Åbent Hus kandidat online i uge 40

Næste Åbent Hus-arrangement, for dig der overvejer at søge optagelse på en af Roskilde Universitets kandidatuddannelser, bliver afholdt i uge 40, fra 28. september - 2. oktober 2020.
Mandag
28
september
Start:28. sep kl. 10.00
Slut:02. okt kl. 17.00
Sted: Roskilde Universitet campus, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde
Studerende i gang med projektarbejde

Overvejer du at søge optagelse på en af RUC’s kandidatuddannelser? Så kom til online Åbent Hus i uge 40, hvor kan høre om fag og uddannelser, møde undervisere og studerende og få svar på spørgsmål om optagelse, studieliv, eksamen og hvordan du kan bruge dine RUC-kompetencer i arbejdslivet.

Online oplæg

I løbet af uge 40 vil der være en række online oplæg og uddannelsespræsentationer, som du kan deltage i. Stil spørgsmål til studieledere og studerende eller bare vær med på en lytter:

  • Oplæg om kandidatfag og -uddannelser
  • Oplæg om studievalg og optagelse
  • Oplæg om karrieremuligheder

Program for oplæg og links til deltagelse

Se program for oplæg i uge 40 og få adgang til at deltage i præsentationer af fag og uddannelser

Book en samtale

I forbindelse med Åbent Hus-ugen åbner vi for ekstra samtaler i Studie- og Karrierevejledningen. Har du brug for en 1:1 samtale med en studievejleder, kan du booke en 25 minutters samtale via Studie- og Karrierevejledningens bookingsystem. Ved samtalen kan du stille spørgsmål om ansøgnings- og optagelsesproces, om adgangskrav, studieforløb, eksamen, osv.

Tilbuddet gælder både dig, der allerede er studerende på RUC og dig, der overvejer at søge om optagelse.

Book en samtale

Rundvisning og spørgetid på RUC

Er du ny på RUC, har du mulighed for at få en rundvisning på campus under Åbent Hus-ugen. Der er rundvisning kl. 14 og kl. 15 mandag til fredag i uge 40.

Du vil blive vist rundt ved de forskellige studiemiljøer, Studenterhuset, kantinen, biblioteket, FabLab, Street Scape og meget mere. Rundvisningerne foretages af studerende, som fortæller om studielivet på RUC.

Vi forventer, at vi kan gennemføre rundvisningerne med fysisk fremmøde i mindre hold, naturligvis i overensstemmelse med anbefalingerne om at holde afstand til hinanden. Rundvisningerne foregår primært udendørs og varer 30-45 minutter.

Tilmelding er nødvendig for at deltage. Når du er tilmeldt, vil du få besked om, hvor på RUC du skal møde op. 

Tidspunkter og tilmelding

Rundvisningerne slutter ved RUC's bibliotek, hvor du har mulighed for at deltage i 30 minutter spørgetid med en studievejleder. Her kan du få mere viden om, hvordan du søger om optagelse på en af RUC's kandidatuddannelser, hvilke adgangskrav der er, hvordan de forskellige uddannelser er bygget op med kurser og projektarbejde, hvornår du skal til eksamen, osv. 

Spørgetiden foregår i et lokale, hvor vi kan overholde de gældende afstandskrav og retningslinjer for god Corona-sikkerhed.

Find vej

Find vej til og på Roskilde Universitet