kommer ind på en sidsteplads.

Udover cigaretfiltrene består engangsplastaffaldet især af chipsposer og slikpapir, som er nr. 3 på listen. Bæreposer er på en 7. plads, efterfulgt af plastkapsler og låg og plastkopper og låg.  Nr. 2 på listen er plaststykker mindre end 50 cm., der ikke kan identificeres, men som stammer fra større stykker plast, der er brudt ned, og som med tiden bliver til mikroplast.

Den omfattende kortlægning viser også, at vores pantsystem for plastflasker virker efter hensigten.  Henkastede flasker i den danske natur kommer først på en 15. plads for flasker under en halv liter, mens flasker over en halv liter kommer på en 21. plads.
 

Virkelighedsnær naturvidenskab

Kortlægningen af plastforurening i den danske natur har været en del af naturfagsundervisningen for de 57.000 skole- og gymnasieelever. De har prøvet kræfter med reelle videnskabelige metoder, og har fået kompetencer til at forholde sig til plastforurening.

Deltagertallet var rekordstort, og Astras projektleder for Masseeksperimentet, Lene Christensen, betragter Masseeksperimentet som særdeles vellykket.

"Endnu engang viser eleverne, at de er dygtige til at bruge den naturvidenskabelige arbejdsmetode. De har været stærkt engagerede i arbejdet, fordi deres data er efterspurgt af forskere i den virkelige verden. De oplever, hvordan de med naturvidenskabelige metoder kan indsamle data, som kan være med til at påvirke udviklingen i samfundet, og det er netop Astras formål med Masseeksperimentet," siger hun.

Kristian Syberg er ansvarlig for det videre videnskabelige arbejde.

”Masseeksperimentet har tilvejebragt et nyt vidensgrundlag, som politikere og andre samfundsaktører nu kan agere på baggrund af. Videnskabeligt bliver det næste skridt at publicere vores unikke datasæt om plastforureningen i Danmark i internationale, videnskabelige tidsskrifter. Til maj vil jeg sammen med mine forskningskolleger fra MarinePlastic også præsentere resultaterne på den internationale konference SETAC i Dublin,” siger Kristian Syberg.

MarinePlastic har stået for analysen af elevernes indsendte prøver og den forskningsmæssige efterbehandling. Resultaterne vil blive registreret i Marine Litter Watch, en database udviklet af Det Europæiske Miljøagentur. Elevernes kortlægning kan således få betydning for kommende europæisk regulering og lovgivning på området.
 

Mere information

For yderligere oplysninger kontakt:

Lektor i miljørisiko Kristian Syberg, mobil: 2679 8212, e-mail: ksyberg@ruc.dk

Læs mere om kandidatuddannelsen Environmental Risk.

Læs mere om Den Naturvidenskabelige Bachelor på Roskilde Universitet.