Wladimir Santana Fernandes forsvarer sin ph.d.-afhandling
Wladimir Santana Fernandes forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Pragmatic Justice and Revolutionary Aspirations: TJ Standardization and the Politics of Justice for Syria between 2011 and 2024'
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foregå på engelsk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er vært ved en lille reception efterfølgende.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Kerstin Carlson, Associate Professor, ISE, Roskilde University, Denmark (chairperson)
- Stephen Winter, Associate Professor, University of Auckland, New Zealand
- Michelle Burgis-Kasthala, Professor, La Trobe University, Australia
Ph.d.-vejledere:
- Vejleder: Line Engbo Gissel, Associate Professor, ISE, Roskilde University
- Bi-vejleder: Sune Haugbølle, Professor, ISE, Roskilde University
Leder af forsvaret:
- Lena Brogaard, Associate Professor, ISE, Roskilde University, Denmark
Resumé
Denne afhandling indeholder en kvalitativ undersøgelse af retfærdighedsbestræbelserne i Syrien mellem 2011 og 2024 i lyset af en aktuel udvikling inden for overgangsretfærdighed (TJ), nemlig standardiseringen heraf. Afhandlingen undersøger de retfærdighedsprocesser, der blev mulige i denne periode, de aktører der formede anvendelsen af standarderne, og udfordringerne ved at implementere dem. Afhandlingen undersøger især, hvordan standarder for overgangsretfærdighed kan tilpasses en kontekst, der hverken kan karakteriseres som en typisk overgang eller er særlig imødekommende over for disse standarders anvendelse. Da denne type kontekst bliver mere udbredt indenfor TJ-praksis, udgør Syrien en nyttig læringsmulighed.
Afhandlingen er baseret på kvalitative forskningsmetoder. Den anvender fortolkende indholdsanalyse og procesopsporing og bygger på forskellige datakilder, herunder interviews, dokumenter og observationer. Forskningen fokuserer på arbejdet hos syriske og internationale aktivister, praktikere og bureaukrater i NGO'er og internationale organisationer, der var i frontlinjen i indsatsen for retfærdighed i Syrien. Feltet var derfor transnationalt og indebar både online- og personligt engagement med aktører på tværs af flere lande.
Denne afhandling opfatter TJ-standarder som både et uformelt sæt af antagelser bestående af diskussioner om, hvordan retfærdighed for masseovergreb bør se ud, og som konkrete politikker. Den analyserer, hvordan syriske og internationale aktører formulerede disse diskussioner og politikker for at tjene retfærdigheden for Syrien. Indtil Assad-regimets fald i 2024 var der stort set ingen retfærdighed for de massive grusomheder i Syrien på grund af regimets autoritære karakter og en dengang uafklaret borgerkrig, hvor flere parter i konflikten var impliceret i menneskerettighedskrænkelser. Ikke desto mindre har det syriske civilsamfund opbygget et stort arkiv over grusomheder, som er blevet brugt i
retssager og anerkendelsesprocesser. Det internationale samfund har oprettet nye internationale institutioner, mens udenlandske domstole har gennemført retssager, baseret på universel jurisdiktion, for at kunne behandle menneskerettighedskrænkelser begået i Syrien. Mødet mellem disse forskellige aktører har uden for landet muliggjort visse former for retfærdighed for Syrien, mens andre er blevet overset.
Afhandlingen argumenterer for, at TJ for Syrien var både et revolutionært og et transnationalt projekt, der blotlægger praktiske og konceptuelle begrænsninger i TJ-standarderne, f.eks. i forhold til at imødekomme kontekster defineret af vedvarende konflikt og statslig modvilje. På trods af at TJstandarden er baseret på antagelser om konceptuel neutralitet og universalitet, afspejlede det syriske civilsamfunds tilegnelse af TJ-standarten forskellige og konkurrerende revolutionære ambitioner, der hverken var baseret på universelle betydninger eller stod over konkret politik. Med hensyn til retfærdighedspolitikker og -institutioner gennemførlige forhandlingsprocesserer, design og ved bevidst
at omgå den syriske stat. Det omfattede en begrænsning af retssagsprocessernes funktionelle muligheder samt en udsættelse og af nogle af de mere ambitiøse målsætninger TJ-begrebet. De efterfølgende internationale retssagsprocesser blev ofte hilst velkommen af de berørte samfund som et første skridt i retning af TJ, men alligevel kom ambivalens undgik ikke ambivalens og debatter om ejerskab, legitimitet og reel betydning til at fylde i den offentlige debat.
Afhandlingen giver empiriske og teoretiske bidrag fordelt på tre artikler. Empirisk set tilbyder den en analyse af konsolideringen af TJ-diskursen blandt retsaktører mellem 2011 og 2024 i Syrien, hvordan den påvirkede udformningen af politik, og hvordan syriske aktivister opfattede de resulterende retspraksisser. Den indeholder en detaljeret undersøgelse af politikken og processen bag oprettelsen af en ny international institution til eftersøgning af forsvundne personer i Syrien (i artikel I), en undersøgelse af forestillinger om retfærdighed i det syriske civilsamfund (i artikel II) og en analyse af udfordringerne ved at operationalisere en liberal form for retfærdighed under ugunstige forhold (i artikel III). Teoretisk konceptualiserer den den ideelle opfattelse af staten, der strukturerer begrebet TJ og praksis relateret til det, den omgåelse og surrogati, der danner strategier for politikimplementering. Ydermere,
konceptualiserer afhandlingen begrebet pragmatisk TJ, der muliggør at et standardiseret felt kan rumme pragmatiske politiske beslutninger
Afhandlingen vil være tilgængelig for læsning på Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug på stedet). Afhandlingen vil også være tilgængelig ved forsvaret.