Indflydelse eller afmagt: Hvor kan du sætte det største demokratiske aftryk?

Statsministeren udskriver senest i maj folketingsvalg, men kan det overhovedet svare sig at sætte et X på en stemmeseddel, eller er indflydelse noget, man får via andre kanaler?

Af Simon Brix

I 1960 havde Socialdemokratiet 259.459 medlemmer. I 2016 havde partiet 40.060. Tendensen er gennemgående for de historisk set fire store magtpartier. Samtidig er partierne blevet mere profissionaliserede, topstyrede og på grund af partistøtten også økonomisk mindre afhængige af civilsamfundet.

Det betyder, at den direkte politiske magt centraliseres, og det eneste tidspunkt, hvor du som borger er ligestillet med alle andre, er, når du sætter dit kryds nede i stemmeboksen. Sådan siger Carina Saxlund Bischoff, som er lektor på Forvaltning.

”I forhold til indflydelse, så er valg lidt ’pudsige’ på den måde, at det faktisk ikke betyder noget, om få eller mange deltager ved valg, hvis bare valgdeltagelsen er repræsentativ. Problemet er, at det er den typisk ikke”, siger hun.

"Så når de unge og dem med lavere uddannelse og dårligere økonomi ikke stemmer ved valgenedet er naturligvis kritisk, da deres interesser så heller ikke bliver reflekteret sammensætningen af folketinget”, siger hun.

Brexit er et skræmmeeksempel

Carina Saxlund Bischoff nævner Brexit som et lysende eksempel på, hvor demokratiet halter, og på, hvor store konsekvenserne kan være af, at nogle grupper, f.eks. unge undlader at stemme. 

”I England kæmper de lige nu med resultaterne af en Brexit-afstemning, som mange – men ikke alle - mener var dybt uansvarlig. Kritikken går på en kombination af urealistiske løfter og manglende indsigt på den ene side og præsentation af forsimplet valgmulighed på den anden. Det er på mange måder det direkte demokratis problemer: Vælgernes mangel på viden, og at nogen må bestemme, hvad der stemmes om. Og for de unge – som gerne vil EU – var deres lave valgdeltagelse kritisk”, siger hun.

Men er valgdeltagelsen den eneste måde at søge indflydelse på? Nej, mener Carina Saxlund Bischoff, men andre former for indflydelse gennem f.eks. borgerhøringer, handler ikke om de store, grundlæggende beslutninger.

”Jeg vejledte engang en gruppe her på RUC, som var interesserede i netværk og borgerinddragelse og så på en case fra København. Problemet var, at de store linjer allerede var lagt af de store politiske aktører, så der, hvor de borgernære initiativer lå, var der ikke noget væsentligt på spil. Man skal således altid være opmærksom på, hvad det egentligt er, man har indflydelse på,” siger hun.

Demokratiet er i voldsom forandring

Eva Sørensen, som er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, mener, at de unge har gode muligheder for at søge politisk indflydelse uden for stemmeboksene. 

Beslutningstagerne er nemlig nervøse for, at fremtidens borgere ikke bakker op om demokratiet, siger hun.

”Ser politikerne en tendens til, at de unge ikke stemmer, så går de grassat, fordi de er bange for, at de unge ikke interesserer sig for demokratiet”.

”Derfor bliver det vigtigere og vigtigere for politikerne at få en dialog med borgerne – herunder også meget med de unge - fordi det er de kommende borgere og en handlekraftig gruppe, som man gerne vil have, bliver interesseret i demokratiet”.

Nærdemokrati i Gentofte

Som eksempel nævner Eva Sørensen en case i Gentofte Kommune, hvor man lavede et ungeudvalg med nogle politikere og unge med forskellig baggrund for at snakke om, hvordan man som kommune kan lave ny ungepolitik. 

”Det er en meget spændende tendens. I gamle dage var politisk aktive unge med i bevægelser, der gjorde oprør, men i dag bliver man inviteret ind i organisationerne, så hvis man er parat til det, så kan man være med i diskussionen om, hvordan man finder svarene og laver politik i stedet for blot at kritisere”, siger hun.

Du kan således få masser af politisk indflydelse, men det kræver bare to ting: Du skal vide, hvordan, og så skal du gøre noget ved det. 

”Man kan få politisk indflydelse ved at være med til at identificere problemer og bidrage til at løse dem. Vi tænker ikke så meget over det som demokratiske borgere, når politiske beslutninger ikke kommer inde fra Borgen, men der er masser af politik andre steder”, siger Eva Sørensen.

”Har man evnen til at være med der, så får man masser af indflydelse”.