Børne- unge advisory board
I august og september 2021 mødtes projekt styrket børneinddragelses med to børne- og unge advisory boards for første gang, i henholdsvis København og Aarhus. Til hvert møde deltog 6-8 børn i alderen 5-16 år, der alle har erfaring med, at have skilte forældre. Formålet med møderne er at få børn og unges perspektiver med i både forsknings- og udviklingsdelen af projektet. Børnene og de unge er rådgivere for projektet og vi arbejder til møderne med hvad de synes om de ting vi arbejder med og udvikler i projektet. Fx viser vi dem forskellige metoder og taler om hvad de synes om dem.
Forskerne faciliterede møderne med inspiration fra fremtidsværkstedsmetoden i en vekselvirkning mellem fælles snakke og kreativt arbejde (Alminde & Warming 2020).
Det var nogle super hyggelige eftermiddage og projektet fik meget værdifulde og interessante perspektiver og rådgivning med fra møderne.
Advisory boardene skal mødes en gang om året i projektperioden og vi i projektet ser allerede meget frem til de næste møder i 2022.
Fra projekt styrket børneinddragelse deltog Sarah og Hanne fra Roskilde Universitet og Anne Dorte fra Familieretshuset.