Kvindernes Internationale Kampdag
Vold mod kvinder i nære relationer er et vedvarende samfundsproblem, men både voldens former, de berørtes vilkår og de institutionelle rammer for indsats og viden er i konstant forandring. Nye forskningsdagsordener er nødvendige for bedre at forstå voldens sociale, historiske og strukturelle dimensioner og for at udvikle viden, der kan udfordre individualiserende forklaringer og styrke mere retfærdige og virkningsfulde indsatser. Dette indebærer et skærpet fokus på, hvordan vold udøves, legitimeres og håndteres i konkrete sammenhænge, samt på de måder voldsudsatte personer aktivt forsøger at beskytte sig selv, bevare handlekraft og navigere i komplekse magt- og institutionslandskaber. Samtidig peger nye forskningsperspektiver på betydningen af et fagligt sprog, der tydeligt placerer ansvar for volden og understøtter de berørtes værdighed og position som handlende aktører.
Hør de spændende oplæg og deltag i debatten
Lisa Holmfjord (forfatter og tidligere socialrådgiver på kvindekrisecenter): Voldshåndtering siden 1990’erne
Bushra Hanif, (Ekstern lektor, IKH/RUC, Konsulent):
Systemvold i relation til metoden Responsbaseret Praksis
Eva Bertelsen (PhD, Fagchef i LOKK):
Juridisering og kønsneutralisering – og deres mulige konsekvenser
Vi slutter med fejring af Kvindernes Internationale Kampdag
CKMM er et forskningscenter og et mødested for studerende, forskere og praktikere. Vi bedriver tværvidenskabelig problemorienteret kønsforskning med et mangfoldighedsperspektiv. CKMMs arrangementer er åbne for alle interesserede både på og udenfor RUC. Vi udbyder kursus i kønsteori samt anden undervisning med kønsperspektiver. Vi taler både dansk og engelsk til vores arrangementer
Følg med på: https://www.facebook.com/centerforkoenmagtmangfoldighed
Og på: https://ruc.dk/research-centre/center-kon-magt-og-mangfoldighed
Tilmelding
Arrangementet er åbent for alle. Tilmelding ikke nødvendig.