Midten af middelklassen kæmper for socialt renommé gennem sund mad

»Det er simpelthen dem i midten af klassehierarkiet, der har det største slid i forhold til det her med at fremstå moralsk ansvarlige, sunde og tage ansvar for, hvad der bliver serveret til fællesarrangementerne på skolerne,« siger Iben Charlotte Aamann, der er ph.d.-studerende på Roskilde Universitet.

Fra skolestart i august til juleafslutningen i december har Iben Charlotte Aamann fulgt tre forskellige skoleklasser, og hun deltog i en lang række sociale sammenskudsgilder og iagttog, hvilken mad forældrene bidrog med til buffeterne.

Ud fra de tre skoleklasser valgte hun fire mødre som eksempler. Det var en mor med en lang videregående uddannelse, to mødre med en mellemlang uddannelse og en mor med en kort videregående uddannelse. Alle deltagerne i Iben Charlotte Aamanns studie er fra, hvad man kan karakterisere som middelklassen.

På baggrund af Iben Charlotte Aamanns generelle observationsstudier i de tre skoleklasser, tyder det på, at det er forældrene fra midten af middelklassen, der føler sig mest bedømt og derfor går mest op i at fremstå som gode forældre bl.a. ved at levere noget sund mad til buffeterne.

»Det er mellemlagene, der forsøger at leve op til normen om at leve sundt. Som jeg ser det, er det ikke kun pga. en fremtidig angst for at få overvægtige børn. Det er også en bestræbelse på at forsvare familiens sociale renommé, der gør, at de kæmper sådan for at fremstå sunde og dermed moralsk ansvarlige,« forklarer Iben Charlotte Aamann.

Forældrenes behov for at styrke deres sociale renommé er blevet forstærket af, at forældreskab i den seneste årrække ikke længere kun er en privatsag, mener forskeren.

»Forældreskabet er blevet et offentligt anliggende, og i dag er der skabt en ’arena’, hvor forældre i stigende grad holder øje med hinandens måder at være forældre på. Forældrene skal ikke længere bare sørge for, at barnet er veludhvilet og har en taske med i skole, der er pakket. De skal også skabe venskabelige relationer for at få børnene til at trives i klassen med det formål at optimere deres læring,« siger Iben Charlotte Aamann.
 

Fordomme og citronmåner

Umiddelbart kunne man måske forestille sig, at jo højere man er i det sociale hierarki, jo sundere lever man, og jo større bestræbelser gør man sig på at levere sund mad til de sociale arrangementer på skolerne. Men sådan forholder det sig ikke ifølge Iben Charlotte Aamanns forskning.

»Jeg fandt ud af, at den mest velstillede mor bagte en citronmåne til et socialt arrangement. Hun gik vældig meget op i den, og de sidste par dage op til arrangementet talte hun meget om den citronmåne, og hvor meget smør der var i den. Det blev et identitetsprojekt for hende,« siger Iben Charlotte Aamann.

Hun fortæller også, at hun først senere havde fundet ud af, at den mest velstillede mor også havde haft en grøn salat med til buffeten, men at den ikke var blevet til et identitetsprojekt på samme måde som kagen. Citronmånen blev et symbol på, at den privilegerede mor havde så meget overskud, at hun var hævet over bekymringerne om, hvad andre tænkte om hendes sundhed og dermed moralske ansvarlighed.

»Er man privilegeret, så behøver man ikke tage højde for det moralske aspekt, der ligger i at være sund. Det kan de privilegerede tilsyneladende lade være med, og det gjorde hun,« fastslår Iben Charlotte Aamann.

Den kortuddannede mor endte med at bage æbleskiver til både børn og forældre til en juleafslutning.

»Det var billigere, og det smagte bedre, men det var slet ikke et identitetsprojekt for hende at lave de her lækre æbleskiver. Den kortuddannede mor virkede slet ikke optaget af det her spil om renomméet – på samme måde som mødrene i den mellemste og øverste del af middelklassen. Det, hun lagde vægt på, var det nærvær, hun fik med sine drenge ved tilberedningen af æbleskiverne,« fortæller Iben Charlotte Aamann.
 

Pulverkagecreme og klassebevidsthed

Selvom Iben Charlotte Aamanns undersøgelse gik ud på at følge forældrene, så iagttog hun flere eksempler på, at børn også oplever mad som et udtryk for, hvor i klassehierarkiet man ligger. Et af eksemplerne var, da en familie skulle lave en lagkage, og forældrene havde købt pulverkagecreme. Det var deres søn ikke særlig tilfreds med, og han sagde til sin mor, at han var skuffet over, at hun havde købt det.

»Drengen har allerede fået en fornemmelse af, at der er mad, der er ’fint’ at spise og andet, der ikke er det. I princippet har han jo ret i, at det er et kunstigt produkt, som ikke nødvendigvis er specielt godt at indtage. Men det er jo også enormt moralsk ladet, når drengen tager kraftigt afstand og siger, at han ikke vil spise maden,« siger hun.

Iben Charlotte Aamanns konklusion er, at forældrenes renommé er i spil ved ethvert socialt arrangement, og sund mad er en måde at markere sin sociale status på for gruppen i midten af middelklassen.

»Der er hele tiden de her bestræbelser på at fremstå som en god forælder. Man taler ikke om det, men alligevel er de bare allestedsnærværende. Hvis man ligger i den øvre del af hierarkiet, er man med til at definere normen for den gode adfærd, og man kan også vælge at se helt bort fra dem, og hvis man ligger i de midterste lag, prøver man at undgå at falde uden for disse grænser, fordi lavsocial er der ingen, som vil stemples som,« slutter Iben Charlotte Aamann.