Jesper Bøgmose Hansen forsvarer sin ph.d.-afhandling
Jesper Bøgmose Hansen forsvarer sin ph.d.-afhandling 'Humanisation in Advanced Dementia'
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foregå på engelsk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Mennesker og Teknologi er vært ved en lille reception efterfølgende kl. 16.00-17.30.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Adelheid Hummelvoll Hillestad, Førsteamanuensis, Lovisenberg diakonale høgskole, Oslo, Norway
- Rasmus Dyring, Lektor, Institut for Kultur og Samfund - Filosofi, Aarhus Universitet
- Ida Højskov, Lektor og Oversygeplejerske, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet og Rigshospitalet (forperson)
Ph.d.-vejledere:
- Benjamin Olivares Bøgeskov, Docent, Institut for Sygepleje og Ernæring, Københavns Professionshøjskole
- Tom Dening, Professor, Faculty of Medicine & Health Sciences, University of Nottingham, UK
Leder af forsvaret:
- Bente Martinsen, Lektor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
Resumé
Mennesker, der lever med svær demens, risikerer at blive betragtet som værende uden ‘personhood’ - éns følelse af at være og leve som en unik person. Dette har negativ indvirkning på demenspleje praksisser, hvor det anses for essentielt at bevare plejemodtagernes personhood. Sådanne praksisser opfylder ikke de prioriteter for demenspleje, der er fastsat i nationale demensstrategier og standarder for omsorgsetik. Imidlertid viser innovativ forskning, at personhood kan anerkendes i alle stadier af demens, trods kognitiv tilbagegang. Dette kan opnås gennem en fænomenologisk eksistentiel tilgang til dem, der lever med tilstanden.
Formålet med ph.d.-projektet var at anvende en eksistentiel livsverden-ledet tilgang til at undersøge, hvordan personhood kommer til udtryk i plejemodtageres levede erfaringer som mennesker når de lever med svær demens. Dette omfattede identifikation af hvornår sådanne udtryk fremmes eller hindres i deres omsorgsrelationer. Først ved at undersøge eksisterende litteratur om, hvordan formelle plejeres opfattelse af plejemodtagere, der lever med svær demens, kan være dehumaniserende og hindre dem i at opleve en følelse af at være menneske (Artikel I). Derefter ved en fire måneders feltundersøgelse på to plejehjem specialiseret i pleje ved svær demens. Dette indebar observation af, hvordan beboerne, der lever med en sådan tilstand, udtrykker deres følelse af at være mennesker i deres omsorgsrelationer (artikel II), samt tilfælde hvor plejepersonalet understøtter denne humaniserende følelse (artikel III). Derudover blev der gennemført interviews med plejepersonalet for at underbygge disse observationer.
Fundne viste, at utilsigtede kropslige (mis)opfattelser hos formelle plejere kan fremkalde dehumaniserende attituder, som de er nødt til at erkende i sig selv for at kunne modstå dem gennem dydsetik. Derudover, at det er muligt at genkende og støtte menneskelige udtryk hos plejemodtagere, der lever med svær demens. Dette kræver, at formelle plejere er åbne, nysgerrige og fantasifulde omkring adfærden og ytringerne hos mennesket bag demenstilstanden. Når disse forekommer uklare og uforståelige, skal plejerne forsøge at se efter igen og empatisk reflektere over adfærdens og ytringernes underliggende menneskelige årsag og mening. Den udviklede viden fra undersøgelserne
kan således understøtte personhood ved svær demens, og derved guide en mere menneskelig sensitiv demenspleje. En pleje, der formår til at bevare disse plejemodtageres status som de unikke personer de er og altid fortsætter med at være.
Afhandlingen vil være tilgængelig for læsning på Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug på stedet). Afhandlingen vil også være tilgængelig ved forsvaret.