Karen Angeliki Krogfelt: Antistoftest kan afsløre, hvor mange der er immune

Link til artiklen på RUC Paper.

_{Skrevet af Katrine Juel Friis for RUC Paper}

I disse dage har professor Karen Angeliki Krogfelt meget på sin tallerken. Oveni fjernundervisningen og forskning, er hun også konsulent for Statens Serum Institut (SSI) og følger tæt deres arbejde i at verificere antistoftest-kits til den danske befolkning. Test, der i sidste ende kan vise, om du har haft COVID-19. Laboratoriearbejdet foregår hos de tidligere kollegaer i Det Serologiske Laboratorie på Statens Serum Institut, hvor Karen Angeliki Krogfelt har arbejdet i det meste af sin forskerkarriere, inden hun blev ansat på Roskilde Universitet i starten af 2019.

At teste antistoftest-kits til COVID-19 er en meget vigtig proces, forklarer Karen Angeliki Krogfelt. Man kan ikke bare vælge det første, det bedste testkit fra hylden.

»På markedet findes der mange forskellige kommercielle antistoftest-kits, som har forskellig følsomhed og specialiteter; det kommer an på hvilken befolkning, du tester den på. Det er vigtigt, at man vælger den rigtige til den danske befolkning, før man går ud og køber flere tusind af dem,« siger hun og tilføjer:

»Der eksisterer forskellige antistoffer og mængden af antistoffer hos den enkelte, som afhænger af, hvor og hvem du er. For eksempel kan en befolkning, der er udsat for en masse bestemte typer virus, have en helt anden baggrund for dannelse af antistoffer, end for eksempel den danske befolkning, der ikke er blevet mødt af lige så mange virusser, alle af de samme typer.«

Antistoftesten hedder på fagsprog ’Kompetitive ELISA mod antistoffer’. Den kendte faktor er viruspartikler fra COVID-19, hvor det ukendte er antistofferne i den danske befolkning, der bekæmper COVID-19. Karen Angeliki Krogfelt forklarer:

»Det første step er, at man tager en blodprøve fra et menneske. Prøven tager man så til laboratoriet, hvor man adskiller de røde blodlegemer fra blodet, så man har en klar væske, der kaldes serum. Man tilføjer så serummet til en testbakke, hvori dele af viruspartikler fra for eksempel COVID-19 ligger i forvejen. Så tilsætter man en væske, som dels binder til antistofferne og dels giver en farvereaktion, hvis antistofferne binder sig til antigenet fra viruspartiklerne,« siger hun og tilføjer, at så snart vi finder antistofferne, der dannes mod COVID-19, så kan vi også klarlægge, om mennesker har haft COVID-19.

»Vi kan gå i gang med at teste danskere for, om de har haft COVID-19, når man ved hvilken test, der er bedst,« siger hun.

Test dele af befolkning og beskyt resten

Karen Angeliki Krogfelt understreger, at processen med at undersøge folk for tidligere infektion af COVID-19, ikke er særlig besværlig, fordi man kører 80 prøver ad gangen, og der findes en masse maskiner til det. Men derfor mener hun ikke, at man burde skifte strategi fra at teste folk for COVID-19 til at teste folk, der muligvis har haft COVID-19.

»De to strategier viser to forskellige ting. Det, man gør nu, er at finde ud af, om man er inficeret af COVID-19 eller ej for at kunne give den rigtige behandling til patienten og tage de nødvendige forholdsregler for smitte. Og det, en antistoftest viser, er, om du har været inficeret. Derfor er det vigtigt, at de komplementerer hinanden,« siger hun og fortsætter:

»Med antistoftest kan du finde ud af, hvor mange mennesker, der ikke kan blive syge igen, hvilket kan udvikle sig til fænomenet ’herd immunity’, hvor hele samfundet bliver beskyttet af virussen.«

»Med antistoftest kan du finde ud af, hvor mange mennesker, der ikke kan blive syge igen.«

Og netop det fænomen er Karen Angeliki Krogfelt interesseret i. Derfor har hun og andre medforskere fra RUC og SSI søgt om penge til at kunne undersøge nogle bestemt aldersgruppers blod i den raske del af den danske befolkning. Og så finde ud af, hvor mange i den bestemte aldersgruppe, der allerede har dannet antistoffer mod COVID-19, og hvor mange, der ikke har. Ud fra det kan man bruge nogle matematiske modeller til at beregne, hvordan det gælder for resten af befolkningen og hvor mange, man skal teste per aldersgruppe.

Link til artiklen på RUC Paper.

_{Skrevet af Katrine Juel Friis for RUC Paper}

Denne forskning, mener Karen Angeliki Krogfelt, er vigtig, fordi den kan indikere, hvem der er mere følsomme, mere smitsomme eller mere immune over for coronavirussen. Hun er overbevist om, at størstedelen af befolkningens kroppe nok skal kunne bekæmpe virussen selv. Det vigtige er at finde ud af, hvem der ikke kan, og så passe på dem.

»Hvis man tester forskellige aldersgruppe, kan man også se, hvem der er mest udsat. Dem, der ikke har så mange antistoffer, har ikke været hurtige til at danne dem, og dem skal man derfor være mere bekymret for og beskytte.«

En naturlig vaccination

Karen Angeliki Krogfelt pointerer, at antistofferne kommer til at fungere som en naturlig vaccine mod virus. Hver gang kroppens celler for første gang møder fremmede bakterier, som kan gøre den syg, så danner kroppen antistoffer for at bekæmpe bakterierne eller virus. Hun fortæller, det kan tage kroppen en til to uger. Næste gang kroppen møder den samme bakterie eller virus, så går det hurtigere med at danne antistoffer, fordi kroppen kan huske, at den har mødt bakterien/virussen før.

»Hvis man tester forskellige aldersgrupper, kan man også se, hvem der er mest udsat for COVID-19.«

Det betyder også, at selv hvis virussen COVID-19 muterer lidt, så kan kroppen med al sandsynlighed stadig godt genkende dele af virussen og reagerer mod den, mens den danner antistoffer mod de nye viruspartikler.

»Du kan måske godt få COVID-19 igen, men det ville være i en mindre grad, altså en mildere infektion, og du ville hurtigt blive rask igen. Smittefaren ville heller ikke være så stor og vil optræde i en kortere periode, fordi du har færre viruspartikler i kroppen,« siger hun.

Det er endnu uvist, hvor længe antistofferne i kroppen, der bliver dannet mod COVID-19, holder. Men Karen Angeliki Krogfelt og Statens Serum Institut tager afsæt i forskning om virussen SARS-COV fra 2003, som minder meget om den nuværende corona-pandemi. Her holdt antistofferne, der blev dannet mod SARS-COV, i 2-3 år.

Viden om hvilke antistoffer, der bliver dannet mod COVID-19, er også gavnlig i behandlingen af syge mennesker. Karen Angeliki Krogfelt snakker her om en såkaldt passiv immunisering eller vaccination, som var hele grunden til, at Statens Serum Institut blev til i 1902 under den såkaldte difteri-epidemi:

»Når du via antistoftesten har fundet frem til, hvilke specifikke antistoffer, der bekæmper COVID-19, og du har fundet mennesker, der har dannet de her antistoffer i blodet, så kan du i princippet overføre antistofferne fra den raske til den syge person, så den syge person bekæmper virussen hurtigere.«

Link til artiklen på RUC Paper.

_{Skrevet af Katrine Juel Friis for RUC Paper}