Hvordan skal vi beregne overdødelighed?
Hvad kan vi lære af de mange forsøg på at beregne overdødeligheden af COVID-pandemien? Og hvordan skal vi finde en pålidelig model? I et nyt studie undersøger forskere, hvordan forskellige måder at bruge årlige dødsfald til at beregne COVID-19-overdødelighed, fører til meget forskellige resultater.
Udgivet af:
Foto: Stock foto af gravsten. Colourbox.
Læs den fulde artikel på Videnskab.dk.
I løbet af sommeren har der været en heftig kronik-debat i dagblade om, hvorvidt Danmark eller Sverige har klaret sig bedst igennem COVID-19-pandemien. Gjorde vi det bedst i Danmark? Eller havde svenskerne faktisk fat i den lange ende?
En dybdegående vurdering af forskellige COVID-19-strategiers effekter er en større diskussion og kræver en bred analyse. I et nyt studie kigger forskere på forskellige beregninger af overdødelighed og de kendte faldgruber herindenfor.
Undersøgelsen konkluderer, at den ideelle modelberegning ikke kan laves endnu, men peger på, at den ideelle overdødelighedsberegning skal være baseret på følgende:
- Detaljerede dødelighedsdata, eksempelvis ugentlige aldersspecifikke data.
- En model som inkorporerer tidstrends i tiden før pandemien.
- At man korrigerer for influenzaepidemier, så de ikke indgår i den forventede dødelighed, man benytter som baseline.