Silas Mercier forsvarer sin ph.d.-afhandling
Silas Mercier forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Spor i skriften: En filologisk undersøgelse af historiske læseforandringer i humanistiske studenteropgaver fra 1984 til 2019'
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foregå på dansk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab er vært ved en lille reception efterfølgende.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Professor Christina Olin-Scheller, Karlstad Universitet
- Professor Dan Ringgaard, Aarhus Universitet
- Lektor Ulrik Schmidt, Roskilde Universitet (forperson)
Ordstyrer:
- Professor Louise Phillips
Ph.d.-vejledere:
- Hovedvejleder: Lektor Hans Ulrik Rosengaard
- Bi-vejleder: Professor Jakob Egholm Feldt
Resumé
I hjertet af min afhandling står to gåder, som hænger sammen: en empirisk og en teoretisk. Den empiriske gåde handler om, hvordan læsning har ændret sig blandt humaniorastuderende ved Roskilde Universitet over cirka 35 år. I afhandlingen undersøger jeg ændringer i læsepraksis ved at sammenligne i alt 60 tredjesemestersprojekter fra tre perioder, 1984-1986, 2003-2006 og 2019, og i den forbindelse rejser der sig et teoretisk spørgsmål: Hvad kan man tekstanalytisk sige om studerendes læsepraksis? For at besvare dette udvikler jeg en metode forankret i filologiens tekstnære tradition, som kan bruges til konkret at undersøge læseforandringer i dybden og over tid. Tesen er, at læsning og skrivning hænger sammen som et Möbiusbånd, og at skriften er et prisme, hvori historiske forskydninger i læsningen bliver synlige, hvis man er opmærksom.
Afhandlingens empiriske analyser kredser om en markant iagttagelse: I projekter fra 1980’erne og 2000’erne optræder verbet at læse oftere end i 2019, mens de studerende i 2019 langt oftere beskriver teori som noget, der skal bruges, benyttes og anvendes i en senere analyse. Der læses i stigende grad efter de begreber og citater, der kan bruges, og det sætter sit præg på de tekster, de studerende skriver. Bemærkelsesværdigt er det, at projekter fra 1980’erne yderst sjældent beskriver teorilæsning som noget anvendeligt.
I forlængelse heraf viser afhandlingen ændringer i den måde, de studerende bruger deres stemme på, når de skriver om det, de har læst. Særligt i materialet fra 1980’erne, men også i 2000’erne, beskriver de studerende oftere teorilæsning som en proces, der kan vække tvivl, modstand, begejstring og undren. I 2019 bruges stemmen hyppigere til at organisere projektet og forklare teoriens funktion i analysen. Det kan give klarere og mere målrettede tekster, men det betyder samtidig, at de sider af læsningen, hvor fagteksterne forstyrrer, udfordrer, provokerer eller eksplicit ændrer de studerendes forståelse, sjældnere bliver skrevet frem.
Med udviklingen af generativ AI er det blevet stadig lettere at finde de dele af en tekst, der umiddelbart kan bruges. Dermed bliver afhandlingens historiske analyser også en aktuel refleksion over universitetets læsepraksis: Hvis GenAI effektivt kan hjælpe os med at finde begreber, formulere sammenfatninger og producere velfungerende akademisk tekst, bliver det en pædagogisk opgave at lære studerende at læse og skrive på måder, der ikke kun forlænger dén brugsorienterede læsepraksis, som afhandlingen historisk kortlægger. Mod slutningen reflekterer afhandlingen således over, hvilke læse- og skrivepraksisser humaniora kan kultivere i en tid, hvor det er lettere end nogensinde før at finde det brugbare i en tekst.
Afhandlingen vil være tilgængelig for læsning på Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug på stedet). Afhandlingen vil også være tilgængelig ved forsvaret.