Forskningscenter > PandemiX Center > Nyhed

Danmarks mest citerede forsker i 2021: Viggo Andreasen fra PandemiX Centeret på RUC

PandemiX Centerets Viggo Andreasen er i gennemsnit tonet frem som ekspertkilde på tværs af medielandskabet mere end 8 gange hver eneste dag i løbet af 2021. Akademikerbladet har interviewet ham.
Diktafon holdes frem til interview
Foto: Colourbox


"Jeg taler med flere forskellige medier i flere timer hver dag. Jeg svarer alle, der kontakter mig, hvis det overhovedet er muligt. Om morgenen er det typisk radiostationerne, der har bud efter en analyse. I løbet af formiddagen ringer aviserne og nyhedsbureauerne for en kommentar – og ofte bliver jeg også interviewet til tv om aftenen", fortæller lektor i matematik Viggo Andreasen til DM Akademikerbladet. 

Viggo Andreasen er i gennemsnit tonet frem som ekspertkilde på tværs af medielandskabet mere end otte gange hver eneste dag i løbet af 2021. I alt er det blevet til knap 3000 interviews på print, web, tv og i radio. Dermed blev Viggo Andreasen den tredje mest citerede ekspert og den oftest citerede universitetsforsker herhjemme sidste år.

Det viser en opgørelse over de 50 mest benyttede ekspertkilder, som Infomedia har udarbejdet for DM Akademikerbladet.

Læs hele artiklen 'Viggo var på vej på pension. Nu er han Danmarks mest citerede forsker' online hos DM Akademikerbladet, og se den fulde liste over landets 50 mest citerede eksperter i de danske medier i 2021