Patrick Jørgensen forsvarer sin ph.d.-afhandling
Patrick Jørgensen forsvarer sin ph.d.-afhandling "Local Participation in Global Energy Transitions, The Common Sensing of Energetic Relations".
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foregå på engelsk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er vært ved en lille reception kl. 16.00-17.30.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Professor Nathan Sayre, Center for Science, Technology, Medicine & Society, Department of Geography, UC Berkeley, United States
- Professor Laure Kloetzer, Institute of Psychology and Education, University of Neuchâtel, Switzerland
- Professor Ernst Schraube, Department of People and Technology, Roskilde University, Denmark (leder af bedømmelsesudvalget)
Ph.d.-vejleder:
- Professor Erik Axel, Department of People and Technology, Roskilde University, Denmark
Resumé
Den globale grønne energiomstilling er i en vis forstand altid lokal. Denne afhandling handler om lokal deltagelse i den globale energiomstilling, om muligheden for aktiv deltagelse i de politiske processer, der former lokale grønne omstillinger. Det er en afhandling rig på teori, men i centrum står de mennesker, der arbejder, til tider kæmper, for at skabe betingelser for fælles indflydelse over og deltagelse i en global grøn omstilling. Betydningen af aktiv deltagelse baserer sig på præmissen, at grønne energiomstillinger ikke er
et teknokratisk skift i energikilder—fra sort til grøn energi—men derimod relationel: stofskifte processer, der grundlæggende former globale økologier, hverdagsliv og menneskelig
subjektivitet. Hvis energiomstillinger betinger planetært liv, skærpes det demokratiske imperativ for fælles og demokratisk indflydelse over håndtering af modsigelsesfulde hensyn og interesser.
Forskningsprojektet blev etableret som et erhvervs-ph.d.-projekt, finansieret af Innovationsfondens program for “varige grønne løsninger”. Projektet tog form af et udforskende forskningssamarbejde centreret om vedvarende energiprojekter baseret på lokal deltagelse. Samarbejdet var motiveret af følgende forskningsspørgsmål: Hvad er det kommunale forsyningsselskabs muligheder for at udvikle borgerdrevne vedvarende energiprojekter under betingelser af en markedsbaseret model for udbygning af vedvarende
energi? Hvad er værdien af lokal deltagelse i udviklingen af et vedvarende energifællesskab? Hvilke muligheder er der for, at lokal deltagelse kan forme globale energiomstillinger?
Den empiriske analyse af lokal deltagelse bygger på et udforskende forskningssamarbejde, der strækker sig over tre år. Den første empiriske analyse følger et kommunalt forsyningsselskabs forsøg på at udvikle et deltagelsesbaseret vedvarende energiprojekt midt i en global energikrise, hvor ulige muligheder for lokal deltagelse også påvirker de fagprofessionelles arbejde for at skabe muligheder for lokal deltagelse. Herefter vender afhandlingen sig mod sit empiriske omdrejningspunkt: udviklingen af Skårups Bæredygtige Energifællesskab. Analysen sporer arbejdsgruppen, tovholderne, og deres eksplorative arbejde gennem de kommunale og lokale spor, som de krydser og til sidst støder sammen i forskellige energiske vurderinger af værdien af lokal deltagelse.
Afhandlingens hovedbidrag er en uddybet forståelse af de konkrete måder, hvorpå muligheder for deltagelse i markedsbaserede grønne energiomstillinger udvikles gennem bevægelser af restriktion og eksploration. Begrænsning forstås som de tilfælde, hvor lokale deltagere begrænses i aktivt at påvirke lokale energiprojekter; jeg identificerer disse restriktive bevægelser som knyttet til en defensiv usynliggørelse, hvorved betingelserne for delt indflydelse gøres utilgængelige for visse deltagere. Udforskning er at deltage i samarbejdet om at gøre alternative energiske relationer synlige, som muliggør mo(ve)ments of common sensing (fælles sansning- og betydningsdannelse).
Konceptualiseringen af ’deltagelse i markedsbaseret energiplanlægning’ og i ’fælles udforskning af energetiske relationer’—som modsætningsfyldte, men grundlæggende uadskillelige aspekter ved energiarbejde—bygger på en tværfaglig teorisætning, der forbinder kritiske økologiske psykologier og energihumaniora: førstnævnte med fokus på subjektivitet og aktivitet i hverdagslivet midt i en global planetarisk krise, sidstnævnte optaget af at gøre energiens usynlighed synlig for kritisk social analyse og forandring.
Jeg teoretiserer, hvordan den defensive usynliggørelse af den markedsbaserede energiomstilling begrænser aktiv deltagelse ved at kritisere det videnskabelige ideal om effektivitet i planlægning, som Horst Rittel og Melvin Webber har gjort op med, gennem Cara Daggetts genealogiske læsning af effektivitet som ’politisk rationalitet’.
Det empiriske materiale peger på, hvordan denne usynliggørelse skaber blændende betingelser for deltagere, hvilket demonstrerer udforskning som et væsentligt, men underudviklet aspekt af deltagelsesbaseret grønne omstillingsprojekter. På grundlag af Erik Axels forståelse af udforskning som stofskifte processer og gennem inddragelse af teoretiske indsigter fra energihumaniora, fremhæver jeg tre aspekter ved det udforskende samarbejde: Emotioner og affekts funktionelle betydning, udforsknings subjektive karakter og energetiske relationer, som en konceptualisering af energiomstilling som en mangesidet fælles sag der vedrører menneske- og naturprocesser.
Med afsæt i et komparativt casestudie af energifællesskaber i det nordlige Californien, gennemført som en del af afhandlingens empiriske feltarbejde i efteråret 2023, afslutter afhandlingen med at teoretisere lokal deltagelses mulighed for at forme den globale energiomstilling. Her er begrebet common sensing (fælles sansning) introduceret som en modstand mod en blændende common sense (sund fornuft) som på global plan indskrænker deltagelsesmuligheder for reel demokratisk indflydelse, baseret på Imre Szemans alternative forståelse af den grønne omstillings sunde fornuft som en kamp for at definere ’den (fælles) grønne energifremtid.
Afhandlingen afsluttes med at modstille den sunde fornuft, som udtryk for styrende og abstrakt energilogik der arbejder for selvopretholdelse, op mod en fælles sansning: Et mulighedsrum for at udvikle konkrete energilogikker, gennem deltagernes søgen mod fælles sammenhæng i forskelle i forbundethed til planetære relationer.