Social Innovation
Det fjerde modul fokuserer på innovation i det sociale entreprenørskab, og innovations rolle i tværsektorielt samarbejde. I modulet belyses, hvilken økonomisk og politisk rolle socialt entreprenørskab tjener i løsning af sociale, sundhedsmæssige og kulturelle opgaver i samarbejde med den private og offentlige sektor. Mål, kernekompetence og prioriteringer udfordres i et nyt tværsektorielt partnerskab og du får indsigt i nye forvaltningsmåder, samarbejdsformer og beslutningsprocesser, hvori en etisk dimension bliver aktualiseret. Undervisningen behandler flere aspekter af innovationsledelse relateret til strategisk planlægning og ledelse i socialt entreprenørskab gennem inddragelse af nyere teorier om udviklingen fra autonom styring til interaktiv styring. ”Social economy” som forklaringsramme for den tredje sektors rolle i de europæiske velfærdsstater inddrages som et internationalt perspektiv.
Teoriblok
- Partnerskabs- og kontraktteori/kooperation
- Etik – social ansvarlighed – Corporate Social Responsibility
- Innovation og innovationsledelse
- Evaluering og analyse
Workshops
- IT som organisationsudvikling, marketing, formidling og monitorering
- Økonomisk analyse og planlægning
- Innovationsledelse og strategisk planlægning
Masterafhandling
I modulet præsenteres casestudier som etableres med afsæt i konkrete eksempler på tværsektorielt samarbejde – også i eksperimentel form – hvor dynamikken og grænser for samarbejde evalueres.
Prøveform
Mundtlig gruppeprøve med udgangspunkt i masterafhandling. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af masterafhandlingen og den mundtlige præstation. Modulernes samlede teoretiske indhold anvendes i en analyse af et selvvalgt emne til udarbejdelse af masterprojektet.