Hvordan skal man straffe en kriminel, der har begået mange forbrydelser?

Forestil dig en straffesag ved en domstol. Hvordan vil den se ud? De fleste vil sikkert tænke på en person, der er blevet tiltalt for en bestemt forbrydelse, og som får en straf, hvis vedkommende er skyldig. Sådan er det naturligvis tit – men langt fra altid.

Ofte bliver en person tiltalt for mange forbrydelser på én gang. Hvis vedkommende er skyldig, er det derefter domstolens opgave at fastsætte en samlet straf for alle lovbrud. Men hvor hård bør en sådan straf være? Hvis den forbrydelse, der er begået, normalt giver et års fængsel, men en kriminel har begået 10 af slagsen, skal man så bare gange straffene op – altså give 10 år bag tremmer?

Mange steder i verden er praksis, at man ikke ganger straffen op. Den kriminelle i eksemplet vil typisk få en mildere straf end 10 år.

Mens det ofte er et skærpende forhold, hvis man begår kriminalitet efter tidligere at være straffet, får man ofte en ”mængderabat”, når man straffes for mange forbrydelser på én gang. Men om der bør være en sådan rabat, og hvor stor den i så fald bør være, har været genstand for meget lidt diskussion blandt forskere.
 

Et relevant og svært spørgsmål

Men der er rigtig god grund til at forske i spørgsmålet om, hvordan det at begå mange forbrydelser bør straffes, forklarer Jesper Ryberg. Tal fra flere lande viser, at op imod 40 pct. af alle straffesager involverer mere end en enkelt forbrydelse.

»Spørgsmålet er derfor praktisk relevant, men det har også vist sig at være særdeles kompliceret teoretisk,« siger Jesper Ryberg.

For det første kan serier af forbrydelser se meget forskellige ud. Man kan f.eks. begå et bankrøveri, komme til at vælte en person omkuld, når man forlader gerningsstedet, køre derfra i en stjålen bil og måske køre alt for hurtigt. I sådan et tilfælde er ens forbrydelser af forskellig art. Men man kan også sagtens have sager, hvor en kriminel har begået den samme forbrydelse – f.eks. tyveri – igen og igen. Når der skal gives en samlet straf, er en udfordring derfor ifølge Ryberg, hvordan straffen skal afhænge af typen af ens forbrydelser, og f.eks. om tidsrummet mellem forbrydelserne bør spille en rolle.

For det andet afhænger spørgsmålet om, hvordan serier af forbrydelser bør straffes af det helt grundlæggende spørgsmål: hvorfor bør kriminelle overhovedet straffes for deres ugerninger? Hvis rationalet bag straf er, at den kan forhindre fremtidige forbrydelser, så er der god grund til, at man giver en slags mængderabat, forklarer Ryberg.

»Sagen er nemlig, at der ikke er forskningsmæssigt belæg for, at man forhindre flere forbrydelser, ved at lægge straffene for hver enkelt forbrydelse sammen,« forklarer han.

Hvis man derimod mener, at straffen er berettiget som en slags fortjent reaktion på, at man har handlet forkert, så er det mere uklart, hvad man bør stille op, hvis den kriminelle har begået 10 forbrydelser. På dette punkt er der, siger Jesper Ryberg, stadig uenighed blandt forskerne:

»Selvom der således fortsat er åbne spørgsmål har arbejdet dog ledt os tættere på at finde nogle gennemtænkte svar på disse vanskelige, men særdeles relevante spørgsmål.«

Jesper Ryberg er professor i etik og retsfilosofi ved Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab og tidligere modtager af den prestigefulde Eliteforskerpris og af Carlsbergfondets Forskningspris. Som studerende kan man møde ham som underviser på Den Humanistiske Bacheloruddannelse.

Fakta om bogen:

Bør man få ”mængderabat”, når man straffes for mange forbrydelser på én gang, og hvor stor bør den i så fald være? Disse spørgsmål er udgangspunkt for et stort internationalt forskningssamarbejde mellem førende filosoffer, jurister og kriminologer. Samarbejdet har været ledet af professor ved RUC Jesper Ryberg og har resulteret i den første forskningsantologi om emnet, som netop er udkommet ved Oxford University Press: ’Sentencing Multiple Crimes’.