Genindskrivning på bacheloruddannelse efter ophør
Hvor skal jeg henvende mig?
Hvis du ønsker at genindskrive dig på en uddannelse, du tidligere har været i gang med, kan du gøre dette ved at skrive en e-mail til ruc@ruc.dk.
Hvornår kan jeg søge om genindskrivning?
Genindskrivning kan tidligst finde sted, 5 måneder efter din udmeldelse fra Roskilde Universitet og kun med henblik på studiestart den 1. september eller den 1. februar.
Du skal søge senest:
1. april – hvis du ønsker studiestart 1. september
1. november – hvis du ønsker studiestart 1. februar
Hvilke regler er der for genindskrivning?
Vær opmærksom på, at du ved genindskrivning normalt indskrives på den aktuelle studieordning på faget, som kan være ændret siden du sidst var indskrevet. Det kan betyde, at dele af de studieelementer du tidligere har aflagt ikke kan meritoverføres og du vil derfor ikke altid være lige så langt i dit studium, som da du lod dig udskrive. Der kan også være andre ændringer af dine vilkår som konsekvens af at fortsætte på andre studieordninger/fællesregler.
Hvis du har gennemført studieelementer på en anden uddannelse på samme niveau - mens du har været udmeldt af Roskilde Universitet - skal du søge om merit for disse aktiviteter ved genindskrivning (jf. reglerne om obligatorisk meritansøgning ved optagelse). Men det er naturligvis ikke sikkert, at du kan få merit.
Genindskrivning kan kun finde sted på uddannelser, der stadig udbydes.
Hvis du er blevet eksmatrikuleret eller har udmeldt dig i forbindelse med en eksmatrikuleringsrunde gælder særlige forhold. Her skal du orientere dig i Roskilde Universitets regelsamling.
NB: Hvis du ønsker at genindskrive dig mere end 5 år efter din udmeldelse sendes din ansøgning til høring i de relevante studienævn, som skal vurdere om en genindskrivning er fagligt hensigtsmæssigt eller om der skal finde et nyt optag sted via KOT'en eller det direkte optag til kandidatuddannelsen.
Genindskrivning kan kun finde sted, hvis du kan har bestået min. 60 ECTS point (1. år). Du skal også kunne få merit for min. 60 ECTS (1. år). Hvis du har bestået færre end 60 ECTS (eller ikke kan få merit for min. 60 ECTS) skal du søge optag på ny via de ordinære optagelsesprocedurer for bachelor- og kandidatuddannelser