Søren Weber forsvarer sin ph.d.-afhandling

Kom og hør Søren Weber forsvarer ph.d.-afhandlingen: En anden faglighed? - en immanent kritik af evidens-baseringen af jobkonsulenters arbejde med at integrere psykiatribrugere på arbejdsmarkedet ud fra individuelt planlagt job med støtte, IPS.

Alle er velkommen. Du kan også følge forsvaret online på Zoom: https://ruc-dk.zoom.us/j/62863455296?pwd=aMYcYrHB9aXKLmZ4bb9GdW0qnYSzAd.1 

Forsvaret foregår på dansk

Efter forsvaret afholdes reception i bygning 45.1 Foyeren.

Vejledere og bedømmelse

Bedømmelsesudvalg:

• Helene Aarseth, Professor, Centre for Gender Research, University of Oslo
• Kjeld Høgsbro, Professor, Social arbejde, Aalborg Universitet
• Steen Baagøe Nielsen, PhD, Lektor, Roskilde Universitet (formand)

Vejleder:

• Trine Wulf-Andersen, Lektor, Roskilde Universitet

Resumé

Psykiske og sociale problemer er tæt forbundet. Mennesker med psykiske problemer lider ud over deres symptomer også under fordomme, faglig usikkerhed og uenighed og manglende hjælp og viden. I en dansk velfærdskontekst er en psykiatrisk diagnose adgangsbillet til psykiatrisk behandling og offentlig støtte, men måske også, for nogen, unødvendigt forringede livsvilkår og deltagelsesmuligheder. Har man en svær psykiatrisk diagnose er man også medlem af en af de allermest arbejdsmæssigt marginaliserede grupper, hvilket udgør en selvstændig kilde til ulighed.

Den evidens-baserede metode individuelt planlagt job med støtte, IPS, vinder aktuelt stor udbredelse som politisk og faglig løsning på dette problem. Ideen med IPS er grundlæggende at forbedre klienternes bedringsprocesser ved at sikre dem tilknytning til arbejdsmarkedet ved hjælp af støtte fra en jobkonsulent. Afhandlingen beskriver et empirisk casestudie af jobkonsulenters faglige udviklingsprocesser i arbejdet med IPS. Empirien består af observationer af kollektive faglige diskussioner i møder og værkstedsarbejde, som tolkes i sammenhæng med individuelle interview med konsulenterne. Analysen har fokus på at undersøge, hvordan jobkonsulenterne tolker og erfarer IPS-arbejdets særlige træk med henblik på at diskutere arbejdets faglige kvalitet. Afhandlingen viser grundlæggende, hvordan jobkonsulenterne bruger IPS til at udvikle deres faglighed. Jobkonsulenterne identificerer sig med princippet om brugerinddragelse, som bliver en faglig hjørnesten i arbejdet. Denne faglige stolthed styrkes yderligere af forøget tid, autonomi, ressourcer og dispositionsmuligheder, hvilket til sammen giver større mulighed for at skabe sammenhæng i støtten. IPSarbejdet skaber desuden nye faglige offentligheder, hvor konflikter, uenigheder og usikkerheder bearbejdes i en dynamisk udviklingsproces. Dermed skaber jobkonsulenterne en mere differentieret og nuanceret forståelse af de involverede brugeres behov i arbejdet med IPS.

Jobkonsulenterne påpeger dog også udfordringer og dilemmaer i arbejdet. For det første er arbejdet præget af usikkerhed og overvældelse: Brugerinddragelsens åbenhed og fleksibilitet kan medføre en udvidelse af jobkonsulentens arbejdsopgaver. IPS-konsulenternes faglige stolthed trues af en mere usikker rolle som alt-mulig-kvinde. Det giver jobkonsulenten et nyt og mere individualiseret ansvar for at afgrænse arbejdet, skabe mening med opgaverne, afstive sin faglige selvforståelse og afbalancere brugernes behov med sine egne.

IPS' fokus på brugerinvolvering udgør også et voldsomt krav til de brugere, som allerede er i en vanskelig livssituation. Det kan skabe usikkerhed hos jobkonsulenter, når de skal afbalancere brugernes ønsker og vurderinger med deres egne. Brugerinddragelsen er særligt spændingsfyldt, fordi den følges og betinges af et krav om at være målrationel i forhold til at deltage i arbejde på ordinære vilkår. Det evidens-baserede fokus på at skabe gode resultater med en veldefineret indsats harmonerer perfekt med et efterspørgselsorienteret politisk styringsrationale om at instrumentalisere konsulenternes faglighed og få flere ud på arbejdsmarkedet. Men arbejdsgivernes krav honorerer ikke altid brugernes forventninger. Det skaber en opgave med at sortere og forhandle om brugernes forventninger. Fagligheden er altså præget af en løbende opgave med at afgrænse og målrette brugerinddragelsen, og jobkonsulenterne kan føle sig i en loyalitetskonflikt mellem brugere og arbejdsgivere. De løbende sammenbrud, problemer og konflikter skaber også en løbende opgave med at håndtere ansvar og risiko for de vanskelige forløb. Heraf følger principielt også en risiko for sortering i klienter, så de særligt stærke og kompetente brugere får mest hjælp.

Endeligt er IPS' specialisering i forhold til psykiatribrugere ambivalent. Diagnoserne bidrager ikke med en meningsfuld indholdsmæssig viden i forhold til at sikre arbejde, eller at tilpasse arbejdets indhold. Ofte skaber diagnoserne tværtimod usikkerhed og stigma, og det skaber en stor opgave med at administrere information i relation til arbejdsgiverne. Faktisk har jobkonsulenterne et relativt udvendigt forhold til psykiatrifaglig viden. Samarbejdet med psykiatrien er en vigtig hjælp til at håndtere risici og kriser i arbejdet, men det kan være præget af stramme tidsstrukturer, uklarhed om roller og ansvar samt forskellige perspektiver på recovery. Jobkonsulenterne skal her bestandigt genskabe sammenhæng i et fleksibiliseret og individualiseret arbejdsliv med forskellige relationer og krav.

IPS-faglighed er altså dynamisk og kontekstafhængig. Brugerinddragelse er et komplekst og krævende princip, som kun vanskeligt lader sig standardisere. Fagligheden er et forsøg på at skabe sammenhæng mellem med brugere, psykiatri og arbejdsgivere. I forhold til litteraturen udfordrer og nuancerer afhandlingen teoretisk og empirisk litteraturens forståelse af faglig udvikling som evidens-baseret effekt. Evidensbasering er ikke en garanti for ensartet praksis. På trods af IPS' manualer og evalueringer er der stor variation i, hvordan jobkonsulenter i kraft af deres tidligere erfaringer fortolker og anvender metoden. Problematiseringen udgør en kritik af den dominerende politiske anvendelse af IPS med fokus på indsatser og metoder, og den åbner for at samtænke IPS og støttet beskæftigelse med en bredere litteratur om faglig udvikling i arbejdet med mennesker. Det virksomme ved IPS skal findes i almene faktorer, som skaber forudsætninger for en tillidsfuld og gensidig relation mellem brugere og jobkonsulenter.

Afhandlingen bidrager dermed til en mere nuanceret forståelse af IPS betydning for jobkonsulenters arbejdsliv og faglighed. Afhandlingen konkluderer, at IPS har potentiale til at forbedre jobkonsulenters arbejdsliv og skabe en mere human beskæftigelsesindsats. IPS vokser ud af en rehabiliterings- og recovery-bestræbelse på at øge psykiatribrugeres deltagelse på arbejdsmarkedet. Og metodens fokus på individuel brugerinddragelse og at forfølge brugernes og drømme udgør et oplagt udviklingspotentiale i en beskæftigelsesindsats, hvor helhedsperspektivet har knaget under vægten af en yderst kompleks lovgivning, stram økonomistyring og et aktiverings-rationale med ensidigt fokus på incitamentsstyring. For at realisere potentialet i IPS er det dog fortsat afgørende at værdsætte forskelligheder i jobkonsulenternes faglige udgangspunkter, skabe rum til faglig bearbejdning af problemer i arbejdet, sørge for tilstrækkelig uddannelse og støtte til jobkonsulenter og at tilpasse de institutionelle rammer for beskæftigelsesindsatsen, så de understøtter en brugercentreret tilgang. Endeligt er det væsentligt at tematisere de samfundsmæssige modsætninger i arbejdet, både i de enkelte IPS-enheder i den bredere offentlighed. Faglig udvikling beror på fortsat udvikling af stærke faglige offentligheder, som fremmer dialog, samarbejde og selvkritisk refleksion over praksis. Afhandlingen påviser netop, komplementært til litteraturen om IPS, at jobkonsulenterne, med tiltro til de gode resultater, har drevet denne faglige udviklingsproces helt fra indførelsen af IPS i en dansk sammenhæng. Jobkonsulenternes faglige udviklingsprocesser skal altså forstås som en komplementær drivkraft bag de gode resultater, som ofte fremhæves som knyttet til modellen og forstås som et vigtigt argument for at indføre IPS i en dansk sammenhæng. 
 

Find vej

Find vej til Roskilde Universitet