Jeppe Bay Lynggaard forsvarer sin ph.d.-afhandling
Jeppe Bay Lynggaard forsvarer sin ph.d.-afhandling "Civic Engagement as Conditioned Participation - Relational, Normative, and Institutional Conditions in Civil Society".
Forsvaret er offentligt, og alle er velkomne. Forsvaret er planlagt til at vare maksimalt tre timer og vil foregå på engelsk.
Ph.d.-skolen ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv er vært ved en lille reception efterfølgende.
Vejledere og bedømmelse
Bedømmelsesudvalg:
- Associate Professor, Silas Fehmerling Harrebye (chairperson)
- Professor, Lesley Hustinx
- Professor, Johan von Essen
Ph.d.-vejleder:
- Associate Professor, Troels Schultz Larsen
- Professor, Thomas P. Boje
Leder af ph.d.-forsvaret:
- Associate Professor, Lone Riisgaard
Resumé
Denne ph.d.-afhandling undersøger betingelserne for civilt engagement i civilsamfundet i tre artikler og en encyklopædiartikel, der hver især bidrager til en forståelse af, hvordan civilt engagement fungerer på forskellige niveauer og formes af relationelle, normative og institutionelle forhold. Studiet bygger på
kvalitativt etnografisk feltarbejde, netværkskortlægning og interviews med aktive borgere og trækker på teori inden for civilsamfundsstudier og sociologi. Studiet er gennemført i to lokalsamfund med henholdsvis ca. 1.500 og 4.000 indbyggere, og der er brugt interviews fra et tredje urbant område. Begge lokalsamfund er kendetegnet ved en bred vifte af civile aktiviteter, som borgerne kan deltage i, samt ved forskellige institutioner, der bidrager til at gøre dem attraktive og opretholde en livlig atmosfære. Afhandlingen er placeret i en velfærdsstatslig kontekst, hvor frivillighed og engagement hyldes som vigtigt for demokratiet, for at opretholde livet i lokalsamfund og for at skabe aktiviteter. Jeg anlægger imidlertid et kritisk perspektiv på dette og spørger, hvem disse aktiviteter er tiltænkt, og hvem der har adgang til og ressourcerne til at deltage. Dette gør jeg ved at undersøge betingelserne for civilt engagement på mikro-, meso- og makroniveau.
Afhandlingen består af en overordnet rammesætning, herunder en indledning, et overblik over forskningsfeltet, en teoretisk ramme, metoder og konklusioner. Sammen med de overordnede rammer besvarer de tre artikler og encyklopædiartiklen mine to forskningsspørgsmål: Hvordan påvirker institutionelle, normative og relationelle betingelser inden for civilsamfundet formerne for og mulighederne for civilt engagement? Og hvordan fremmer eller begrænser praksis for civilitet og former for civicness deltagelsen i både formelle og uformelle netværk? Den første artikel reformulerer en ny forståelse af civilt engagement ved at knytte begrebet til dets centrale dimensioner: citizenship, civicness og civility. Den diskuterer sammenhængene mellem disse kernebegreber, både hver for sig og i samspil. Artiklen fremlægger en normativ ramme for at undersøge de inkluderende og ekskluderende mekanismer i civilt engagement ved at knytte dem til Nancy Frasers begreb om »parity of participation« og tilbyder dermed en tilgang til studiet af civilt engagement, der tager højde for de relationelle, normative og institutionelle betingelser, der former deltagelsen.
Den anden artikel undersøger det civile engagement på mikroniveau og ser nærmere på, hvordan former for civilitet påvirker inklusion og eksklusion. I analysen begrebsliggør jeg civilitet som de normer og praksisser, der strukturerer hverdagens interaktioner, og jeg skelner mellem to indbyrdes forbundne former for civilitet: »everyday civility« og »common good civility«. Everyday civility, som fremmer tillid og bekendtskab, kan muliggøre engagement, samtidig med at den styrker lukkede netværk, mens common good civility, som indebærer forhandling af uenigheder og kollektive bekymringer, kan understøtte deliberation uden at sikre ligelig inddragelse. Dette illustrerer, at ingen af formerne i sig selv er inkluderende; snarere kan inkluderende civilt engagement afhænge af det dynamiske samspil mellem de to former for civilitet og de betingelser, der former kollektiv handling. Artiklen bygger på interviews med borgere fra to lokalsamfund, der i varierende grad er aktive i deres lokalsamfund.
Den tredje artikel kombinerer begrebet »civicness« med en figurationsteoretisk tilgang, inspireret af Norbert Elias. Artiklen konkluderer, at en relativt lille gruppe af etablerede borgere dominerer det civile liv, men den illustrerer samtidig betydningen af uformelle netværk og de alternative arenaer, de tilbyder for civilt engagement. Sådanne arenaer og netværk er særligt vigtige for marginaliserede grupper og borgere i periferien af samfundet, da de fremmer accept og en følelse af tilhørsforhold. På mesoniveauet formes det civile engagement af figurationer og institutionelle kontekster, hvor der foregår forhandlinger om normer og tilhørsforhold, samt af, hvordan det fungerer på grænsen mellem det formelle og det uformelle. Artiklen bygger på kvalitative interviews og netværkskortlægning.
Encyklopædiartiklen om civicness giver et begrebsmæssigt og historisk overblik over begrebet på tværs af discipliner og fremhæver, hvordan det fungerer som en bro mellem individuelle praksisser, institutionelle rammer og normative forventninger med henblik på det fælles bedste. Civicness sættes i relation til social kapital, teorier om den offentlige sfære og figurationel sociologi, hvilket giver begrebet et analytisk fundament og tydeliggør dets relevans på tværs af forskellige sammenhænge.
Samlet set argumenterer afhandlingen for, at en relationel, normativ og institutionel tilgang er nødvendig for at forstå det mangesidede begreb civilt engagement. I sidste ende konkluderer afhandlingen, at de betingelser, under hvilke civilt engagement finder sted, er essentielle for dets evne til at bidrage til lokalsamfundene. For at understøtte inklusiv deltagelse skal civilt engagement forstås og studeres gennem relationer, normer og institutionelle foranstaltninger.
Afhandlingen vil være tilgængelig for læsning på Roskilde Universitetsbibliotek inden forsvaret (til brug på stedet). Afhandlingen vil også være tilgængelig ved forsvaret.