CSS Lunch Series med Katia Dupret

Mød lektor Katia Dupret, der i denne CSS Lunch Series taler om: Hvordan lærer man at lede for og med bæredygtighed?
Onsdag
23
september
Start:kl. 12.00
Slut:kl. 13.00
Sted: Roskilde Universitet, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Bygning 03 - flere oplysninger ved tilmelding.


Denne frokostdialog handler om lærebogen med arbejdstitlen “Sådan leder du bæredygtighed – erfaringer og dilemmaer fra den offentlige sektor.” Bogen bygger på interviewbaseret forskning lavet i samarbejde med en leder i det offentlige hen over 2026, og tager læseren med på en “roadtrip” gennem de spændinger og ledelsesgreb, som præger den kommunale virkelighed. På CSS-lunch præsenterer jeg nogle analytiske nedslag om ledernes oplevelser i arbejdet for og med bæredygtighed, som ofte handler om forskellige strategier til at håndtere spændingerne mellem politisk mandat og faglig integritet, når bæredygtighed skal omsættes i praksis. Jeg vil gerne drøfte ideer til, hvordan vi bedst indfanger og formidler den levede, ofte modsætningsfyldte ledelsespraksis, og jeg er nysgerrig på hvilke begreber, cases og greb der kan gøre bogen mest anvendelig for studerende og praktikere. (lærebogen er i første omgang på dansk, og denne frokost vil derfor også være på dansk).

 

Tilmelding

Send din tilmelding til katia@ruc.dk

 

CSS Lunch Series

Forsker du i noget, der kan relateres til social bæredygtighed? Så har vi et kollegialt fællesskab for dig!

CSS Lunch Series er et uformelt frokostformat, som Center for Social Bæredygtighed (CSS) afholder onsdage kl. 12-13. Her deler vi ufærdige forskningsidéer og dilemmaer og har intellektuelle samtaler i en åben og nysgerrig atmosfære.

CSS Lunch-principperne

  • Refleksivitet – maks. 20 min oplæg om noget ufærdigt eller problematisk i dit arbejde
  • Gensidighed – deltagere opfordres til også selv at præsentere i løbet af semestret
  • Inklusion– alle forskningskollegaer er velkomne, uanset faglighed eller anciennitet

Har du lyst til at deltage så send din tilmelding til katia@ruc.dk 

Hvis du allerede nu ved, at du også kunne tænke dig at lede en samtale, så medsend: 

  1. En titel
  2. 4–5 linjer om din idé eller dit dilemma
  3. En onsdag kl. 12–13 i efteråret, hvor du kan præsentere

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at se dig til frokost!