Professor om nyt tiltag fra Finanstilsynet: »Det får mine alarmklokker til at ringe«
Tømmermændene oven på finanskrisen i slutningen af 00'erne har tilsyneladende lagt sig. Væk er myndighedernes intense overvågning af markedets aktører, ind er kommet et tættere samarbejde med fintech-virksomhederne – de nye aktører, som udvikler finansielle services gennem moderne teknologi og hurtig, eksperimentdreven innovation såsom apps til regnskabshåndtering og alternative online betalingssystemer. Tendensen ses i hele verden og er i Danmark eksemplificeret ved Finanstilsynets ’FT Lab’, også kaldet ’reguleringssandkassen’, som tilbyder nye rammevilkår for fintech-virksomheder, hvilket bl.a. omfatter smidigere tilladelsesprocedurer og hjælp til udvikling af ideer.
»Myndighederne er, efter en periode umiddelbart efter krisen med lukkethed og restriktioner, gået fra at kontrollere og holde øje til at blive samarbejdspartnere, der yder virksomhederne hjælp til at realisere deres ideer hurtigere. Det er en god idé, hvis man accepterer en markedsdreven logik, fordi det bringer nye ideer hurtigere ud på markedet. Omvendt risikerer man at miste armslængdeprincippet, når myndighederne bliver spundet ind i branchen på den måde.
F.eks. hørte jeg en embedsmand holde en tale til folk fra finanssektoren, hvor han sagde, at man jo fortsat skulle overholde loven, ”men…” hvorefter hele salen grinede indforstået. Det får mine alarmklokker til at ringe,« siger Sine Nørholm Just, professor i kommunikation på Roskilde Universitet.
Symboliserer ny åbenhed
Sine Nørholm Just leder det kollektive forskningsprojekt AlterEcos, som støttes af Velux Fonden og undersøger alternativer til aktuelt dominerende former for økonomisk organisering. I det regi har hun og en gruppe forskerkolleger fra CBS undersøgt og analyseret rationalet bag reguleringssandkasser rundt om i verden. Gennem analyser af taler, pressemeddelelser og officielle dokumenter konkluderer forskerne, at det danske finanstilsyn og tilsvarende myndigheder rundt omkring i verden forsøger at italesætte en udvikling fra regulering til åbenhed. Logikken er, at myndighedernes tidlige involvering i udviklingen af nye finansielle teknologier og produkter kan skabe grundlag for ansvarlig vækst.
»Sandkassen er en metafor. Et symbol på samarbejdsvillighed, der i Finanstilsynets tilfælde siger "kom til Danmark, fordi myndighederne bakker jer op",« siger Sine Nørholm Just, der forud for projektet primært havde vurderet sandkasserne, heriblandt altså danske FT Lab, som en måde for myndighederne at lære de nye teknologier bedre at kende på og dermed slå mere effektivt ned på mulige problemer – som f.eks. tendenser til overophedning på et marked eller decideret ulovlige tiltag. Det har dog vist sig ikke at være tilfældet.
»En af baggrundene for krisen var, at myndighederne ikke vidste nok om, hvad der reelt foregik i den finansielle sektor. Sandkassen har potentialet til at være et sted, hvor myndighederne ikke blot kan lære mere om udviklingen i sektoren, men samtidig regulere og påvirke den i en ansvarlig retning. Men det er overhovedet ikke det, der sker. De diskurser og logikker, vi har identificeret, er meget markedsorienterede, og min analyse er, at sandkassen ikke skaber et alternativ til den vækstlogik, der dominerede forud for finanskrisen, men i stedet vender tilbage til og fremmer logikken om, at jo mere profit jo bedre,« siger Sine Nørholm Just.
Et faresignal
Hvis myndighedernes, virksomhedernes og politikernes ord og handlinger fortsat peger i retning af mere lempelig regulering, kan det ende med, at væksten på det finansielle marked atter kommer ud af kontrol.
»Vi må huske, at der var et øjeblik i historien for 10 år siden, hvor den globale finanskrise var så stort et chok, at alle var enige om, at tingene skulle være radikalt anderledes. Nu ser vi, at det blev de ikke.
I dag siger politikerne i stedet ’vi har overreguleret’ og taler om at rulle den nye lovgivning, der trods alt er indført, tilbage – uden blik for, at det bl.a. var mangel på regulering, der førte til krisen. Når forandringen ikke er kommet, er der i min optik god grund til bekymring, til at tænke kritisk og spørge, om det er den udvikling, vi gerne vil have,« forklarer Sine Nørholm Just og sender en opfordring til almindelige mennesker, hvis boliglån og andre investeringer atter risikerer at blive ramt af flygtige markedskræfter, om at forholde sig kritisk:
»Som borgere skal vi være vidende. Vi må sørge for at huske historien, hvis myndighederne ikke gør det eller vælger at omskrive den,« siger hun og sigter til den del af forskerteamets arbejde, der viser et fravær af en balanceret offentlig debat om reguleringssandkasserne.
Der er brug for bredere mediedækning og flere forskningsprojekter som vores, der forklarer udviklingen og måske kan hjælpe med at finde bedre alternativer
»Det er foreløbigt mest inden for finansverdenen og i det, man kunne kalde en eliteoffentlighed, at de her temaer debatteres. Omtalen har mest fundet sted i nichemedier, og derfor bruger Finanstilsynet kræfterne på at gøre sig lækker over for virksomhederne fremfor at argumentere balanceret. Diskussionerne foregår i et ekkokammer, hvor alle er enige, og der mangler en bredere offentlig debat,« forklarer Sine Nørholm Just og efterlyser alternativer til den dominerende vækstlogik:
»Vi er nødt til at være opmærksomme på, at de her ting sker. Den brede offentlighed er ganske enkelt ikke klar over, at Finanstilsynet er gået fra vagthund til partner. Der er brug for bredere mediedækning og flere forskningsprojekter som vores, der forklarer udviklingen og måske kan hjælpe med at finde bedre alternativer.«
Artiklen er udgivet i Rubrik #14, 2018
Fakta om ’sandkassen’ FT Lab:
Reguleringssandkasser kendes over hele verden som miljøer, hvor myndigheder samarbejder med fintech-virksomheder om at skabe gunstige vilkår for forretningsudvikling. I Danmark har Finanstilsynet etableret FT Lab, hvis formål er ’at skabe et sikkert miljø, hvor det er muligt at afprøve nye teknologier og forretningsmodeller inden for det finansielle område.’
Fakta om forskningsprojektet:
Sine Nørholm Just blev inspireret af de opfordringer til at reformere finanssektoren, der gav genklang efter den globale finanskrise, til at starte det kollektive forskningsprojekt AlterEcos, som hun leder i dag. Projektet analyserer tidens tendenser og udpeger alternativer til de dominerende former for økonomisk organisering. Projektet er støttet af Velux Fonden med knap 5,9 mio. kr. og løber fra 2016 -2020.