Forskningscenter > PandemiX Center > Nyhed

Kommentar til TV2-indslag om regional genåbning

I vores nyheder kan du læse kommentarer til og svar på de mange spørgsmål, der er om COVID-19 og coronapandemien. Kommentarerne redigeres af forskerne i PandemiX Center. Du kan også følge os på Twitter på @PandemiXCtr
Mundbind på bøger

Se indslaget her: https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-01-25-lave-smittetal-skaber-haab-om-tidlig-genaabning

Den nuværende ret kraftige lock-down blev indført for at holde den meget smitsomme engelske B117 variant under kontrol og hvis hyppigheden af B117 vokser i Odense kommer den meget hurtigt og ubemærket til Kerteminde.  Lige nu ved vi ikke om B117 stadig vokser i hyppighed og kan give os en voldsom epidemi i løbet af de næste 5-8 uger.   Data er for usikre, men vi ved at hvis restriktionerne bliver lempet kan vi stå over for en epidemi som den vi så i december -- og det bliver næsten umuligt at få smttetallene ned igen hvis de først er blevet høje.

Det er i det hele taget en dårlig strategi at åbne og lukke landet efter om smittetallene er høje eller lave.  Det afgørende spørgsmål er om smittetallene stiger eller falder.  Der skal nemlig de samme restriktioner til at holde smittetallet stabilt på 100 om dagen eller  på 2000 om dagen.  Så med mindre man er sikker på at corona falder  skal man bare glæde sig over at smittetallet er lavt.  Det giver mindre sygelighed og færre der bliver udpeget som nære kontakter som skal i selv-isolation.

Hvis man skal åbne med regionale forskelle er det vigtigt at det bliver "bofaste" aspekter af lock-down der bliver åbnet områdevist, f.eks. skoler.  Vi så jo i december at åbne butikker og restauranter i et område førte til "corona-turister" der rejste fra høj-incidens områder til de åbne områder -- og de bringer smitten med sig.

Viggo